Lov om rørført transport af CO2 § 25

Denne konsoliderede version af lov om rørført transport af CO2 er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 25

En tilladelse efter denne lov kan hverken helt eller delvis eller direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan alene godkende overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaver også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, jf. § 5. Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdragelser.

Stk. 3 En tilladelse i henhold til denne lov kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.