Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. §§ 45 og 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2 Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69 og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.
Stk. 4 Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 46 b, genoptages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.