Miljøbeskyttelsesloven § 1

Denne konsoliderede version af miljøbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøbeskyttelse

Lov nr. 358 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025,
som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022, lov nr. 1683 af 30. december 2024 og lov nr. 1761 af 29. december 2025

§ 1

Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2 Med denne lov tilsigtes særligt

  • 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper,

  • 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,

  • 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,

  • 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og

  • 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.