Museumsloven § 9

Denne konsoliderede version af museumsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 473 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025

§ 9

Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum under Københavns Universitet udgør sammen med Botanisk Have under Københavns Universitet Statens Naturhistoriske Museum og udfører hovedmuseumsopgaven inden for det naturhistoriske område, jf. § 12. Museerne har til opgave at belyse naturen fra dens oprindelse til vor tid.

Stk. 2 For den danske naturs vedkommende skal museerne anlægge og opretholde repræsentative samlinger.

Stk. 3 Museerne skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved deltagelse i internationalt samarbejde.

Stk. 4 Museernes samlinger danner grundlag for forskning og for museernes alment oplysende virksomhed.