Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) Kapitel 14

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 699 af 20. juni 2025

Kapitel 14 1 Tilsyns- og straffebestemmelser
§ 176

Regionslovens §§ 30 og 31 finder anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2026.

§ 177

Tilsynet med det forberedende regionsråd for Region Østdanmark varetages af Ankestyrelsen.

Stk. 2 Ankestyrelsens tilsyn med det forberedende regionsråd for Region Østdanmark omfatter de forberedende sundhedsråd i denne region.

Stk. 3 Kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2.

§ 178

Ankestyrelsens tilsyn med Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark omfatter de forberedende sundhedsråd i disse regioner.

Stk. 2 Kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn efter stk. 1.

§ 179

§ 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, om annullation, suspension og anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for

  • 1) en beslutning truffet af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,

  • 2) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende reigonsråd for Region Østdanmark,

  • 3) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet,

  • 4) en beslutning truffet af formanden for det forberedende regionsråd i Region Østdanmark efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,

  • 5) en beslutning truffet af formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,

  • 6) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, og

  • 7) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

§ 180

§ 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af det forberedende forretningsudvalg i Region Østdanmark og et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark i sager, der ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.

Stk. 2 § 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i sager, der ikke kan indbringes for regionsrådet.

Stk. 3 § 50 b, stk. 1, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for det forberedende regionsråds formand under de betingelser, der er fastsat i § 50 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

§ 181

§ 50 c, stk. 1-3, og § 50 d om anlæg af erstatningssag og erstatningsretlig bod i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for

§ 182

Et medlem af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et medlem af et forberedende sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse, jf. § 32, stk. 2, nr. 3, og § 78, stk. 2, nr. 3.