Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af dele af planen, der hører helt eller delvis under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.
Stk. 2 Indsatsprogrammet kan ændres i planperioden. Ved udarbejdelse og vedtagelse af ændringer følges proceduren i § 43 og § 45, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Ændringer, som ikke er væsentlige, kan foretages uden høring og offentliggøres efter vedtagelsen. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt.