Transportministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger for droneoperationer, herunder krav til flyveplanen, tidspunkt for anmeldelse af en flyveplan og kontaktoplysninger for en droneoperation. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om afmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger og betingelser herfor, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Ministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter stk. 1 fastsætte regler om tilgængeliggørelse og videregivelse af flyveplan og kontaktoplysninger.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for følgende:
-
1) Privatpersoner, der flyver med en drone, som opfylder kravene, der følger af lov om produkter og markedsovervågning.
-
2) Operationer med droner, der vejer under 250 g, og som ikke er udstyret med en sensor.
-
3) Forsvaret, politiet, redningsberedskabet og andre offentlige myndigheder, der som led i deres opgavevaretagelse opererer droner efter lovens §§ 126 f, 154 eller 155.
-
4) Operationer med certificerede droner og droner, der opereres i luftrum tilknyttet en modelflyveklub.