Postloven § 17

Denne konsoliderede version af postloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Postlov

Lov nr. 1536 af 21. december 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1787 af 29. december 2025

§ 17

Transportministeren kan efter forhandling med digitaliseringsministeren udpege en eller flere postvirksomheder til mod kompensation at varetage opgaven med at udbringe fysisk post under ekstraordinære omstændigheder, herunder ved utilgængelighed af offentlige digitale løsninger.

Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om sikring af udbringning af fysisk post efter stk. 1, herunder om udpegning af postvirksomheder efter stk. 1, og indgåelse af aftaler om udbringning forud for udpegning efter stk. 1.