...§§ 263, 264 og 264 c og de to regelsæt udgør til sammen en fuldstændig beskyttelse af erhvervslivets fortrolige oplysninger.« Som lovforarbejderne også indikerer, er den relevante personkreds i lov om forretningshemmeligheder, der gennemfører direktivet, og personkredsen fsva. de rent nationale strafferetlige bestemmelser, ganske tydelig afgrænset.

Læs på Jurabibliotek

c iv Omfatter definitionen mundtlige oplysninger og tjenesteydelser?

- Side 219 -

...Mortensen dog konkluderer: »En formålsfortolkning og det upræcise kriterium om redelig erhvervspraksis må dog antages at føre til, at mundtlige hemmeligheder også kan være beskyttede«). Forarbejderne til den danske lov bør altså læses med (et stort) forbehold fsva. at mundtlige oplysninger da skulle udelukkes fra definitionen af forretningshemmeligheder.

Læs på Jurabibliotek

c ix Grænsen for medlemsstaternes nationale råderum?

- Side 255 -

...el.lign«, jf. lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, § 18, stk. 1, nr. 3, og den hidtidige § 23, stk. 4, i markedsføringsloven, lov nr. 426 af 3. maj 2017. Se videre behandlingen den kommende del 4. adresseres i relation til spørgsmålet om grænsen for medlemsstaternes nationale råderum under den nu direktivstyrede retsstilling.

Læs på Jurabibliotek

Valg af implementeringsstrategi

- Side 328 -

...bedre grundlag for direktivets omfattende og detaljerede regulering, og at en særlov ville bidrage med en (tiltrængt) gennemsigtighed og forenkling af retsområdet ved at samle alle relevante bestemmelser i én lov. Videre blev der påpeget, at en særlov på området tillige havde en vigtig signalværdi angående områdets praktiske relevans samt prioritering.

Læs på Jurabibliotek