Gasforsyningsloven § 29

Denne konsoliderede version af gasforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gasforsyning

Lov nr. 449 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 923 af 18. maj 2021 og lov nr. 1594 af 28. december 2022

§ 29

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege gasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege gasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3 Gasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.