Luftfartsloven § 152

Denne konsoliderede version af luftfartsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om luftfart

Lov nr. 252 af 10. juni 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 19. maj 2025,
som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997

§ 152

Transportministeren kan bestemme, at Trafikstyrelsen - ud over den samme ved bestemmelserne i loven tillagte myndighed - skal udøve visse af de ministeren ved loven tillagte beføjelser. Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter

Stk. 2 Ministeren kan overlade beføjelser til at træffe afgørelser på droneområdet, som efter loven er tillagt ministeren eller Trafikstyrelsen, eller som efter EU-forordninger på droneområdet er tillagt den kompetente eller bemyndigende myndighed, til

  • 1) andre offentlige myndigheder,

  • 2) private organisationer,

  • 3) virksomheder eller

  • 4) sagkyndige.

Stk. 3 Ministeren kan i øvrigt overlade beføjelser til at træffe afgørelser, som efter loven er tillagt ministeren eller Trafikstyrelsen, til:

  • 1) andre offentlige myndigheder,

  • 2) private organisationer eller

  • 3) sagkyndige.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlingen og om klageadgang for de i stk. 2 og 3 nævnte afgørelser.