Lov om tobaksvarer m.v. § 28

Denne konsoliderede version af lov om tobaksvarer m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 608 af 7. juni 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 4. november 2024,
som ændret ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 og lov nr. 1669 af 30. december 2024

Indberetning af oplysninger
§ 28

Fabrikanter og importører, der markedsfører urtebaserede rygeprodukter her i landet, skal indberette oplysninger om produkternes sammensætning til Sikkerhedsstyrelsen. Indberetningen bortfalder, hvis indberetteren undlader at opretholde indberetningen og ikke betaler gebyr, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 2 Indberetningen efter stk. 1 skal ske, inden et nyt eller ændret urtebaseret rygeprodukt bringes på markedet.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

  • 1) de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter stk. 1,

  • 2) pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt der sker ændringer i oplysningerne, og

  • 3) Sikkerhedsstyrelsens behandling af de indberettede oplysninger.