Koncernenheder og medlemmer af en joint venture-koncern skal betale indenlandsk ekstraskat, når de har hjemsted i Danmark. Tilsvarende gælder statsløse gennemløbsenheder, når de er etableret efter dansk ret, og statsløse faste driftssteder, der har aktivitet i Danmark.
Stk. 2 Ved medlemmer af en joint venture-koncern forstås joint ventures og tilknyttede joint ventures, jf. § 38. Et medlem af en joint venture-koncern anses for at have hjemsted i Danmark, når det ville have været en koncernenhed med hjemsted i Danmark, hvis det havde haft en forbindelse til det ultimative moderselskab som omhandlet i § 4, nr. 3.