Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren § 28

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 435 af 6. maj 2025

§ 28

Hvor en væsentlig eller vigtig teleudbyder leverer tjenester i mere end én medlemsstat i Den Europæiske Union, eller hvor udbyderen leverer tjenester i en eller flere medlemsstater og udbyderens net- og informationssystemer er beliggende i en eller flere andre medlemsstater, samarbejder Styrelsen for Samfundssikkerhed med de andre medlemsstaters kompetente myndigheder i relevant omfang. Samarbejdet indebærer følgende:

  • 1) Styrelsen for Samfundssikkerhed underretter de kompetente myndigheder i relevante medlemsstater om tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger iværksat over for teleudbydere i Danmark.

  • 2) Styrelsen for Samfundssikkerhed kan anmode en anden medlemsstats kompetente myndigheder om at anvende tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.

  • 3) Styrelsen for Samfundssikkerhed yder i rimeligt omfang bistand til en anden medlemsstats kompetente myndighed efter modtagelse af en begrundet anmodning om at anvende tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.

Stk. 2 Styrelsen for Samfundssikkerhed kan efter nærmere aftale gennemføre fælles tilsynstiltag med kompetente myndigheder fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union.