Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven) Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 800 af 1. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 9. juni 2020,
som ændret ved lov nr. 732 af 13. juni 2023 og lov nr. 708 af 20. juni 2025

Kapitel 1 1 Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Loven finder anvendelse på markedsføring og besiddelse af lattergas.

§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Lattergas: En beholder, der i overvejende grad indeholder N2O, og hvis indhold ikke er beregnet til medicinske formål.

  • 2) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

  • 3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod eller uden betaling, herunder via internettet.

  • 4) Cracker: Aggregat, som anvendes til at åbne lattergaspatroner, så gassen kan udtømmes.

  • 5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas.

  • 6) Kommunikationsplatform: Online platform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, i ord, på skrift, i lyd, i billeder eller i video.