Lov om Seniorpensionsenheden § 8

Denne konsoliderede version af lov om Seniorpensionsenheden er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 869 af 1. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 14. juni 2020,
som ændret ved lov nr. 2190 af 29. december 2020 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

§ 8

Som en del af Seniorpensionsenhedens virksomhed oprettes et praksiskoordineringsudvalg, som har til formål at bidrage til ensartethed i Seniorpensionsenhedens sagsbehandling. Praksiskoordineringsudvalget udarbejder retningslinjer og vejledende udtalelser og yder rådgivning til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration i principielle sager om tilkendelse af seniorpension.

Stk. 2 Praksiskoordineringsudvalget afgiver indstilling til bestyrelsen til brug for bestyrelsens fastsættelse af servicemål, kvalitet og svarfrister m.v., jf. § 7, stk. 3.

Stk. 3 Praksiskoordineringsudvalget består af 1 formand og 4 medlemmer, som udpeges af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Formanden for praksiskoordineringsudvalget udpeges efter fælles indstilling fra KL, Advokatsamfundet, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2 af de øvrige medlemmer indstilles af KL, 1 medlem indstilles af Advokatsamfundet, og 1 medlem indstilles af Danske Regioner.