I denne lov forstås ved:
-
1) Kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer: Operations support-systemer, network management-systemer og business support-systemer, der kan benyttes til at aflæse, ændre indhold af eller dirigere data, som relaterer sig til slutbrugere, samt hardware, firmware og software, der anvendes i eller i forbindelse med core-net i mobilnet, fastnet og internet eller i centrale routere og servere i backbonenettene eller i kontrolenheder, som anvendes til styring i mobilnettenes radionet.
-
2) Slutbruger: En bruger af net og tjenester, som ikke på kommercielt grundlag stiller de pågældende net og tjenester til rådighed for andre.
-
3) Vigtig teleudbyder: En teleudbyder, som er identificeret som en vigtig teleudbyder i henhold til lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren.
-
4) Væsentlig teleudbyder: En teleudbyder, som er identificeret som en væsentlig teleudbyder i henhold til lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren.