Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kapitel 2 b

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1482 af 23. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

Kapitel 2 b Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 18c

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med myndigheder, der varetager opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.