Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1482 af 23. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025 og lov nr. 1750 af 29. december 2025

Kapitel 3 1 Staten
§ 19

(Ophævet)

§ 20

Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at

  • 1) understøtte implementeringen i kommunerne af reformer og

  • 2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeriet udpeger efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

§ 21

Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og arbejdsløshedskasserne.

§ 22

(Ophævet)