Forfattere: Palle Bo Madsen
Udgivelsesdato: 20. juli 2025
ISBN: 9788757462357
- Side 34 -
...loven udløser erstatning efter »dansk rets almindelige regler«, dvs. på culpagrundlag). Denne principielle forskel mellem de subjektive betingelser for henholdsvis forbud og erstatning udviskes dog i nogen grad, når MFL § 24, stk. 4, jf. stk. 3, på objektivt grundlag hjemler vederlag (som reelt er en slags mindsteerstatning, jf. nedenfor pkt. 9.4).
- Side 152 -
...med bl.a. den danske landsholdsspiller Nadia Nadim i rød-hvid fodbolddragt. Herved var der blevet skabt sådanne associationer til landsholdet, at DBU’s rettigheder var krænket, og reklamerne snyltede på landsholdets goodwill i strid med MFL § 3. Der var ikke oplysninger om et lidt tab, men der tilkendtes et rimeligt vederlag efter MFL § 24, stk. 3.
- Side 160 -
...at kombinere et forbud med et påbud om, at aftaler, som indgås i strid med forbuddet, er ugyldige, jf. hertil U 1977.995 SH og U 1994.609 SH.148148. Se om samspillet mellem de markedsføringsretlige regler og de civilretlige ugyldighedsregler Palle Bo Madsen i U 1980 B, p. 117 ff., samt Andersen og Madsen: Aftaler og mellemmænd, 8. udg., p. 244 ff.
- Side 270 -
...lov om investeringsforeninger m.v., og § 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere m.v. (samt på betalingsområdet efter § 144, stk. 6, i betalingsloven). Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge sag efter den nævnte finansielle lovgivning, finder reglerne i MFL § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34 tilsvarende anvendelse.
(...)
- Side 272 -
vilkår for en bestemt markedsføringsforanstaltning, kan sagen indbringes for domstolene med henblik på nedlæggelse af forbud (og eventuelt påbud) i medfør af MFL § 24, stk. 1, jf. nedenfor pkt. 9.3.
...direkte, kan i sagens natur have retlig interesse, og det følger af U 2020.368 SH, at en brancheforening ligeledes vil kunne have fornøden retlig interesse og dermed søgsmålskompetence til varetagelse af medlemmernes »generelle, kommercielle markedsinteresser«, men ikke til varetagelse af »interesser, som alene kan anses at angå de enkelte [medlemmer]«.
(...)
...Herved sigtes først og fremmest til handlinger i strid med generalklausulernes principper om »god skik«, som netop forudsættes håndhævet via forbud (hvor forhandling ikke rækker), men formuleringen giver principielt mulighed for ved dom at få nedlagt forbud mod handlinger, der er i strid med en hvilken som helst af lovens regler – selv om det for en
(...)
- Side 276 -
Til effektivisering af et forbud givet i henhold til MFL § 24, stk. 1, kan retten efter påstand supplere forbuddet med sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre, at forbuddet overholdes, eller at den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand genoprettes, jf. MFL § 24, stk. 1, nr. 1 og 2.
(...)
- Side 277 -
Der vil også med hjemmel i MFL § 24, stk. 1, nr. 2, kunne gives påbud om »genoprettelse« i form af tilbagebetaling af pengebeløb, som en erhvervsdrivende har opkrævet uden et holdbart aftaleretligt grundlag og i strid med markedsføringsloven, jf. U 2005.2960 SH, U 2013.1181 SH og U 2024.1114 H
(...)
- Side 278 -
...forekommet, at domstolene har fulgt et forbud mod fremtidig anvendelse af et bestemt aftalevilkår op med et samtidigt forbud mod påberåbelse af det pågældende vilkår i allerede indgåede kontrakter, henholdsvis påbud om at meddele den anden aftalepart, at vilkåret ikke kunne håndhæves, jf. U 1977.986 SH og U 2005.2960 SH samt ovenfor pkt. 5.4 in fine.
- Side 280 -
Handlinger i strid med markedsføringsloven pådrager erstatningsansvar over for andre erhvervsdrivende og forbrugere i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, jf. MFL § 24, stk. 2.
(...)
- Side 281 -
...varer, som var importeret ulovligt til EU uden varemærkeindehaverens samtykke, idet importøren havde fået forelagt en fakturakæde, som gik tilbage til rettighedshaveren og ikke gav anledning til mistanke om, at der heri indgik falske dokumenter. Importøren havde derfor ikke handlet forsætning eller uagtsomt, og der var således intet ansvarsgrundlag.
(...)
- Side 285 -
...hvis produkt er blevet uretmæssigt efterlignet, hvis forretningskendetegn er blevet misbrugt, eller hvis ret på anden vis er blevet krænket eller uberettiget udnyttet, tilkendes et rimeligt vederlag herfor, uden at der stilles krav om et dokumenteret tab, jf. nu MFL § 24, stk. 3. Dette kendes også fra immaterialretten ved krænkelse af lovbestemte ene-
(...)
- Side 286 -
...MFL § 24, stk. 3 (dengang § 20, stk. 3), som følge af at en forligsaftale om destruering af nogle mærkede varer ikke var blevet overholdt, idet det pågældende firma i stedet havde fjernet de originale mærker og solgt varerne under et andet mærke. Højesterets præmisser synes mest nærliggende at måtte læses således, at det i realiteten var mislighol-
(...)
- Side 287 -
...have udvist hverken forsæt eller uagtsomhed, jf. § 24, stk. 4. Muligheden for vederlag uden culpa er dog så vidt vides aldrig blevet brugt i praksis og tjener ikke noget formål.260260. En noget lignende mulighed for at tilkende vederlag og erstatning for immaterialretskrænkelser begået i god tro blev ophævet for flere år siden, jf. Markedsret Del 3.
(...)
- Side 289 -
Bestemmelsen i MFL § 24, stk. 2, om erstatningsansvar har navnlig betydning for de erhvervsdrivende, som måtte have lidt et tab ved en konkurrents illoyale og uretmæssige adfærd. For forbrugerne kan der imidlertid også blive tale om erstatning, hvis de har lidt et tab som følge af vildledende annoncering eller
(...)
- Side 290 -
...have adgang til almindelige misligholdelsesbeføjelser, herunder afslag eller ophævelse, efter de civilretlige forbrugerbeskyttelsesregler. Det ville også gælde, selv om det ikke stod i markedsføringsloven, men er indsat for med livrem og seler at sikre en korrekt implementering af direktivet, jf. FT 2021-22, L 13, Almindelige bemærkninger pkt. 2.8.3.
(...)
- Side 292 -
...grænseoverskridende foranstaltninger med virkninger på det danske marked. En erstatningsdom i en »borgerlig« sag vil således i modsætning til et »offentligretligt« forbud eller påbud efter MFL § 24, stk. 1, kunne fuldbyrdes mod virksomheder i andre EU/EØS-lande omfattet af bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen eller Lugano-konventionen, jf. nedenfor pkt. 9.7.1.