Lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 298 af 30. april 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025 og lov nr. 501 af 20. maj 2025

§ 6

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For skoler, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, tilrettelægger kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde den særligt målrettede skole- og vejledningsindsats, jf. 1. pkt.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen sørger for, at der i overgangen til en ungdomsuddannelse tilrettelægges en særlig indsats for unge, som afslutter undervisningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.