Menighedsrådsloven § 11c

Denne konsoliderede version af menighedsrådsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om menighedsråd

Lov nr. 432 af 1. juni 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023,
som ændret ved lov nr. 1772 af 29. december 2025

§ 11c

Menighedsrådet kan på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.

Stk. 2 Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence. Menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Stk. 3 Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budgetramme, og udvalget kan disponere herover inden for de retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.