Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold Kapitel 10

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

delvist sat i kraft, jf. bek. nr. 291 af 17/03 2016, som ændret ved bek. nr. 335 af 08/04 2016

Lov nr. 260 af 16. marts 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023 og lov nr. 698 af 20. juni 2025

Kapitel 10 1 Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 47

Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage efter § 40 b.

Stk. 2 Undlader en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at efterkomme Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs påbud i medfør af § 43, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur pålægge udbyderen tvangsbøder.

Straf
§ 48

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

Stk. 2 Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 4 I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.