Kapitel 11 1 Klageadgang og domstolsprøvelse m.v.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller anden statslig myndighed efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2 Afgørelser nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, jf. dog § 23, stk. 3.
Stk. 3 Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes fristen dog fra offentliggørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 4 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentliggjort, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.
Stk. 5 Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage indhente oplysninger, der er nødvendige for behandling af klagen, fra virksomheder omfattet af loven og myndigheder, der træffer afgørelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution eller en anden myndighed oprettet under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om beredskab og beskyttelse af energiinfrastruktur på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
Klima-, energi- og forsyningsministeren og Energinet kan fra virksomheder omfattet af loven indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver efter loven, efter bestemmelser fastsat i medfør af loven eller efter EU-retsakter eller internationale forpligtelser om forhold omfattet af loven.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at virksomheder omfattet af loven skal registrere sig, og om, hvilke oplysninger virksomheder i den forbindelse skal give, herunder oplysninger om følgende: Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
-
1) Virksomhedens navn.
-
2) Virksomhedens adresse og ajourførte kontaktoplysninger, herunder e-mailadresser, ip-intervaller og telefonnumre.
-
3) Den relevante sektor og delsektor, som virksomheden er omfattet af.
-
4) De medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor virksomheden leverer tjenester.