De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder , mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Den i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på et provstiudvalg, et stiftsråd eller en stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet.
Stk. 3 Kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, gælder ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme og samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning. De nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal offentliggøres på stiftets hjemmeside.