Ændringslov nr. 1667 af 30. december 2024

Den fulde tekst

Lov om ændring af selskabsloven

(Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital)

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 2 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Et anpartsselskab må ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, medmindre kapitalandelene udbydes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet eller ved følgende former for udbud:

1) Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.

2) Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land inden for EU-/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.

3) Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.

4) Udbud, der er rettet mod investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Stk. 4. Et anpartsselskab må ikke optage selskabets kapitalandele til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

2. I § 4, stk. 2, § 33, stk. 1, 1. pkt., og § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »40.000« til: »20.000«.

3. § 5, nr. 2, 3. pkt., affattes således:

»Anparter kan udbydes til offentligheden, jf. § 1, stk. 3 og 4.«

4. § 95, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»I aktieselskaber, der ikke har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land, skal indkaldelse ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.«

5. I § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4, ændres »anmeldte kreditorer« til: »kreditorer, der har anmeldt et krav,«.

6. I § 252 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

7. I § 252, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »og §§ 250 og 251« til: », § 250, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 251«.

8. I § 270, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier« til: »kapitalandele«.

9. I § 270, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om kapital-selskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

10. I § 270, stk. 1, 2. pkt., ændres »265, 266, 268 og 269« til: »265 og 266, § 268, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 269«.

11. I § 348 ændres »Kapitalselskabet« til: »Et udenlandsk hovedselskab«, og »underkastet« ændres til: »underlagt«.

12. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1, stk. 3 og 4«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 2.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Amalienborg, den 30. december 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Morten Bødskov