Loven finder anvendelse på projektering og anlæg af en inddæmmet ø, der placeres i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen (energiøen).
Stk. 2 Energiøens forventede placering i Nordsøen fremgår af lovens bilag 1. Den nærmere placering fastlægges ved meddelelse af tilladelse til anlæg af energiøen, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på elproduktionsanlæg, eltransmissionsnettet, herunder kabler, og udlandsforbindelser, der skal kobles til energiøen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at foretage forberedelse og projektering, herunder afholdelse af udbud, og de øvrige dispositioner, som er nødvendige for anlæg af energiøen.
Efter ansøgning fra udbudsvinderen meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser til energiøen.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen til forundersøgelser, herunder om de forhold, som skal undersøges, om forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overholdelsen af miljø- og sikkerhedskrav.
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til anlæg af energiøen.
Stk. 2 Tilladelsen, der fastsætter den konkrete placering, konstruktion og størrelse og det konkrete design af energiøen, meddeles på baggrund af udbudsvinderens projektbeskrivelse og ansøgning om tilladelse til anlæg af energiøen.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler supplerende tilladelser til dispositioner, som er nødvendige for gennemførelsen af projektering og anlæg af energiøen.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilladelserne efter stk. 1 og 3 fastsætte vilkår, herunder frister knyttet til arbejdets udførelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilladelserne endvidere fastsætte vilkår for den efterfølgende vedligeholdelse og drift af energiøen.
Tilladelse efter § 4, stk. 1, kan først meddeles efter høring af offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 2 Offentliggørelsen af høringen foretages på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en passende frist for høringen efter stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for sagsbehandlingen af energiøen efter lov om miljøvurderinger. Meddelelse af tilladelser og andre afgørelser efter denne lov sker efter sagsbehandlingsreglerne i lov om miljøvurderinger.
Stk. 2 Tilladelser efter § 4 erstatter tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurderinger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en myndighed eller institution, der er oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, eller en anden statslig myndighed til efter forhandling med vedkommende minister at udøve beføjelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en myndighed eller institution bemyndiges til at udøve efter stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelser og andre afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Tilladelser og andre afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, som er truffet af en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret en beføjelse, jf. § 10, stk. 1, kan ikke påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.
Miljøministerens tilladelser efter § 20 i lov om råstoffer i sager vedrørende projektering og anlæg af energiøen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kulturministerens tilladelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, i sager vedrørende projektering og anlæg af energiøen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Søgsmål til prøvelse af tilladelser og andre afgørelser efter denne lov og efter regler fastsat i medfør heraf samt tilladelser nævnt i lovens §§ 12 og 13 skal være anlagt senest 6 måneder efter meddelelsen til modtageren. Er tilladelsen eller afgørelsen offentliggjort, regnes fristen fra offentliggørelsen.
Stk. 2 Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører ligeledes tilsyn med tilladelser og andre afgørelser truffet efter loven og regler fastsat i medfør heraf, herunder med, at vilkår i disse tilladelser og afgørelser overholdes.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler fastsat i medfør heraf eller mod tilladelser eller andre afgørelser truffet i henhold til de nævnte regler, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostningerne ved
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
Stk. 2 I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller af vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.