Nemkontoloven § 20

Denne konsoliderede version af nemkontoloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om nemkonto

Lov nr. 696 af 20. juni 2025

§ 20

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 2 Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3 Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal udføre i relation til nemkontosystemet, herunder at indberette konti, der føres i det pågældende institut, som nemkonti til nemkontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders anvisning og at opdatere nemkontosystemet med korrekte oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved indberetning til nemkontosystemet m.v.

Stk. 4 Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav og krav om erklæring fra en godkendt revisor.