Miljøvurderingsloven § 13

Denne konsoliderede version af miljøvurderingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvurderinger

Lov nr. 425 af 18. maj 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024, lov nr. 499 af 20. maj 2025, lov nr. 560 af 27. maj 2025 og lov nr. 1375 af 25. november 2025

§ 13

Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden inddrage miljørapporten, som er udarbejdet efter § 12, herunder miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den miljølovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, resultaterne af en eventuel høring af andre stater efter § 38 og udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter § 32.

Stk. 2 Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for,

  • 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet,

  • 2) hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,

  • 3) hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og

  • 4) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.