Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark vælger på sit konstituerende møde blandt det forberedende regionsråds medlemmer efter valgene efter § 62 næstformanden for det forberedende regionsråds forberedende forretningsudvalg og dernæst de øvrige medlemmer bortset fra formanden af det forberedende regionsråds forberedende forretningsudvalg.
Stk. 2 Det forberedende forretningsudvalg har 17 medlemmer.
Stk. 3 Formanden for det forberedende regionsråd er formand for det forberedende forretningsudvalg.
Stk. 4 Valget af det forberedende forretningsudvalgs næstformand sker efter reglerne i regionslovens § 14, stk. 2, om valg af forretningsudvalgets næstformand.
Stk. 5 Valgene af det forberedende forretningsudvalgs øvrige medlemmer bortset fra formanden og næstformanden sker efter reglerne i regionslovens § 14 a, stk. 3, om valg af forretningsudvalg og § 24, stk. 3, og § 25, stk. 1 og 2, om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse. Ved valg til det forberedende forretningsudvalg og de forberedende sundhedsråd skal foretages samme gruppeanmeldelse.
Stk. 6 Medlemmerne af det forberedende regionsråds forberedende forretningsudvalg fortsætter som medlemmer af regionsrådets forretningsudvalg i perioden fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 7 Valgene af de i stk. 1 nævnte medlemmer har virkning fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029.