Miljømålsloven § 55

Denne konsoliderede version af miljømålsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

Lov nr. 1150 af 17. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 695 af 20. juni 2025

Fælles bestemmelser om klage
§ 55

Klageberettiget er følgende:

  • 1) Miljøministeren.

  • 2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

  • 3) Offentlige myndigheder.

  • 4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

  • 5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

  • 6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2 Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.