Navneloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af navneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 524 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023,
som ændret ved lov nr. 1687 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

Kapitel 3 1 Fornavne
§ 12

Enhver skal have mindst et fornavn.

Stk. 2 De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel give barnet et fornavn, som barnet er berettiget til efter §§ 13 og 14.

§ 13

Som fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste, der er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter § 14, stk. 3.

Stk. 2 Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

§ 14

Familieretshuset offentliggør en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter stk. 3.

Stk. 2 På den i stk. 1 nævnte liste optages navne, der er eller har været almindeligt udbredt her i landet, samt navne, der er godkendt efter stk. 3.

Stk. 3 Efter ansøgning godkendes et navn, der

  • 1) er et egentligt fornavn,

  • 2) ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet og

  • 3) ikke er upassende eller kan vække anstød.

Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og udformning af den liste, der er nævnt i stk. 1, og om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3.

§ 15

Et fornavn kan bortkastes, såfremt den pågældende beholder eller tager et andet fornavn.