Menighedsrådsloven § 24

Denne konsoliderede version af menighedsrådsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om menighedsråd

Lov nr. 432 af 1. juni 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023,
som ændret ved lov nr. 1772 af 29. december 2025

§ 24

Menighedsrådets beslutninger træffes i møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, jf. dog stk. 5.

Stk. 2 Menighedsrådet kan beslutte, at møder bortset fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som onlinemøder eller hybridmøder. Beslutningen om at afholde onlinemøde træffes enstemmigt.

Stk. 3 Afstemninger sker således, at det klart fremgår, hvorledes det enkelte medlem stemmer, jf. dog §§ 8 og 11.

Stk. 4 Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

Stk. 5 Beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to tredjedele af medlemmerne er til stede. Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst to tredjedele.

Stk. 6 Menighedsrådet vedtager selv sin forretningsorden.

Stk. 7 Er der uenighed i menighedsrådet om forretningsgangen, afgøres spørgsmålet af biskoppen.