Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 73

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 699 af 20. juni 2025

§ 73

Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark træffer beslutning om, hvornår og hvor det forberedende regionsråds møder afholdes. Beslutningen offentliggøres efter det forberedende regionsråds nærmere bestemmelse. Ved offentliggørelsen angives tillige, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil være tilgængelige for Region Østdanmarks beboere, jf. stk. 2. Tid og sted for møderne bekendtgøres forud for møderne efter det forberedende regionsråds bestemmelse.

Stk. 2 En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på det forberedende regionsråds møde, og en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være tilgængelige for Region Østdanmarks beboere.