Miljøbeskyttelsesloven § 66

Denne konsoliderede version af miljøbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøbeskyttelse

Lov nr. 358 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025,
som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022, lov nr. 1683 af 30. december 2024 og lov nr. 1761 af 29. december 2025

§ 66

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2 Ministeren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.

Stk. 3 Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 4 Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.