Lovforslag som fremsat nr. 2025/1 LSF 66 af 06. november 2025
Fremsat den 5. november 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.)§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 1657 af 30. december 2024 og senest ved § 12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i § 188, stk. 1, overskriften før § 204 og i § 204, stk. 1, ændres »jobcenteret« til: »kommunen«, »Jobcenteret« ændres til: »Kommunen«, og »jobcenterets« ændres til: »kommunens«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »og fastholdelse af arbejdskraft« til: », fastholdelse af arbejdskraft og etablering af én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats«.
3. § 2 affattes således:
»§ 2. Kommunalbestyrelsen varetager opgaver efter denne lov, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
4. I § 6, nr. 8, ændres »kapitel 19« til: »det tidligere gældende kapitel 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024«.
5. I § 6, nr. 9, udgår », bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10«.
6. I § 6, nr. 10, ændres »kapitel 21« til: »det tidligere gældende kapitel 21, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024«.
7. I § 8, stk. 2, og overskriften til kapitel 5, ændres »jobcentre« til: »kommuner«.
8. I § 9, stk. 1, udgår »og § 105, stk. 1,«.
9. I § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres », ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse« til: »eller ledighedsydelse«.
10. I § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 56, stk. 1, ændres »og 7-10« til: », 7 og 9«.
11. I § 9, stk. 2, nr. 3, § 34, stk. 3, § 43 og § 46, stk. 3, udgår »og 8«.
12. I § 9, stk. 2, nr. 3, ændres: »stk. 5« til: »stk. 4«.
13. § 9, stk. 2, nr. 4, ophæves.
14. § 9, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
15. I § 10, stk. 2, udgår », som jobrotationsvikar efter kapitel 22«.
16. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Jobnet,«: »i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
17. I § 14, stk. 1, nr. 3, udgår », jobrotation efter kapitel 22«.
18. I § 20, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«, og 2. pkt. ophæves.
19. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »selvstændig virksomhed,«: »og«, og », personer omfattet af § 6, nr. 8« udgår.
20. I § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 41, stk. 2, nr. 1, udgår », og personer omfattet af § 6, nr. 10«.
21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, og § 24, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
22. I § 23, stk. 3, indsættes efter »§ 6, nr. 5,«: »og«, og », og personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10« udgår.
23. § 27, stk. 5, ophæves.
24. I § 28, stk. 1, nr. 2, udgår », 8 og 10«.
25. Overskriften før § 30 a affattes således:
26. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »tre« til: »to«, og »jobsamtaler for personer« ændres til: »jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne«.
27. § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
28. § 31, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder kommunen individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne omfattet af § 6, nr. 1, 2 og 4, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse. De individuelle jobsamtaler omfatter
1) mindst to jobsamtaler efter de første 3 måneder for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, og
2) mindst fire jobsamtaler for personer omfattet af § 27, stk. 3, personer omfattet af § 6, nr. 2 og 4, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse.
Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 3, 5 og 7, holder kommunen mindst én individuel jobsamtale inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 skal den første jobsamtale holdes med alle personer.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
29. I § 31, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »1 uge« til: »2 uger«.
30. I § 31, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»For personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal kommunen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse holde den første jobsamtale med personen.«
31. § 32, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
32. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
§ 32 a. Personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, har ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder. Herefter har personen ret til jobsamtaler med kommunen.
Stk. 2. Personer omfattet af § 27, stk. 3, personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11-13, har ret til jobsamtaler med kommunen.«
33. I § 34, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 31, stk. 4 og 5« til: »§ 31, stk. 6 og 7«.
34. I § 34, stk. 3, indsættes efter »§ 6, nr. 5,«: », og «, og », og personer omfattet af § 6, nr. 10« udgår.
35. I § 36, stk. 3, udgår », eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112«.
36. I § 36 a, stk. 2, nr. 1, ændres: »personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet« til: »personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension«.
37. I § 36 a, stk. 2, nr. 2, ændres: »hvis sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet« til: »som ikke er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension«.
38. I § 39, nr. 6, ændres »Jobcenterets« til: »Kommunens«.
39. § 40, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
40. I § 41, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 6, nr. 4-8« til: »§ 6, nr. 4-7«.
41. I § 41, stk. 2, nr. 5, ændres »5-8« til: »5-7«.
42. Overskriften før § 43 affattes således:
43. § 43 affattes således:
»§ 43. Vurderer kommunen, at en person er i målgruppen for enten fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20, eller førtidspension efter lov om social pension, udarbejder kommunen en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.«
44. I § 44, stk. 1, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«, og i nr. 3 indsættes efter »konsultation«: », jf. dog stk. 2«.
45. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Vurderer kommunen, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, kan danne tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten fra den praktiserende læge.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
46. I § 44, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes« til: »Kommunen udarbejder beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.
47. § 44, stk. 3, ophæves.
48. Før § 45 indsættes:
49. I § 45, stk. 1, ændres »på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling« til: »for personer omfattet af § 6, nr. 7,«.
50. I § 47, stk. 3, ændres »regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »regler om indholdet af og muligheden for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.
51. § 47, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 4.
52. I § 53, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-8«.
53. § 53, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.
54. I § 53, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., og § 206 udgår », 8«.
55. I § 53, stk. 9, ændres »og 5« til: »og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
56. I § 55, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.
57. § 55, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
58. I § 55, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., og § 100, stk. 3, ændres »§§ 96 og 97 a« til: »§ 97 a«.
59. I § 57, stk. 1, indsættes efter »§ 6«: », bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10«.
60. I § 61, stk. 1, nr. 2, ændres »og 5-11« til: », 5-7, 9 og 11«.
61. I § 66, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 6«: », bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10,«
62. I § 68, nr. 2, 1. pkt., ændres », 5-8 og 10« til: »og 5-7«.
63. I § 69, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 6-8« til: »§ 6, nr. 6 og 7«.
64. I § 72, stk. 1, § 97, stk. 1, og § 155, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 1-8« til: »§ 6, nr. 1-7«.
65. I § 72, stk. 3, nr. 2, ændres », 7 og 8« til: »og 7«.
66. § 73 ophæves.
67. I § 76, stk. 4, 1. pkt., og § 173, 1. pkt., udgår »8 og 10,«.
68. I § 76, stk. 4, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 5«.
69. § 76, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
70. I § 90, 1. pkt., indsættes efter »bortset fra«: »personer omfattet af § 6, nr. 8,«, og efter »virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr.« indsættes: »10 og«.
71. I § 91, stk. 1, indsættes efter »bortset fra«: » personer omfattet af § 6, nr. 8, «, og efter »selvstændig virksomhed, « indsættes: »og personer omfattet af § 6, nr. 10,«.
72. Overskriften før § 96 affattes således:
73. § 96 ophæves.
74. I § 97, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 10-13« til: »§ 6, nr. 11-13«.
75. I § 97 a, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 4«.
76. § 97 a, stk. 4, ophæves.
77. § 97 b, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
78. I § 97 b, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »§ 6, nr. 10-13« til: »§ 6, nr. 11-13«.
79. I § 99, stk. 3, ændres »om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter §§ 96 og 97« til: »om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter § 97«.
80. I overskriften til kapitel 15 ændres: »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.
81. I § 100, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 6, nr. 2 og 3« til: »§ 6, nr. 2-5«.
82. Overskriften før § 101 ophæves.
83. § 101 ophæves.
84. § 102, stk. 1, affattes således:
»Kommunen skal give mindst et tilbud efter kapitel 11-14 til mindst 75 pct. af personerne omfattet af § 6, nr. 1, 2 og 4, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a. Tilbuddet skal påbegyndes senest efter 6 måneder, jf. dog stk. 3 og 4.«
85. I § 102, stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »for personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2«.
86. § 102, stk. 6, ophæves.
87. Kapitel 16 ophæves.
88. I § 105 b, stk. 3, udgår »er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22,«.
89. I § 106, stk. 1, ændres », 7 og 8,« til: »og 7, og«, og », og personer omfattet af § 6, nr. 10« udgår.
90. I overskriften til afsnit VI ændres »herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering« til: »herunder jobafklaringsforløb og fleksjob«.
91. § 109 ophæves.
92. I § 111, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, udgår »ressourceforløb,«.
93. § 111, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.
94. I § 111, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om« til: »træffer afgørelse om, at«.
95. Kapitel 19 ophæves.
96. I § 118, stk. 1, ændres »rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44« til: »en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44, og den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
97. § 126, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunens afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter stk. 1 sker på baggrund af en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44, og den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
98. I § 131, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
99. Kapitel 21 ophæves.
100. Kapitel 22 ophæves.
101. I § 155, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 10 eller 11« til: »§ 6, nr. 11«.
102. § 167, stk. 3, ophæves.
103. § 173, 2. pkt., ophæves.
104. I § 175, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt. ændres »§ 6, nr. 1-10« til: »§ 6, nr. 1-7 og 9«.
105. I § 176, stk. 1, 1. pkt., udgår »8,«.
106. I § 185, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår »jobrotationsydelse,«.
107. I § 188, stk. 1, udgår »jobcenteret,«.
108. § 189, stk. 1, nr. 4, ophæves.
109. § 196, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
110. § 201, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
111. I § 202, stk. 2, nr. 1, ændres », 10 og 11« til: »og 11«.
112. I § 202, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 6, nr. 10 og 11« til: »§ 6, nr. 11«.
113. I overskriften før § 204 udgår »jobcenterets og«.
114. I § 204, stk. 1, udgår », herunder jobcenterets,«.
§ 2
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1656 af 30. december 2024, § 3 i lov nr. 1657 af 30. december 2024 og § 34 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »jobcenteret« til: »kommunen«.
2. I § 3, stk. 1, udgår »i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12,«.
3. Efter § 3 a indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4. Kommunalbestyrelsen skal til og med den 31. december 2029 placere beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, samlet i ét stående udvalg efter lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I kommuner, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029 varetages samlet af ét medlem af magistraten.
Stk. 3. I kommuner, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029 varetages samlet af kommunalbestyrelsen.«
4. Overskriften før § 5 ophæves.
5. § 5 ophæves.
6. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Jobcenteret« til: »Kommunen«, og »stk. 2-7, §§ 9-12 og« udgår.
7. § 6, stk. 2-7, ophæves.
8. I § 7, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »Jobcenteret« til: »Kommunen«.
9. § 8 ophæves.
10. Overskrifterne før § 9 ophæves.
11. §§ 9-12 ophæves.
12. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår », og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator«.
13. § 14 ophæves.
14. I § 15 ændres », som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende« til: »om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende«.
15. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.«
16. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension.
Stk. 2. Den sundhedsfaglige rådgivning ydes efter inddragelse af personen.«
17. I § 16 udgår », herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet«.
18. I § 17, stk. 1, ændres »og krav til lægeattesters udformning og indhold« til: », krav til lægeattesters udformning og indhold, muligheden for at fravige reglerne om kommunernes rekvirering af lægeattester i § 15, stk. 1, nr. 2, og om muligheden for, at regionerne indbyrdes kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region«.
19. I § 17, stk. 2, ændres », som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob« til: »om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende«.
20. I § 20, stk. 1, nr. 1, ændres »reformer,« til: »reformer og«, og i nr. 2 ændres »kommunerne og« til: »kommunerne.«
21. § 20, stk. 1, nr. 3, ophæves.
22. Kapitel 3 a ophæves.
23. Kapitel 4 a ophæves.
24. I § 32, stk. 6, 2. pkt., ændres »jobcentrenes« til: »kommunernes«.
25. I § 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommuner og arbejdsløshedskasser kan anvende andre selvbetjeningsløsninger end Jobnet til borgeres registreringer af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning i jobloggen, hvis oplysninger registreret i disse selvbetjeningsløsninger løbende synkroniseres med oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for anden aktør, hvis kommunen har indgået databehandleraftale med anden aktør, jf. § 41, stk. 1.«
26. I § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder for cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommuners og arbejdsløshedskassers selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2.«
27. I § 37 indsættes efter »arbejdsløshedskassernes it-systemer«: », herunder kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2,«.
28. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38:
§ 37 a. Beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til egne formål, herunder til bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. Virksomhederne er dataansvarlige for anvendelsen af data nævnt i stk. 1 lokalt.
Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indberetning og behandling af oplysninger, som stilles til rådighed i datagrundlaget nævnt i stk. 1, herunder om behandling og udstilling af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 44.
§ 37 b. Beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som kommunerne kan få adgang til og anvende i forhold til at etablere målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, til virksomhedernes rekruttering af jobsøgende, til formidling af ledige samt til virksomhedsrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arbejdsløshedskasserne.
Stk. 2. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har adgang til det it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser og kan anvende oplysningerne nævnt i stk. 1 og i § 37 a, stk. 1, på tværs af kommuner og virksomheder.
Stk. 3. Oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1, og § 37 b, stk. 1, kan anvendes til kommunernes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, udarbejdelse af analyse og statistik på beskæftigelsesområdet i kommuner og arbejdsløshedskasser, og statistisk opfølgning på virksomhederne, samt på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne er hver især dataansvarlige for brugen af data lokalt.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1.«
29. I § 38 a udgår », og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b«.
30. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger samt anvendelse af kunstig intelligens«.«
31. I § 40, stk. 1, indsættes efter »der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag«: »eller læser oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag fra egne systemer, herunder egne selvbetjeningsløsninger«.
32. I § 40 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger registreret på Jobnet i en privat aktørs jobbank eller anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør.«
33. Overskriften før § 52 affattes således:
34. Efter § 52 indsættes i kapitel 7:
§ 52 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter § 3, stk. 2, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.«
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 5, 2. pkt., udgår »revalidering, ressourceforløb eller«.
2. Overskriften før § 8 affattes således:
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »sygdommens karakter og«, og efter »forudsætninger,« indsættes: »herunder den sygemeldtes helbredstilstand,«.
4. I § 8, stk. 3, udgår »visitere,«.
5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår »anden revalidering,«.
6. I § 10, stk. 1, udgår », visitationen«.
7. I § 10 a og § 11, stk. 1, udgår »visitation og«.
8. §§ 12-13 a ophæves.
9. § 13 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunen skal følge op mindst én gang inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f.«
10. § 13 b, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Kommunen beslutter, om den første opfølgning skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.«
11. § 13 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.«
12. I § 13 b, stk. 6, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
13. I § 13 b, stk. 7, udgår », der er visiteret til kategori 2,« og », jf. stk. 1«.
14. § 13 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indsatsen for sygemeldte kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
15. § 13 c, stk. 3, ophæves.
16. § 13 f affattes således:
»§ 13 f. For sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen uanset § 13 b, stk. 1, 1. pkt., ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning efter § 13 b, stk. 1, 1. pkt., uanset at den sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag. Endvidere har den sygemeldte ret til at få en samtale.
Stk. 3. For sygemeldte omfattet af stk. 1, som bliver ledige eller som ikke er raskmeldte inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal der følges op efter reglerne i § 13 b, stk. 1, 3.-8. pkt.«
17. I § 14 udgår »nærmere regler om de to kategorier og om visitation, jf. § 12, og«.
18. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 13 a, stk. 1, eller«.
19. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »behov for revalidering, ressourceforløb,« til: »om den sygemeldte er i målgruppen for«.
20. § 15, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.
21. § 15, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter til stk. 4-6.
22. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,« til: »beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde,«.
23. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres: »en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension« til: »den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension«.
24. I § 27, stk. 1, nr. 7, udgår », eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension«.
25. § 40, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
26. I § 71 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3, ændres »jobcenteret« til: »kommunen«.
2. I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »særlige behov,« til: »særlige behov eller«, og »eller revalidering efter denne lov« udgår.
3. I § 5, stk. 5, udgår », § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8« og », § 73 c«.
4. I § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«.
5. I § 10 e, 1. pkt., udgår »6 a eller« og », revalideringsydelse efter kapitel 6 c«.
6. I § 10 f, stk. 1, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«, og i nr. 7 ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter det tidligere gældende kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
7. I § 10 h, stk. 1, § 10 j, stk. 1, 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 91, stk. 3 og stk. 6, nr. 2, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«.
8. I § 13, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 3, udgår », fra et møde i rehabiliteringsteamet«.
9. § 13, stk. 5, 2.-4. pkt., ophæves.
10. I § 13, stk. 15, udgår »ressourceforløbsydelse og« og »eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov«.
11. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., og § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »jobcenterets« til: »kommunens«.
12. To steder i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i stk. 2, 2. og 3. pkt., § 38, § 75, stk. 1, nr. 7, og stk. 4, 2. pkt., og to steder i § 77, stk. 2, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
13. I § 13 a, stk. 3, 2., 5. og 7. pkt., § 13 d, stk. 3, 1. pkt., § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«.
14. § 19, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
15. I § 35, stk. 7, 1. pkt., udgår »eller ophør«, og »§§ 36-40 a« ændres til: »§§ 36-37 a, 39 og 40«.
16. I § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3, ændres »som jobcenteret« til: »som kommunen«, og »på jobcenteret« ændres til: »i kommunen«.
17. § 35, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 9.
18. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2.-5.pkt.« til: »§ 13, stk. 5, 2. pkt.«.
19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og § 77, stk. 1, 1. pkt., udgår », et møde i rehabiliteringsteamet«.
20. Overskriften før § 39 affattes således:
21. Kapitel 6 a ophæves.
22. Kapitel 6 c ophæves.
23. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres », jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.« til: »og jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
24. I § 79, stk. 1, ændres »§§ 68 og 69 j« til: »§ 69 j«, og »§ 71, stk. 1,« udgår.
25. I § 79, stk. 3, 2. pkt., ændres »§§ 68 og 69 j« til: »§ 69 j«, og »§ 71, stk. 1,« udgår, »§§ 68 a, 69 j,« ændres til: »§ 69 j« og »§ 73 f og 73 g« udgår.
26. I § 80 b, stk. 1, udgår », 68 og« og »§ 71, stk. 1-4,«.
27. I § 80 b, stk. 2, 1. pkt., udgår », 68 a og 69 b-69 f« og », 73 f og 73 g«.
28. I § 82 a, stk. 1, nr. 3, udgår »revalideringsydelse,«.
29. Kapitel 10 c ophæves.
30. I § 91, stk. 6, nr. 1, udgår », 6 a«.
31. § 92, stk. 1, affattes således:
»Den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, skal tilbagebetale hjælpen.«
32. § 92, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
33. § 92, stk. 4, der bliver stk. 3, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
34. To steder i § 96 udgår »og 6 c«.
35. I § 109, stk. 2, nr. 11, udgår »§ 68 og«.
36. I § 109, stk. 2, nr. 12, udgår »§ 68 a, stk. 3, og«.
37. I § 109, stk. 2, nr. 13, udgår »§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og«.
38. § 109, stk. 2, nr. 14, ophæves.
Nr. 15-18 bliver herefter nr. 14-17.
39. I § 109, stk. 3, udgår »§ 68 a, stk. 2,«.
40. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »2-18« til: »2-17«, og i 3. pkt. ændres »stk. 2, nr. 18« til: »stk. 2, nr. 17«.
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 437 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »jobcenteret« til: »kommunen«.
2. § 48 a, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
3. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »4-7« til: »4-6«.
4. I § 56 a, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., udgår »og 7«.
5. § 56 a, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 7-9.
6. I § 56 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »1-7« til: »1-6«.
7. I § 62, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens«.
8. Kapitel 11 c ophæves.
9. I § 79, stk. 1, udgår »§ 75 i,«.
10. I § 81, stk. 1, nr. 3, udgår », § 75 i,«.
11. I § 87 a, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
12. I § 94 ændres »jobcentrene« til: »kommunerne, der varetager beskæftigelsesindsatsen,«.
13. § 100 ophæves.
14. I § 100 a, stk. 2, nr. 3, ændres »jobcentrenes« til: »kommunernes«.
§ 6
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, § 5 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og § 15 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »jobcenteret« til: »kommunen« og »jobcenterets« til: »kommunens«.
2. Overalt i loven ændres »Jobcenteret« til: »Kommunen«.
3. I § 4 a udgår »8 og 10«.
4. I § 14, nr. 3, udgår », 10«.
5. I § 15 c, stk. 1, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
6. I § 15 g, 1. pkt., udgår », 8 og 10«.
7. § 15 g, 2. pkt., ophæves.
§ 7
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 4 i lov nr. 1642 af 19. november 2020 og senest ved § 35 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, 2. pkt., og § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »jobcenteret« til: »kommunen«.
2. I § 10, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet)« til: »Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
§ 8
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, og senest ved § 1 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, udgår », ressourceforløb« og », revaliderings-«.
2. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende grundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3.« til »I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.«, og 3. pkt. ophæves.
3. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
4. § 18, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det gælder dog ikke i sager, der er omfattet af § 17, stk. 2, 1. pkt., hvor kommunen har vurderet, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller hvis personen er terminalt syg.«
5. I § 19, stk. 1, nr. 1, ændres »rehabiliteringsplan« til: »samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde«, og efter »fuldt afklaret,« indsættes: »jf. § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
6. I § 19, stk. 1, nr. 2, udgår »eller ressourceforløb«.
7. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) den sundhedsfaglige rådgivning, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
8. I § 19, stk. 2, ændres »§§ 13-15« til: »§§ 13 og 15«.
9. § 19, stk. 3 og 4, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning ved tilkendelse af førtidspension.«
10. I § 26 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 13 og 15« til: »§ 13«.
11. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
§ 9
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1665 af 30. december 2024, og senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 45 d, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 437 af 6. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 49 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
§ 11
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, § 13 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 6 i lov nr. 1769 af 28. december 2023, § 10 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og senest ved § 6 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, 1. pkt., ændres »4-9 og 11-13« til: »4-8 og 10-12«, og i 2. pkt., ændres »1, 2, 10 og 14« til: »1, 2, 9 og 13«.
2. § 2 affattes således:
»§ 2. Kommunerne har ret til refusion af udgifterne til visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, 10 og 11. Kommunerne skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12.«
3. I § 3, stk. 1, nr. 5, udgår »kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik,«.
4. § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Nr. 9-14 bliver herefter nr. 8-13.
5. I § 3, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår: »ressourceforløb eller« og »68,«.
6. § 3, stk. 1, affattes således:
»§ 3. Loven omfatter følgende offentlige ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Særlig uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
4) Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
5) Kontanthjælp efter §§ 16-20 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik.
6) Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed og refusion til arbejdsgivere efter lov om sygedagpenge.
7) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30, stk. 3.
8) Ressourceforløbsydelse under jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 69 j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
9) Førtidspension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.
10) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 123-126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3.
11) Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættelse af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
12) Seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.«.
7. I § 5, stk. 2, ændres »4-9 og 11-13« til: »4-8 og 10-12«, og i stk. 3, ændres »1, 2, 10 og 14« til: »1, 2, 9 og 13«.
8. § 5, stk. 2 og stk. 3, affattes således:
»Stk. 2. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-8, 10 og 11, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Stk. 3. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12, fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.«
§ 12
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår », jobcentre«.
2. To steder i § 37, stk. 4., udgår »revalidering,« og »ressourceforløb,«.
§ 13
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, § 11 i lov nr. 469 af 14. mj 2025 og § 3 i lov nr. 501 af 20. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 j, stk. 5, nr. 10, ændres »Jobcentrenes« til: »Kommunernes«, og i stk. 7, 1. pkt., udgår », og med jobcentrenes arbejde«.
2. I § 3, stk. 3, 3. pkt., udgår »efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret«.
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 407 af 329. april 2025 og § 5 i lov nr. 745 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 60, stk. 1, udgår », herunder jobcenterets,«.
2. I § 76, 2. pkt., udgår »og jobcentrene«.
§ 15
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 og § 6 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. § 12 ophæves.
§ 16
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 16 ændres »jobcenteret« til: »kommunen«.
§ 17
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 1, udgår »i bopælskommunen eller jobcenteret«.
§ 18
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Jobcenteret« til: »Kommunalbestyrelsen«, og »jobcenteret« ændres til: »kommunalbestyrelsen«.
2. I § 16, stk. 9, ændres »Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og« til: »Udlændinge, som er visiteret til fleksjob efter«.
3. I § 20, stk. 7, 3. pkt., § 26 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7, indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«.
4. I § 20 d, stk. 3, udgår », er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
5. I § 26, stk. 3, indsættes efter »joblog på »Min Side« på Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«, og efter »kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
6. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »i jobcenteret,«.
7. I § 26 a, stk. 6, indsættes efter »Jobnet«: »eller i kommunens digitale cv-løsning eller digitale joblog«.
8. I § 26 b, stk. 1, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »Jobnet«: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
§ 19
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 4 b ophæves.
2. I § 22 a, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 8, 16, 18, 21, 23, 26-33, 39, 42-51, 80-87, 91, 93, 94, 96, 97 og 102, § 2, nr. 10-19 og 25-27, § 3, nr. 2-4, 6-18 og 20-25, § 4, nr. 8, 12, 13, 19, 23, 29 og 31-33, § 5, nr. 7, § 6, nr. 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2-5 og 7-10, § 11, nr. 2, 6 og 8, og § 18, nr. 3, 5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2026.
§ 21
Stk. 1. Regler udstedt i medfør af § 47 stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 47, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. denne lovs § 1, nr. 51.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud inden for puljen til uddannelsesløft, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Stk. 3. § 1, nr. 88 og 100, finder ikke anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som ansat som vikar i en jobrotationsordning i § 105 b, stk. 3, og om jobrotation i kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 95, finder ikke anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er i ressourceforløb og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i kapitel 19, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder dog alene anvendelse frem til den 1. juli 2026.
Stk. 5. § 1, nr. 99, finder ikke anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalidering i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er under revalidering og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6. § 1, nr. 109-112 finder ikke anvendelse for refusion for forløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om refusion i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.
Stk. 7. § 4, nr. 7 og 30, finder ikke anvendelse for personer, hvor kommunen har bevilliget et ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 91, stk. 6, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendelse for sager, hvor forholdet er begået før lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 4, nr. 21, finder ikke anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse i kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 9. § 4, nr. 22, finder ikke anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalideringsydelse i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 10. § 4, nr. 29, finder ikke anvendelse for personer, der den 30. juni 2026 er berettiget til at modtage særlig støtte. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Disse personer kan modtage særlig støtte til og med den 30. juni 2029. Dette gælder dog ikke, hvis de ophører i revalidering eller ressourceforløb, eller hvis de ophører med at modtage ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge m.v. I denne situation vil disse personer ikke længere være berettiget til særlig støtte.
Stk. 11. For personer, der har modtaget særlig støtte efter § 34 finder de hidtil gældende regler i § 92 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, fortsat anvendelse så længe, der består et tilbagebetalingskrav efter § 34. Bestemmelsen har tilbagevirkende kraft fra og med den 1. juli 2025.
Stk. 12. § 4, nr. 31, 32 og 33, finder ikke anvendelse for personer, der modtager særlig støtte efter § 87, efter den 30. juni 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om tilbagebetaling i § 92, stk. 1, 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendelse så længe, der består et tilbagebetalingskrav i forhold til særlig støtte.
Stk. 13. Regler udstedt i medfør af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Stk. 14. § 5, nr. 2-6, 8-10 og 13, finder ikke anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 48 a, stk. 1 og 2, § 56 a, stk. 1, 1. pkt., § 56 a, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 56 a, stk. 7-10, § 56 a, stk. 8, 1. pkt., kapitel 11 c, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, og § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse.
Stk. 15. Regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 5, nr. 5.
Stk. 16. Regler udstedt i medfør af § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 17.
Stk. 17. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler som nævnt i § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025.
Stk. 18. § 11, nr. 1-8, finder ikke anvendelse på kommunernes opgørelse af kommunernes finansieringsbeløb efter §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer. For opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb for ydelser udbetalt forud for lovens ikrafttræden, finder hidtil gældende regler i §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne fortsat anvendelse.
Stk. 19. Regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt efter § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
Stk. 20. § 18, nr. 4, finder ikke anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som vikar i en jobrotationsordning i § 20 d, stk. 3, i integrationsloven, anvendelse.
Stk. 21. § 19, nr. 1, finder ikke anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 4 b i lov om fleksydelse anvendelse.
§ 22
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025 ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”.
Aftalepartierne er enige om at reformere beskæftigelsesindsatsen, så den enkelte borger sættes i fokus, så sagsbehandlerne får en reel mulighed for at bruge deres faglighed, og så udgifterne reduceres med 2,8 mia. kr. i 2030 og varigt. Aftalepartierne giver mere frihed til borgere, der kan selv, og møder udsatte borgere med en højere grad af tillid og værdighed.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at hovedformålet med den aktive beskæftigelsesindsats fortsat er at understøtte den lediges vej tættere på job og matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. For nogle ledige vil det dreje sig om fuldtidsjobs, mens nyere erfaringer peger på, at småjobs og få lønnede timer kan være med til at bane vejen for, at mere udsatte borgere hjælpes ind på arbejdsmarkedet. For at matche fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, skal ledige kunne få uddannelse og blive opkvalificeret som led i beskæftigelsesindsatsen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne også fremover har fokus på arbejdsmarkedets behov og de enkelte virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft, når de tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen.
Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed. Kravet om jobcenter i kommunen skal afskaffes, og kommunerne skal have frihed til at organisere indsatsen efter lokale forhold. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle, og ledige borgere skal have mere indflydelse på deres vej tilbage til job. Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles ved at afskaffe ressourcetunge ordninger og fokusere på de indsatser, der giver mening for borgeren, og som virker. Mængden af regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal reduceres væsentligt, og borgere skal fremover til ca. en halv million færre samtaler i kommuner og a-kasser. Udsatte og syge borgere skal mødes med værdighed. Ni ud af ti sanktioner forsvinder for udsatte borgere, og 70.000 sygemeldte slipper for at skulle møde op i kommunen.
Lovforslaget indgår i den første del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”. Lovforslaget udmønter de aftalte elementer om følgende:
– Mere fleksible kontaktforløb og tilbud.
– Afskaffelse af ressourceforløb.
– Afskaffelse af særlig støtte.
– Afskaffelse af revalidering.
– Afskaffelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse.
– Afskaffelse af obligatorisk læse-, skrive- og regnetest.
– Afskaffelse af puljen til uddannelsesløft.
– Afskaffelse af jobrotation.
– Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen.
– Afskaffelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, herunder understøttelse af arbejdsmarkedets behov og krav om én indgang for virksomheder i kommunerne.
– Kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering.
– Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af rehabiliteringsteams.
– Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
– Afskaffelse af skærpet tilsyn.
– Forenkling af den statslige rolle.
– Afskaffelse af statslige puljer.
– Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger.
– Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data.
– Hjemmel til brug af kunstig intelligens i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og kommunernes opgaver.
De aftalte elementer om afskaffelser af ordninger m.v. vil hovedsageligt blive beskrevet som ophævelser af ordninger m.v. i lovforslaget.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mere fleksible kontaktforløb
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kontaktforløbet
De gældende regler om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024. De gældende regler om opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere fremgår af kapitel 6 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025.
2.1.1.1.1. Individuelle krav til antallet af jobsamtaler i kontaktforløbet
Efter § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter følgende målgrupper:
– Dagpengemodtagere.
– Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 (jobparate kontanthjælpsmodtagere).
– Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse).
– Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere).
– Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år og uden uddannelse).
– Personer i jobafklaringsforløb.
– Personer i ressourceforløb.
– Ledighedsydelsesmodtagere.
– Revalidender.
For dagpengemodtagere tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen kontaktforløbet inden for de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2, i loven. Når de første 3 måneder er gået, er det jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen i resten af kontaktforløbet.
Arbejdsløshedskassen skal visitere dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. § 27, stk. 3, i loven. Dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, omfatter dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Kravene til antallet af jobsamtaler er fastlagt i §§ 31 og 32 i loven. Lovens § 31 vedrører antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder, mens lovens § 32 vedrører antallet af jobsamtaler efter de første 6 måneder. Reglerne gælder for alle personer inden for de målgrupper, som er omfattet af bestemmelserne.
Det fremgår af § 31, stk. 1, i loven, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder med dagpengemodtagere, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Personer omfattet af § 27, stk. 3, er dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler med personen. Derudover skal jobcenteret holde mindst seks individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, inden for de første 6 måneder, da målgruppen visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.
Det følger af § 31, stk. 3, i loven, at jobcenteret holder mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder med kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.
Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret, jf. § 32, stk. 1, i loven. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.
Der er således ikke mindstekrav om, hvor mange jobsamtaler der skal holdes efter de første 6 måneder. Der er dog krav om, at der skal holdes en jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats senest efter 16 måneder for dagpengemodtagere, jf. § 32, stk. 2, i loven.
Desuden har førtidspensionister ret til tre jobsamtaler med jobcenteret, jf. lovens § 27, stk. 5. Førtidspensionister har således ret til tre jobsamtaler med jobcenteret i hele forløbet. Der er ikke fastsat krav om, hvornår i forløbet de tre jobsamtaler skal holdes.
2.1.1.1.2. Tidspunktet for den første jobsamtale
Det fremgår af § 31, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale med personen, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, da målgruppen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret. Bestemmelsen indebærer, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale med personen.
Jobcenteret skal holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 31, stk. 5, i loven. Bestemmelsen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have den første jobsamtale inden for 1 uge efter personens første henvendelse til kommunen om hjælp.
Der er ikke krav om, hvornår den første jobsamtale skal holdes med de øvrige målgrupper, som skal have et kontaktforløb efter kapitel 7 i loven.
2.1.1.1.3. Individuelle krav til antallet af opfølgningssamtaler
Det følger af §§ 7 c-7 e i lov om sygedagpenge, at sygemeldte og arbejdsgiver kan anmode kommunen om tidlig opfølgning.
Efter lovens § 12 visiterer kommunen på baggrund af oplysningsskemaet til kategori 1 (sager hvor sygemeldte forventes raskmeldt inden 8 uger) eller kategori 2 (sager hvor sygemeldte forventes raskmeldt senere end 8 uger).
Det følger af lovens § 13 a, stk. 1, at i sager, der er visiteret til kategori 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. Den efterfølgende opfølgning, kommunen iværksætter, skal ske i henhold til lovens §§ 13 b og 13 c.
Det følger af lovens § 13 a, stk. 2, at for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.
Det fremgår af lovens § 13 a, stk. 3, at hvis kommunen tilbyder den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Efter lovens § 13 a, stk. 4, skal en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.
Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, 1-6 pkt., at for sygemeldte med et forventet sygefravær på over 8 uger, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning efter lovens §§ 7 c-7 e. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den første opfølgning sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.
Det følger af lovens § 13 b, stk. 2, at kommunen skal afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte inden for 2 uger, hvis den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
Det følger af lovens § 13 b, stk. 3, at kommunen skal afholde første opfølgningssamtale inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, hvis den sygemeldte ikke ønsker, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning.
Det følger af lovens § 13 b, stk. 4, at den første opfølgningssamtale, jf. stk. 1, kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når 1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, 2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, 3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og tilbage i arbejde inden for 4 uger, 4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger, 5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller 6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
Efter lovens § 13 c, stk. 1, 1. pkt., skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.
Det følger af lovens § 13 f, stk. 1, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt forløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal kommunen alene følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt inden udgangen af 13. uge. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
Det følger af lovens § 13 f, stk. 2, at der er fastsat regler om, hvordan kommunen skal følge op, hvis den sygemeldte ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Kontaktforløbet
Det følger af aftalen, at borgere tæt på arbejdsmarkedet kun skal have de samtaler, der er nødvendige og gavnlige for, at de kan komme tilbage i job. Samtidig skal der ikke være ulogiske forskelle mellem reglerne for forskellige grupper af ledige, og både borgere og sagsbehandlere skal opleve et simpelt system.
Aftalepartierne er derfor enige om at målrette samtaler til de borgere, der har mest gavn af det. Kommuner og a-kasser kan dermed undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet samtaler. Kravet til antal samtaler for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler inden for de første seks måneder. Endvidere reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks måneder for borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte.
2.1.2.1.1. Mere fleksible kontaktforløb
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at arbejdsløshedskassen skal holde mindst to individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Det foreslås dog, at arbejdsløshedskassen skal holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere.
Endvidere foreslås det, at kommunen inden for de første 6 måneder skal holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. De individuelle jobsamtaler vil omfatte mindst to jobsamtaler for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder, og mindst fire jobsamtaler for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Det foreslås dog, at kommunen skal holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.
Med forslaget vil kommunen skulle holde det antal jobsamtaler, der fremgår ovenfor, med mindst 75 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.
Formålet med forslaget er at reducere og harmonisere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommunen og arbejdsløshedskassen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons ledighedsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen og arbejdsløshedskassen vil i højere grad skulle give jobsamtaler til personer, når personerne har behov for jobsamtalerne, og vil dermed i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.
Opgørelsen af de 75 pct. af dagpengemodtagere i arbejdsløshedskassen, og opgørelsen af de 75 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere i kommunen, vil være baseret på den enkelte persons antal lovpligtige jobsamtaler. Det vil f.eks. betyde, at såfremt kommunen vælger at holde flere end fire lovpligtige jobsamtaler med nogle jobparate kontanthjælpsmodtagere, vil det ikke give mulighed for at afholde færre lovpligtige jobsamtaler med andre personer tæt på arbejdsmarkedet. Hvis kommunen således holder seks jobsamtaler med en jobparat kontanthjælpsmodtager, vil det kun være de fire lovpligtige jobsamtaler, som vil indgå i opgørelsen. Kommunen vil derfor ikke kunne holde to jobsamtaler med en anden jobparat kontanthjælpsmodtager for at kunne medregne sidstnævnte person i de 75 pct.
For dagpengemodtagere vil arbejdsløshedskassen kunne undlade at give én jobsamtale i de første 3 måneder, mens kommunen vil kunne undlade at give to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da den første jobsamtale vil skulle holdes med alle dagpengemodtagere. Der vil ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem, hvem arbejdsløshedskassen og kommunen vil kunne undlade at give jobsamtaler til. Det vil derfor også kunne være forskelligt, hvem der vil indgå i opgørelsen af de 75 pct. hos henholdsvis arbejdsløshedskassen og kommunen.
Med forslaget vil kommunen og arbejdsløshedskassen skulle holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgrupperne, uanset at kommunen og arbejdsløshedskassen vil få større fleksibilitet med at holde jobsamtaler. Kravet om en første jobsamtale for personen vil bidrage til, at sagsbehandlere i kommunen og arbejdsløshedskassen vil have et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats, herunder tilbud.
Med forslaget vil de gældende regler om individuelle krav til antallet af jobsamtaler for personen, hvor kommunen og arbejdsløshedskassen skal holde et bestemt antal jobsamtaler med alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person ikke nødvendigvis har behov for jobsamtaler, blive ændret.
Det foreslås, at kommunen skal holde mindst én individuel jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb inden for de første 6 måneder. Den første jobsamtale for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil endvidere fremover skulle holdes senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes inden for de første 6 måneder.
Formålet med forslaget er at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons forløb i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen vil i højere grad kunne give jobsamtaler til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb, når de pågældende har behov for jobsamtalerne. Ved at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler vil sagsbehandleren i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.
Den foreslåede ændring vil alene gælde for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.
Der henvises til pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en beskrivelse af opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, har ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder. Samtidig foreslås det, at personen efter de første 3 måneder har ret til jobsamtaler med kommunen. Derudover foreslås det, at dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven, har ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet.
Forslaget vil indebære, at personen vil have ret til jobsamtaler i hele forløbet, når de har behov for det og anmoder herom. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler med personen i de første 6 måneder.
Med forslaget ændres også den gældende regel for førtidspensionister om, at personen har ret til tre jobsamtaler med jobcenteret. Med forslaget vil personen have ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, når personen vurderer, at personen har behov for det og anmoder herom, og der vil ikke længere være krav om, at det alene omfatter tre jobsamtaler.
2.1.2.1.2. Tidspunktet for den første jobsamtale
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at kommunen skal holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For ledighedsydelsesmodtagere foreslås det, at kommunen skal holde den første jobsamtale med personen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse.
Med forslaget ændres fristen for den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere fra 1 uge til 2 uger, mens der fastsættes en frist på 2 uger for den første jobsamtale med ledighedsydelsesmodtagere. Det vil gælde for både job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Forslaget vil indebære, at den første jobsamtale, som kommunen som minimum skal holde med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, vil skulle holdes inden for de første 2 uger. For dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, ændres der ikke på, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger.
Formålet med forslaget er at forenkle reglerne om tidspunktet for den første jobsamtale. Med forslaget harmoniseres kravene til tidspunktet for den første jobsamtale for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, så der stilles krav om, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger.
Det foreslås endvidere, at der ikke skal være en frist for, hvornår jobsamtalen skal holdes inden for de første 6 måneder for personer i jobafklaringsforløb.
2.1.2.1.3. Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen og mere fleksible opfølgningsforløb
Det følger af aftalen, at sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, som udgangspunkt ikke skal til samtaler og opfølgning i kommunen. Kommunen vil fortsat have mulighed for at iværksætte en indsats i de situationer, hvor det giver mening.
Det følger endvidere af aftalen, at for øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire samtaler til én samtale inden for de første seks måneder. Herudover skal kommunerne have bedre mulighed for at holde alle samtaler digitalt eller telefonisk med sygemeldte fra ledighed eller selvstændig virksomhed.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.
Forslaget vil medføre, at kommunen i disse sager ikke vil skulle holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år.
Formålet med forslaget er at bidrage til en mere fleksibel opfølgning for sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og understøtte, at sygemeldte fra beskæftigelse i højere grad oplever at få en værdig behandling i beskæftigelsessystemet, hvor de alene skal deltage i beskæftigelsesindsatsen, hvis der er et behov.
Det forventes, at den sygemeldte vil kunne angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via eksisterende digitale selvbetjeningsværktøjer.
Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med opstarten af sygemeldingen samt løbende under sygemeldingen.
Både arbejdsgiver og sygemeldte vil derudover have mulighed for løbende at meddele kommunen, at de ønsker opfølgningen afsluttet, hvis de undervejs i sygdomsforløbet vurderer, at sygefraværet forventes afsluttet indenfor 26 uger, og at der ikke længere er behov for opfølgning. Det vil i disse sager være op til kommunen at beslutte, om opfølgningen skal ophøre.
Forslaget vil ikke ændre på, at kommunen fortsat skal vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil derfor kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.
Det foreslås endvidere, at kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning, uanset at sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag.
Forslaget vil medføre, at kommunen vil kunne beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser m.v., hvis kommunen vurderer, at der er behov for opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet i sager, hvor sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.
Det foreslås herudover, at den sygemeldte vil have ret til en samtale med kommunen.
Forslaget vil medføre, at kommunen vil skulle afholde en opfølgningssamtale med den sygemeldte, hvis den sygemeldte anmoder om det.
Det foreslås herudover, at for sygemeldte, der ikke bliver raskmeldte eller bliver ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.
Det foreslås endvidere, at for øvrige sygemeldte skal kommunen holde mindst en opfølgningssamtale med sygemeldte inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Forslaget vil betyde, at kommunen i højere grad vil skulle afholde opfølgningssamtaler med f.eks. sygemeldte fra ledighed eller selvstændig virksomhed, når kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for opfølgningssamtalerne. Ved at reducere lovkravene til antallet af opfølgningssamtaler i de første 6 måneder vil sagsbehandleren i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med sygemeldte.
Formålet med forslaget er at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte sygemeldtes forløb.
Forslaget vil ikke ændre på, at den sygemeldte stadig vil have ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsgiver vil endvidere fortsat have mulighed for at anmode om tidlig opfølgning.
Forslaget vil heller ikke ændre på, at den første opfølgningssamtale med den sygemeldte skal holdes senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Med forslaget harmoniseres kravet til antallet af opfølgningssamtaler for sygemeldte med kravet om antallet af jobsamtaler de første 6 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Der henvises til pkt. 2.1.2.1.1 for en beskrivelse af kontaktforløbet.
Det foreslås herudover at udvide muligheden for, at kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde med sygemeldte, der kommer fra ledighed eller er selvstændige.
Forslaget vil medføre, at kommunen kan beslutte at afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere, og at færre sygemeldte dermed vil skulle møde personligt frem til opfølgningssamtale i kommunen.
Formålet med forslaget er at give kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge opfølgningen for sygemeldte og understøtte en bedre oplevelse for sygemeldte i mødet med beskæftigelsessystemet. Kommunen vil fortsat have mulighed for at afholde den første opfølgningssamtale med personligt fremmøde.
Det foreslås endvidere, at den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.
Forslaget ændrer ikke på, at efter den første opfølgningssamtale kan den sygemeldte vælge, om opfølgningssamtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde.
Herudover foreslås det, at visitationskategorierne 1 og 2 ophæves som følge af, at der fremover vil være en del sygemeldte fra beskæftigelse, der slet ikke skal indgå i kommunens opfølgning i form af samtaler og indsats med henblik på at understøtte, at de kan vende tilbage til arbejdet. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at der for øvrige sygemeldte fremover alene vil være krav om mindst én samtale inden for det første halve år.
Forslaget vil medføre, at sygedagpengemodtagere ikke vil skulle visiteres til en kategori og have en indsats på baggrund af en forventning om sygdommens varighed. Forslaget medfører endvidere, at det i højere grad vil være op til kommunen at vurdere, hvilke sygemeldte, der har behov for indsats.
Endelig foreslås det, at reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen forenkles, så arbejdsgiver ikke længere skal tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren ønsker at afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Baggrunden for forslaget er, at arbejdsgiverne sjældent udfylder spørgsmålene.
Forslaget ændrer ikke på, at arbejdsgiveren kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, og i forbindelse hermed vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
2.2. Mere fleksible tilbud
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse
De gældende regler om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, fremgår af kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 100, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden, jf. §§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter regler udstedt i medfør af § 103, eller under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.
Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og betyder, at de i hele deres ledighedsperiode med dagpenge har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. En dagpengemodtager har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen
– er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger,
– har deltidsarbejde på 20 timer eller mere om ugen og pligten til tilbud derfor bortfalder efter § 58 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt med hjemmel i lovens § 103, eller
– er fritaget for rådighed efter lovens § 50, stk. 2, i timer, hvor personen deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.
Efter lovens § 100, stk. 2, har personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.
Bestemmelsen omhandler job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at de i hele perioden, hvor de modtager kontanthjælp, har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. Kontanthjælpsmodtageren har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger.
Efter lovens § 100, stk. 3, kan tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet. Lovens § 96 omhandler tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere under puljen til uddannelsesløft, og lovens § 97 omhandler ret til uddannelsesløft til dagpengemodtagere, når betingelserne i bestemmelserne er opfyldt.
Bestemmelsen i § 100, stk. 3, betyder, at tilbuddet er frivilligt for personen. Personen har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Baggrunden er, at personen skal være motiveret for at gennemføre uddannelsesforløbet. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af disse love har henholdsvis dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, pligt til i hele deres ledighedsperiode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de ovenfor beskrevne tilfælde.
Det følger dog af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov, at dagpengemodtagere i visse tilfælde er fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder pligten til at deltage i tilbud. Det gælder f. eks., hvis personen modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom.
Ligeledes følger det af lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælpsmodtagere kan være fritaget for at stå til rådighed, herunder deltage i tilbud. Det gælder f.eks., hvis personen på grund af sit helbred har en rimelig grund til ikke at deltage i tilbud, har ret til fravær ved barsel, eller hvis personen aftjener værnepligt. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcenteret endvidere vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at en person ikke har pligt til at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Efter § 101 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret løbende vurdere og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.
Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at jobcenteret i hele ledighedsperioden løbende skal vurdere personernes behov for tilbud. Bestemmelsen giver ikke den enkelte person en ret til en vurdering og tilbud på bestemte tidspunkter. Den enkelte vil dog altid have mulighed for at henvende sig til jobcenteret om muligheden for et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.
Jobcenterets løbende vurdering af den enkeltes behov for tilbud sker som led i kontaktforløbet efter lovens kapitel 7. For dagpengemodtagere, der har deres kontaktforløb i arbejdsløshedskassen i de første tre måneder, foretager arbejdsløshedskassen vurderingen i de tre måneder. Efter lovens § 29 skal indholdet i jobsamtalerne med bl.a. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere således til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at personen får den indsats, der er behov for.
Efter § 102, stk. 1, i loven, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 senest efter 6 måneder. Der er dog en række undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 3, 4 og 6, og i lovens § 83, stk. 2.
Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at disse personer senest efter 6 måneders ledighed har både ret og pligt til at påbegynde et tilbud om enten virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering, og at jobcenteret dermed også er forpligtet til at give et sådant tilbud til den enkelte person. Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvilket tilbud personen skal have, jf. lovens §§ 53 og 54.
Bestemmelsen gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a, idet disse personer skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.
Efter lovens § 102, stk. 2, skal et tilbud efter stk. 1 have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Bestemmelsen betyder, at tilbuddet skal berøre 2 kalenderuger. Der er ikke krav om, at tilbuddet skal være på fuld tid i 2 hele kalenderuger.
Som beskrevet ovenfor er der en række undtagelser i lovens § 102, stk. 3, 4 og 6, og § 83, stk. 2, til kravet om, at personerne senest efter 6 måneder har ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.
Undtagelserne i stk. 3 og 4, omhandler tilfælde, hvor personen
– skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er givet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller
– ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor jobcenteret herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.
Undtagelsen i stk. 6, fastsætter, at et tilbud efter lovens § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter bestemmelsens stk. 1.
Undtagelsen i § 83, stk. 2, henviser til, at det fremgår af § 83, stk. 2, at for dagpengemodtagere kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud.
Endelig følger det af lovens § 102, stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, ikke kan træde i stedet for et tilbud efter bestemmelsens stk. 1. Disse tilbud kan dermed ikke medregnes som ret- og pligttilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse.
2.2.1.2. Kontinuerlig ret og pligt til tilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse
De gældende regler om ret og pligt til tilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, fremgår af kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 104, stk. 1, i loven har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106. Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.
Bestemmelsen omhandler uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og betyder, at de i hele perioden, hvor de modtager kontanthjælp, har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.
Kontanthjælpsmodtageren har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger. Ligeledes er en kontanthjælpsmodtager, som er under 30 år uden uddannelse, og som deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, undtaget fra ret og pligt til tilbud.
Efter lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov har kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, som led i rådighedsforpligtelsen pligt til i hele deres ledighedsperiode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de ovenfor beskrevne tilfælde.
Det følger dog af lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælpsmodtagere kan være fritaget for at stå til rådighed, herunder deltage i tilbud. Det gælder f.eks., hvis personen på grund af sit helbred har en rimelig grund til ikke at deltage i tilbud, har ret til fravær ved barsel, hvis personen aftjener værnepligt, eller deltager i en særlig ungdomsuddannelse efter stu-loven. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcenteret endvidere vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at stå til rådighed ved at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Efter § 105, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse. Der er dog undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 4 og 5.
Bestemmelsen omhandler uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og betyder, at disse personer senest efter 1 måneds ledighed har både ret og pligt til at påbegynde et tilbud om enten virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering, og at jobcenteret dermed også er forpligtet til at give et sådant tilbud til den enkelte person. Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvilket tilbud personen skal have, jf. lovens §§ 53 og 54.
Bestemmelsen gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a, idet disse personer skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.
Efter lovens § 105, stk. 2, må der højst være 4 måneder mellem tilbud.
Undtagelserne i § 105, stk. 4 og 5, omhandler tilfælde, hvor personen
– ved udløbet af fristerne på henholdsvis 1 måned og 4 måneder er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor jobcenteret herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud, eller
– deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a, hvor jobcenteret kan fravige reglerne om, at personen skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger endelig af § 105, stk. 3, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1. Disse tilbud kan dermed medregnes som ret og pligttilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen, at kravene til antal tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder, og at kommunerne kan undlade at give én ud af fire ledige aktiveringstilbud.
Det fremgår videre af aftalen, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet skal omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, herunder at de nuværende særregler med krav om gentagen aktivering, afskaffes.
Det fremgår endelig af aftalen, at øvrig vejledning og opkvalificering igen skal kunne medregnes som ret og pligt tilbud for at give plads til lokale skøn.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at kommunerne får mere fleksible rammer til at tilrettelægge indsatsen med fokus på at give personen en beskæftigelsesindsats, der imødekommer den enkelte persons behov med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Det foreslås, at der i loven alene fastsættes krav til kommunerne om at give tilbud til personer tættere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at kommunerne fremover skal give tilbud til dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed. Det foreslås, at kommunerne fremover skal give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af disse personer.
Det foreslås dermed at ophæve kravene om kontinuerlige tilbud til kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og kravene om tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil kommunen skulle give tilbud i det omfang, som personen har behov for det.
Reglerne vil fortsat ikke skulle gælde for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a. Disse personer skal ligesom i dag deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.
Formålet med forslaget er at reducere lovkravene til kommunernes pligt til at give tilbud i de første 6 måneder for at give kommunerne bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af indsatsen i dialog med den enkelte.
Forslaget vil indebære, at kommunerne får bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere ressourcer på tilbud til de personer, de vurderer vil have mest gavn af indsatsen.
Med forslaget ændres de gældende regler om ret og pligt til tilbud for personerne, hvor kommunen skal give tilbud til alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person ikke nødvendigvis har behov for et tilbud. I stedet vil kommunerne fremover skulle give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af personerne. Forslaget vil betyde, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fremover ikke vil have en ret til at få et tilbud senest ved 6 måneders ledighed.
Den enkelte dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.
For kommunerne vil forslaget betyde, at de vil få større frihed til at tilrettelægge indsatsen med fokus på den enkeltes individuelle behov. Kommunerne vil i højere grad få mulighed for konkret at vurdere, hvilken intensitet i indsatsen, som beskæftigelsesfagligt giver bedst mening, og hvilke personer, der skal have tilbud.
Forslaget ændrer ikke på, at kommunen som led i kontaktforløbet fortsat løbende skal vurdere, om en person har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Dette vil også gælde for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Af regelforenklingshensyn vil reglen om kommunernes forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud fremover alene fremgå af reglerne for kontaktforløbet.
Forslaget ændrer heller ikke på, at alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere – både jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate – fortsat vil have pligt til at deltage i tilbud i hele deres ledighedsperiode. Ligeledes fastholdes de gældende regler om, hvornår en person er fritaget for pligten til at deltage i tilbud med enkelte mindre tilretninger.
Det foreslås, at det fortsat vil være tilbud efter kapitel 11-14, dvs. tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne skal give, og som kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om, at kommunerne skal give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af persongruppen: Dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed. De enkelte tilbud skal opfylde betingelserne i kapitlerne 11-14, f.eks. betingelsen om, at tilbud om nytteindsats alene kan gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud.
Forslaget vil betyde, at det også fremover vil være tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne vil skulle give.
Det foreslås, at tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus fortsat ikke kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom i dag. Samtidig foreslås det, at tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus fortsat kan indgå i kravet om tilbud for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Derudover foreslås det, at et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til, fortsat ikke kan indgå i kravet om tilbud.
Det foreslås, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover vil kunne indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud for både dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Dermed vil det fremover også være muligt, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering indgår i kravet om tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom det i dag gælder for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås også, at et tilbud vil skulle have en sammenhængende varighed på 2 uger for, at det vil kunne indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil betyde, at tilbuddet vil skulle berøre 2 kalenderuger ligesom i dag, hvor der skal være timer i tilbuddet i en uge og timer i tilbuddet i den efterfølgende uge. Dermed vil varighedskravet fremover også gælde i forhold til tilbud til uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom det i dag gælder for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås endelig, at tilbuddet vil skulle påbegyndes af personen senest efter 6 måneders ledighed, bortset fra tilfælde, hvor personen
– skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er givet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller
– ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor kommunen herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Kommunen skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.
Forslaget vil betyde, at reglerne om, hvornår tilbuddet senest skal påbegyndes, og i hvilke tilfælde tilbuddet kan udskydes, som i dag gælder for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, fremover også vil omfatte uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Med forslaget vil reglerne om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere blive ensrettet og sammenskrevet.
2.3. Ophævelse af ressourceforløbsordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Ressourceforløb
De gældende regler om ressourceforløb fremgår af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af kapitel 19, at personer henvises til ressourceforløb med henblik på at udvikle den enkeltes arbejdsevne via en tværfaglig indsats, og derved forebygge tilgangen til førtidspension.
Det fremgår bl.a. af § 112, stk. 1, at ressourceforløb er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Ressourceforløb er særligt relevant for personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Under et ressourceforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at personer i et ressourceforløb vil kunne modtage ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
2.3.1.1.1. Målgruppe
Det fremgår af § 6, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i ressourceforløb efter kapitel 19 i loven.
Reglerne om ressourceforløb for målgruppen i lovens § 6, nr. 8, fremgår af lovens § 112.
Det følger af lovens § 112, stk. 1, at det er en betingelse for at blive bevilliget ressourceforløb, at personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, at personen har deltaget i tilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Visitation til ressourceforløb vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitationen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve en tværgående indsats.
Det er en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.
Det er ikke en betingelse, at personen har haft en beskæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb. Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats at udvikle personens arbejdsevne.
Efter lovens § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.
Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at kommunen vurderer, at personen forventes at kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, jf. lovens § 112, stk. 2. Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af løntimer eller i et fleksjob − eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse.
For personer, der har mindre end 6 år til pensionsalderen, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det, jf. lovens § 112, stk. 3.
Endvidere kan førtidspensionister under 40 år, som ønsker at deltage i et ressourceforløb, få tilbud herom, jf. lovens § 115.
2.3.1.1.2. Indsats og varighed
Efter § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan et ressourceforløb bestå af tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Endvidere har personer i ressourceforløb bl.a. ret til en jobformidler. Der henvises til de gældende regler i lovens §§ 113 og 113 a.
Efter den gældende § 114, stk. 1, skal et ressourceforløb være af mindst 1 år og højst 3 års varighed. Der kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Der henvises til de gældende regler herom i lovens § 114.
2.3.1.1.3. Ressourceforløbsydelse
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Efter lovens § 68, stk. 2, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb på 16.972 kr. (2025-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.603 kr. (2025-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).
Hvis personen på tidspunktet for visitation til ressourceforløb modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, fortsætter personen med at modtage den sats, som pågældende var berettiget til, medmindre satsen er mindre end satserne i § 68, stk. 2, i loven.
Lovens § 68 a omhandler regler vedrørende fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, herunder løn. Bl.a. fremgår det af lovens § 68 a, stk. 2, at hvis modtageren af ressourceforløbsydelsen har lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 55 pct. af den samlede lønindtægt inklusive pension, der overstiger 16.911 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Personen skal stå til rådighed for samtaler, tilbud m.v., når pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Dette følger af § 69 i loven. Hvis personen ikke har en rimelig grund til at udeblive fra f.eks. en samtale, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion efter §§ 69 a – 69 d i loven bl.a. ved manglende deltagelse i ressourceforløbet og i tilfælde, hvor en person uden rimelig grund f.eks. afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet. Endvidere er der fastsat regler om sanktioner bl.a. i de tilfælde, hvor en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde.
I lovens § 69 e er der fastsat regler om ophør af ressourceforløbsydelsen, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
I lighed med kontanthjælpsmodtagere skal personen opholde sig i Danmark og kan som udgangspunkt alene opholde sig i udlandet, når pågældende har ret til ferie med ressourceforløbsydelse. Personer i ressourceforløb med ressourceforløbsydelse er endvidere omfattet af karantæneordningerne for fremmedkrigere, bandekriminelle m.v., hvor en person alene kan modtage hjælp på niveau med mindstesatsen i §§ 16-18 i loven i en periode på 3 år.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1. Ophævelse af ressourceforløbsordningen
Det følger af aftalen, at ressourceforløb afskaffes som led i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til 5 målgrupper, og hvor borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Færre målgrupper vil gøre beskæftigelsessystemet mere sammenhængende for både borgere og sagsbehandlere, idet der vil være færre ydelses- og sagsbehandlerskift.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at ressourceforløbsordningen ophæves, og at kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.
Forslaget ændrer ikke ved, at kommunen fortsat vil skulle give tilbud til borgeren i det omfang, borgeren har behov for det.
Forslaget vil derfor betyde, at når kommunen vurderer, at f.eks. en person på kontanthjælp, der har komplekse problemer ud over ledighed, har behov for en tværfaglig indsats, vil det være op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats. Kommunen vil fortsat kunne tilrettelægge en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne.
Forslaget om at ophæve ressourceforløbsordningen betyder endvidere, at det ikke længere vil være en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, at det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb. Der ændres ikke på, at det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, eller beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse af, om personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede, jf. forslaget til § 43, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, og være indhentet en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedskoordinatoren, jf. forslaget til § 15 a, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 16.
Der henvises endvidere til pkt. 2.12.2 og 2.13.2.
2.3.2.2. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Som konsekvens af forslaget om ophævelse af ressourceforløbsordningen, jf. pkt. 2.3.2.1, vil reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb skulle bortfalde, idet forløbet og ydelsen hører sammen, jf. § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves.
De personer på kontanthjælp og sygedagpenge, der tidligere ville kunne visiteres til ressourceforløb, vil i stedet skulle have en indsats på den ydelse, som de allerede modtager.
Personer på kontanthjælp og sygedagpenge vil have mulighed for at få en tværfaglig indsats på samme måde, som personer tidligere kunne modtage i ressourceforløb. Det følger endvidere af formålsbestemmelsen med beskæftigelsesindsatsen, at beskæftigelsesindsatsen vil skulle være sammenhængende med eventuelle sociale- og sundhedsmæssige indsatser.
Ophævelsen af ressourceforløbsordningen vil ikke få betydning for personer, som allerede er visiteret til ressourceforløb, jf. pkt. 2.3.2.3 om udfasning.
Da ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ydes uafhængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue, vil ophævelse af ressourceforløbsydelsen dog indebære, at der i fremtidens beskæftigelsessystem vil være dele af den eksisterende målgruppe for ressourceforløb, som ikke vil være berettiget til kontanthjælp, og dermed ikke vil kunne modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Dette skyldes, at kontanthjælp er afhængig af både egen og en ægtefælles indtægter og formue, da kontanthjælpen er det underste økonomiske sikkerhedsnet. Disse personer vil dog kunne få en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som selvforsørgende.
2.3.2.3. Udfasning
Med forslaget udfases ressourceforløbsordningen, og der vil ikke længere være tilgang til ordningen efter lovens ikrafttræden.
Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilliget ressourceforløb, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres ressourceforløb er afsluttet. Det afgørende bliver derfor, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb til den enkelte person, inden loven træder i kraft. I sådanne tilfælde vil de pågældende personer have mulighed for at færdiggøre et ressourceforløb efter de hidtil gældende regler i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I forhold til særlig støtte, som med forslaget i pkt. 2.4. vil blive ophævet med virkning fra og med den 30. juni 2026, vil personer, der fortsat vil være i et ressourceforløb, kunne modtage særlig støtte i en 3-årig periode frem til og med den 30. juni 2029. Hvis personen ophører i ressourceforløbet vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret. Der henvises til pkt. 2.4.2.
2.4. Ophævelse af reglerne om særlig støtte
2.4.1. Gældende ret
Særlig støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.
Efter § 87, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte.
Efter stk. 1 er det en betingelse for at kunne modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11, stk. 2, i loven. Det betyder, at målgruppen, f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse skal opfylde betingelserne i § 11, stk. 2, i loven for at kunne modtage særlig støtte. Betingelserne for, at der er tale om en social begivenhed efter lovens § 11, stk. 2, er, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter stk. 1 kan særlig støtte ydes særskilt eller som supplement til udbetaling efter kapitel 6 a-7, det vil sige udbetaling af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7.
Efter § 87, stk. 2, 1. pkt., skal kommunen, inden der gives særlig støtte, undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Efter § 87, stk. 2, 2. pkt., er det et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.
Det betyder, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, vil særlig støtte blive beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne have været tilflyttet denne. Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke kunne medtages ved beregningen af støtten.
Det følger af § 87, stk. 3, at personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Det er i bekendtgørelse nr. 785 af 18. juni 2025 om særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik, fastsat regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.
Det er i bekendtgørelsen fastsat, at støtten skal ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt vil skulle svare til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det fastsatte grænsebeløb. For ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, vil støtten som udgangspunkt skulle udgøre det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.
Endvidere fremgår det af § 92, stk. 1, i loven, at den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen.
Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.
Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.
Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Efter stk. 3 skal hjælp til boligindskud tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Kommunen kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Ved fraflytning af lejemålet skal personen dog senest 2 måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med det beløb, som betales tilbage. Eventuelt restkrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. vil fortsat være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1.
Det betyder, at en person, der har modtaget hjælp til boligindskud, skal tilbagebetale eller påbegynde tilbagebetaling af den udbetalte hjælp lige så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte.
Bestemmelsen indebærer endvidere en præcisering af, hvornår hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, hvis personen fraflytter lejemålet.
Endvidere indebærer bestemmelsen, at et eventuelt restbeløb, som ikke er blevet dækket ved personens tilbagebetaling af hjælp i forbindelse med flytning og tilbagebetaling fra udlejer af et boligindskud, fortsat vil være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1. Det betyder, at tilbagebetalingskravet fortsat vil skulle tilbagebetales eller påbegyndes tilbagebetalt så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte.
Efter stk. 4 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Efter stk. 5 har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Det betyder, at personer, som modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har en særlig oplysningspligt. For at lette kommunens mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet har modtageren efter § 92, stk. 5, pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. Kommunen orienterer den, der søger om hjælp, om den særlige oplysningspligt og konsekvenserne af, at den pågældende tilsidesætter oplysningspligten.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at afskaffe særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at kapitel 10 c i lov om aktiv socialpolitik ophæves.
Personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil fortsat kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode. De personer, der vil kunne modtage særlig støtte fra og med den 1. juli 2026, vil være modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse. Endvidere vil personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser, fortsat kunne modtage særlig støtte særskilt.
Det foreslås i pkt. 2.3.2 og 2.5.2 at ophæve reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse. Det vil indebære, at en stor andel af dem, der i dag modtager ressourceforløbsydelse, fremover vil blive kontanthjælpsmodtagere. Det betyder samtidig, at mange, der i dag modtager særlig støtte, ikke længere vil være berettiget til støtten, idet de bliver kontanthjælpsmodtagere. Der vil ikke kunne komme nye personer på særlig støtte fra og med den 1. juli 2026. Efter forslaget om at ophæve ressourceforløbsydelsen vil der fremover kun være en mindre gruppe, der vil kunne modtage særlig støtte. På baggrund af den begrænsede personkreds vurderes det derfor hensigtsmæssigt at ophæve reglerne om særlig støtte fra og med den 30. juni 2029. Det vil samtidig betyde, at kommunerne ikke pålægges en relativt stor administrationsbyrde for at bevare særlig støtte for en mindre gruppe modtagere.
Det foreslås samtidig i § 92, stk. 1, at særlig støtte ikke længere indgår i bestemmelsen. Forslaget vil ikke indebære nogle indholdsmæssige ændringer for modtagere af hjælp til boligindskud.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 29 og 31-33.
2.5. Ophævelse af revalideringsordningen
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Revalidering
De gældende regler om revalidering fremgår af kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af kapitel 21, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter, der bidrager til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.
Det fremgår af lovens § 142, stk. 1, at revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre indsatser efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv, og personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
Det betyder, at revalidering er et beskæftigelsesrettet tilbud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og hvor tilbud efter denne lov ikke er tilstrækkelige for at bringe den pågældende ind eller tilbage på arbejdsmarkedet.
Alle andre støtteordninger skal være udtømte, før revalidering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først kan give tilbud om revalidering, når det efter en konkret vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal samtidig være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.
Under et revalideringsforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og økonomisk hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at personer i et revalideringsforløb vil kunne modtage revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder ligeledes, at der kan ydes økonomisk hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Endvidere vil der kunne ydes tilskud til hjælpemidler, f.eks. undervisningsmateriale eller arbejdsredskaber.
Revalidender har kun ret til revalideringsydelsen, hvis pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Personen bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
2.5.1.1.1. Målgruppe
Det fremgår af § 6 nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i revalideringsforløb efter kapitel 21 i loven.
Reglerne om revalideringsindsatsen for målgruppen i § 6, nr. 10, fremgår af lovens § 142, stk. 1 og 2. Det fremgår bl.a. heraf, at revalideringsordningen er målrettet personer med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, med henblik på at vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Revalidering er subsidiær i forhold til andre indsatser. Det betyder, at kommunen først kan give tilbud om revalidering, når der er foretaget en konkret vurdering af, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, eller anden lovgivning, kan få tilknytning til arbejdsmarkedet.
2.5.1.1.2. Indsats og varighed
Efter § 143 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et revalideringsforløb bl.a. bestå af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11, 12 og 14.
Der kan endvidere, som et revalideringsforløb, gives hjælp til etablering af selvstændig virksomhed i form af tilskud eller rentefrit lån, når personen har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og tilskuddet eller lånet, frem for anden revalidering, skønnes at kunne bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 147 og 148. Efter § 73 j i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed.
Kommunen tilrettelægger revalidering i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med revalideringen, f.eks. fordi pågældende persons skolekundskaber er meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb. Hvis revalideringen for den enkelte person også omfatter forrevalidering, træffer kommunen afgørelse, inden revalideringsforløbet sættes i gang. Personer i forrevalidering kan få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med et beskæftigelsesmodnende og afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes, jf. lovens § 144.
Et revalideringsforløb gennemføres på så kort tid som muligt og højest inden for 5 år. Forrevalidering tæller ikke med i de maksimale 5 år. Kommunen kan dog i visse tilfælde forlænge den periode, som personen har til at gennemføre revalideringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre forløbet på grund af forskellige forhold, f.eks. barsel. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 145 og 146.
2.5.1.2. Revalideringsydelse
Revalidering har til formål at hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Revalideringsydelse har til formål at sikre revalidenden et forsørgelsesgrundlag under revalideringsforløbet. Revalideringsydelse ydes efter § 70 i lov om aktiv socialpolitik.
For at have ret til revalideringsydelse skal den enkelte person være visiteret til revalidering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 21. Revalideringen skal ske i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan.
Revalideringsydelse ydes uafhængigt af revalidendens egen formue. Det samme gælder for så vidt angår en eventuel ægtefælles indkomst og formue, jf. § 70, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Er den løn, som revalidenden modtager i et praktik-, elev- eller lærlingeforløb, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 70, stk. 4, i loven.
Ret til revalideringsydelse er betinget af ophold her i landet, jf. lovens § 5. I særlige tilfælde kan kommunen tillade, at retten til revalideringsydelse kan bevares under kortvarige ophold i udlandet, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1.
Når leveomkostningerne dækkes af anden lovgivning, kan der ikke samtidig gives revalideringsydelse, jf. lovens § 70, stk. 5. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger, f.eks. SU (Statens Uddannelsesstøtte), kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. lovens § 70, stk. 6.
Det fremgår af § 71, stk. 1, i loven, at revalideringsydelsen udgør et månedligt beløb på 21.106 kr. (2025-niveau) for personer, der er fyldt 30 år.
Det fremgår videre af lovens § 71, stk. 2, at for personer, der ikke er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på:
1) 21.106 kr. (2025-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,
2) 16.972 kr. (2025-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 8.231 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.972 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 16.972 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og
8) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Når en person under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn og modtager revalideringsydelse efter satserne i § 71, stk. 2, nr. 4 eller 5, får personen et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Det fremgår af § 71, stk. 3, i loven. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).
Det fremgår af § 71, stk. 4, at har personer omfattet af bestemmelsen stk. 2, nr. 2-8, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger 21.106 kr. (2025-niveau) pr. måned, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, udgør revalideringsydelsen 21.106 kr. (2025-niveau). Det er fastsat i lovens §§ 72 og 73, hvordan indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres. Indtægter, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i § 72, stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.
Det fremgår af § 71, stk. 5, at for revalidender, der modtager kontanthjælp med mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Videre fremgår det af § 71, stk. 6, at revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan efter §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med hensyn til mål og indhold. Dette fremgår af § 73 b i lov om aktiv socialpolitik. Sygdom og mangel på uddannelses- eller praktikplads er typiske eksempler på afbrydelse af revalideringen.
Barsel forlænger perioden med revalidering. Revalidenden har ret til at modtage revalideringsydelse under fravær på grund af graviditet, barsel, sorgorlov og adoption efter reglerne i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, efter § 73 d i lov om aktiv socialpolitik.
Efter lovens § 73 f nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Efter lovens § 73 g nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Kommunen giver i visse tilfælde støtte til nødvendige merudgifter til bolig under revalideringen. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 73 h og 73 i.
Kommunen kan i en kort periode også give tilskud til forsørgelse i form af revalideringsydelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, såfremt behovet for en forsørgelsesydelse fremgår af forretningsplanen efter lovens § 73 j. I vejledningen til lov om aktiv socialpolitik fremgår, at en kort periode almindeligvis er under seks måneder.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Ophævelse af revalideringsordningen
Det fremgår bl.a. af aftalen, at revalideringsordningen afskaffes som led i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til 5 målgrupper, og hvor borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Færre målgrupper vil gøre beskæftigelsessystemet mere sammenhængende for både borgere og sagsbehandlere, idet der vil være færre ydelses- og sagsbehandlerskift.
Revalideringsordningen blev indført ved lov nr. 170 af 29. april 1960. Siden etableringen af ordningen er der indført flere muligheder for at tilbyde indsatser i beskæftigelsesindsatsen, herunder for borgere med en begrænset arbejdsevne. Det er bl.a. indsatser, som i dag kan gennemføres på sygedagpenge og kontanthjælp, f.eks. mulighed for uddannelsesforløb, virksomhedspraktik og løntilskud. Derudover er den økonomiske kompensation i uddannelsessystemet forbedret bl.a. via et handicaptillæg til SU.
Pr. 1. januar 2024 er der derudover etableret en uddannelsesgodtgørelsesordning på arbejdsskadeområdet, der har til formål at give borgere, der har fået en arbejdsskade og ikke længere i fuld udstrækning kan varetage et job inden for deres hidtidige fag, bedre muligheder for at blive omskolet.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at revalideringsordningen ophæves, og at kapitel 21 om revalidering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.
De foreslåede ændringer vil medføre, at længerevarende opkvalificering fremover vil skulle ske f.eks. gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet. Ændringerne vil endvidere indebære, at det fremover ikke længere vil være en mulighed for personer med begrænsninger i arbejdsevnen at blive omskolet via revalideringsordningen. Der vil ligeledes ikke længere være mulighed for at give indsats i form af forrevalidering.
De foreslåede ændringer vil endvidere indebære, at det ikke længere vil være muligt at få hjælp til etablering af selvstændig virksomhed som et revalideringsforløb.
2.5.2.2. Revalideringsydelse m.v. i lov om aktiv socialpolitik
Som konsekvens af forslaget om ophævelse af revalidering som indsats, foreslås det ligeledes at ophæve reglerne om revalideringsydelse, støtte til nødvendige merudgifter til bolig og tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at revalidenden i dag bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, indtil revalideringen iværksættes efter en fastlagt jobplan.
En ophævelse af revalideringsordningen skønnes at indebære, at dele af målgruppen, som i dag er i revalidering, ikke ville være berettiget til kontanthjælp som følge af egen formue og/eller en eventuel ægtefælles indkomst og formue. Det vedrører især andelen, der kommer fra sygedagpenge eller jobafklaring samt personer, som var selvforsørgende forud for revalidering. Disse personer vil dog kunne få en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som selvforsørgende.
2.5.2.3. Udfasning
Med forslaget vil revalideringsordningen udfases, og der vil ikke længere være tilgang til ordningen efter lovens ikrafttræden.
Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilliget revalidering, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres revalideringsforløb er afsluttet. Det afgørende vil derfor blive, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af revalidering til den enkelte person, inden loven træder i kraft. I sådanne tilfælde vil de pågældende personer have mulighed for at færdiggøre både forrevalidering og revalidering efter de hidtil gældende regler i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I forhold til særlig støtte, som med forslaget i pkt. 2.4 vil blive ophævet med virkning fra og med den 30. juni 2026, vil personer, der fortsat vil være i revalidering, dog kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode til og med den 30. juni 2029. Hvis personen ophører med at være i revalidering, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret. Der henvises til pkt. 2.4.2.
2.6. Ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse
2.6.1. Gældende ret
Efter de almindelige regler om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives mentorstøtte i højst 6 måneder til alle personer for at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, jf. § 167, stk. 1. Mentorstøtten kan efter en konkret vurdering forlænges i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Det fremgår af § 167, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i loven har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Persongruppen omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden uddannelse.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse vil skulle omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer bl.a., at retten til mentor i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse vil skulle ophæves.
Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at retten til mentor i forbindelse med overgangen til uddannelse ophæves.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være ret til mentorstøtte i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse.
Forslaget vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge den indsats, der er bedst for den enkelte unge.
Det vil stadig være muligt for disse personer at få mentorstøtte efter de almindelige regler om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.7. Ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest
2.7.1. Gældende ret
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a og § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et sådant kursus. Målgruppen i § 6 i loven omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere.
En læse-, skrive- og regnetest anvendes af kommunen til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus.
Det fremgår af § 48, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 1, nr. 1-8, personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 1, nr. 10 og 13, har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, jf. dog stk. 2. Kommunen skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.
Personer med ret til læse-, skrive- og regnetest efter § 48, stk. 1, i bekendtgørelsen omfatter bl.a.:
Personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelsen.
Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.
Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelsen.
Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 4, i bekendtgørelsen.
Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 5, i bekendtgørelsen.
Jobparate og aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, som er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil i lovbemærkningerne blive benævnt ”personer under 30 år med uddannelse”.
Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive benævnt ”personer under 30 år uden uddannelse”.
Det følger af § 48, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen for et uddannelsespålæg, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed.
Det fremgår af § 48, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen, at personer omfattet af § 1, nr. 4 og 5, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Det fremgår af § 48, stk. 3, i bekendtgørelsen, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt. Personer omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om aktiv socialpolitik har således pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor, jf. § 13, stk. 5, 5. pkt.
Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.
Efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for, at en person kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for, at en person, der er under 30 år uden uddannelse, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats. Det er en betingelse for, at en person, der er omfattet af arbejdspligt i § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for de aktiviteter, som indgår i arbejdspligten. Personens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Det fremgår af § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at har personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt. Efter § 13, stk. 5, 3. pkt., har en person, der ikke er omfattet af 2. pkt., ret til en læse-, skrive- og regnetest, hvis personen ikke er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt., medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Det fremgår af § 13, stk. 5, 4. pkt., at benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen. Det fremgår af § 13, stk. 5, 5. pkt., at en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, herunder personer, der er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden hjemmeboende børn er omfattet af uddannelsespålægget i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er derfor relevant, at kommunen kan beslutte, at personen skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest for at afgøre, om personen vil kunne deltage i en uddannelse som led i uddannelsespålægget, og at personen har pligt til at møde op til testen.
En person, der udebliver fra en læse-, skrive- og regnetest uden rimelig grund, vil blive sanktioneret. Det fremgår således af § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person f.eks. uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-5. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist, jf. § 36, stk. 2, i loven.
Tilsvarende gælder, at en dagpengemodtager ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge, så længe personen udebliver fra en aktivitet, herunder en læse-, skrive- og regnetest, som medlemmet har pligt til at møde til. Det fremgår af reglerne i § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1590 af 13. december 2023 om rådighed.
Dagpengemodtageren kan efter bekendtgørelsens § 18, stk. 3, igen få dagpenge, når personen har henvendt sig om udeblivelsen til kommunen. Dagpengemodtageren kan dog ikke få dagpenge for den dag, hvor testen skulle have været afholdt. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 18, stk. 4, at selvom dagpengemodtageren har meldt afbud til eller afslået at møde til testen, kan dagpengemodtageren ikke få dagpenge for den dag, hvor testen skulle have været afholdt.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at krav om læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, afskaffes, men kommunen vil fortsat kunne give læse-, skrive- og regnetest efter behov.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at alle kontanthjælpsmodtagere fremover vil have ret til en test og ikke vil blive sanktioneret, hvis de udebliver fra testen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten vil fortsat have pligt til at deltage i en test, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere stilles krav om, at personer under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- eller regnetestes som betingelse for at modtage kontanthjælp. Dette gælder, selv om kommunen måtte vurdere, at der er behov for en test. Det foreslås derfor, at bestemmelsen herom i lov om aktiv socialpolitik vil skulle ophæves. Tilsvarende foreslås det, at der heller ikke for dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse vil skulle stilles krav om, at de skal læse-, skrive- eller regnetestes.
Som følge heraf vil reglen i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om pligt for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, blive ophævet.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at personer under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest som betingelse for kontanthjælp. Efter forslaget vil der endvidere for dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse ikke længere blive stillet krav om, at de skal læse-, skrive- og regnetestes som betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås endvidere, at reglerne for kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, vil skulle ensrettes med reglerne for kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år med uddannelse. Med forslaget vil alle kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik få ret til en test, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligten. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed, således at det vil komme til at fremgå, at kontanthjælpsmodtagere, bortset fra kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten, og dagpengemodtagere vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for en test.
Det foreslås samtidig, at hvis kontanthjælpsmodtagere benytter sig af retten til læse-, skrive- og regnetest men udebliver fra testen, vil de pågældende ikke blive sanktioneret efter lov om aktiv socialpolitik, og bestemmelserne herom i loven vil derfor blive ophævet.
Forslaget vil indebære, at alle kontanthjælpsmodtagere vil blive omfattet af retten til en læse-, skrive- og regnetest. Retten til test gælder dog ikke for personer omfattet af arbejdspligten, der efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor og vil blive sanktioneret ved udeblivelse fra testen uden rimelig grund.
For dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse indebærer forslaget, at dagpengemodtagere vil kunne afslå at medvirke til en læse-, skrive- og regnetest, uden at det vil få konsekvenser for retten til dagpenge.
Det foreslås samtidig, at hvis en dagpengemodtager benytter sig af retten til læse-, skrive- og regnetest, men udebliver fra testen, vil de pågældende ikke blive sanktioneret efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf, hvilket foreslås præciseret i bekendtgørelse om rådighed.
Med forslaget vil reglerne om læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere og dagpengepengemodtagere blive ensrettet. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 4, nr. 9 og 18.
2.8 Ophævelse af puljen til uddannelsesløft
2.8.1 Gældende ret
Det følger af § 96, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at inden for en pulje kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, få tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:
Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dvs. personen er ufaglært.
Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.
Efter lovens § 96, stk. 2, er personen under uddannelsen fritaget fra pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Efter lovens § 53 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er dog en række undtagelser hertil i stk. 2-9 og i lovens § 54. Efter bestemmelsens stk. 2 kan tilbud om uddannelse efter § 96 gives til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter lovens § 99, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter § 96. Med hjemmel i bestemmelsen, er der fastsat nærmere regler om puljen til uddannelsesløft i bekendtgørelse nr. 1122 af 3. juli 2020 om puljen til uddannelsesløft.
Efter lovens § 196, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse efter § 96, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.
Efter § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem, der deltager i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.
Efter lovens § 48 a, stk. 2, kan et medlem, der påbegynder en sådan uddannelse i 2020, dog modtage et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats. Stk. 2 anvendes ikke længere.
Efter lovens § 56 a, stk. 7, forlænges de angivne perioder i § 56 a, stk. 1 og 2, på 4 måneder med antallet af måneder, hvor medlemmet har deltaget i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 56 a, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvendelse af § 56, stk. 1-7. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge.
Lovens kapitel 11 c, Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, indeholder §§ 75 i-75 n.
Efter lovens § 75 i, stk. 1, 1. pkt., har et medlem ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct., når medlemmet deltager i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af lovens §§ 75 i-75 n, hvordan lånet skal udbetales, administreres, tilbagebetales m.v. Efter lovens §§ 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om lånets størrelse, udbetaling mv. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft.
Efter lovens § 100 kan afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.8.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftalen fremgår bl.a., at borgere og sagsbehandlere skal kunne navigere i reglerne på beskæftigelsesområdet. Derfor bliver en lang række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet og harmoniseret, så lovgivningen i højere grad sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen frem for at detailregulere den. I forlængelse af det ophæves bl.a. reglerne om puljen til uddannelsesløft.
På baggrund af den politiske aftale foreslår Beskæftigelsesministeriet at ophæve puljen til uddannelsesløft og ophæve lovens regler om puljen.
Forslaget vil medføre, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, fremover ikke vil kunne få tilbud om henholdsvis hele eller dele af en erhvervsuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse inden for puljen, og at kommunen fremover ikke vil kunne give disse tilbud, hvor kommunen inden for puljen modtager 80 pct. refusion for udgifterne til tilbuddet.
Personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, vil kunne færdiggøre uddannelsen i overensstemmelse med bevillingen og vil fortsat kunne få udbetalt dagpenge med et beløb svarende til 80 pct. af højeste dagpengesats og kunne optage lån under uddannelsesløftet.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, vil fortsat have ret til at påbegynde en hel erhvervsuddannelse inden for mangelområder med 110 pct. af deres individuelle dagpengesats, jf. § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.9. Ophævelse af reglerne om jobrotation
2.9.1. Gældende ret
Reglerne om jobrotation følger af kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De generelle regler om jobrotation følger af lovens § 149, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.
Reglerne om beskæftigede og efteruddannelse følger af lovens § 150, hvorefter det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Den beskæftigede må desuden ikke deltage i en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Den beskæftigede skal desuden have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder umiddelbart før uddannelsens begyndelse og modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.
Reglerne om vikarer følger af lovens § 151, hvorefter det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som vikar, opfylder bestemte krav, herunder at vedkommende ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed og modtager visse offentlige forsørgelsesydelser. Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen og højst i en periode på 6 måneder. Vikaren skal udføre samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse. Personer omfattet af bestemte målgrupper har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har fundet vikariatet og betingelserne i kapitlet i øvrigt er opfyldt. En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, og arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den sædvanlige løn for tilsvarende arbejde.
Reglerne om jobrotationsydelse følger af lovens § 152, hvorefter jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (2019-niveau) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og udgør 210,49 kr. pr. time i 2025.
Endelig er der fastsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 153, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobrotation. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftalen fremgår bl.a., at borgere og sagsbehandlere skal kunne navigere i reglerne på beskæftigelsesområdet. Derfor bliver en lang række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet og harmoniseret, så lovgivningen i højere grad sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen frem for at detailregulere den. I forlængelse af det ophæves bl.a. jobrotationsordningen.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve jobrotationsordningen.
Forslaget vil betyde, at private og offentlige arbejdsgivere ikke længere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Forslaget vil endvidere betyde, at ledige fremover ikke kan ansættes som vikarer hos arbejdsgivere, der kan modtage jobrotationsydelse i forbindelse med ansættelsen.
En ophævelse af jobrotationsordningen vil understøtte en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal i dag bl.a. kontrollere, at alle betingelser for ret til en jobrotationsydelse for arbejdsgivere er opfyldt samt administrere reglerne om et jobrotationsvikariat. En ophævelse af ordningen vurderes derfor at lette kommunernes administration.
2.10. Ophævelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Jobcentre
Som led i kommunalreformen fra 2005 blev jobcentrene indført ved lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Førhen blev de opgaver, som med reformen blev samlet i jobcentrene, varetaget i henholdsvis kommunen og Arbejdsformidlingen.
Formålet med kommunalreformen var at give borgere og virksomheder én indgang til beskæftigelsesindsatsen, hvor der var fokus på job og beskæftigelse, uanset om den enkelte var tæt på arbejdsmarkedet eller havde behov for et længere forløb med jobrettede tilbud.
De nuværende regler om jobcentrene følger af §§ 5-8 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret varetager som hovedregel beskæftigelsesindsatsen over for borgerne. Der skal i indsatsen være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Jobcenteret varetager desuden beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrenes administration af beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder indebærer bl.a., at jobcentrene varetager kontaktforløbet for ledige borgere, bistår private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og iværksætter tilbud som f.eks. løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik.
Varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal som hovedregel ligge i jobcenteret og kan derfor ikke placeres helt eller delvist i andre dele af den kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er undtaget i lovens § 6, stk. 2-7.
Begrebet ”jobcenter” står nævnt i adskillige andre love. Mange steder er der henvist til jobcentrene, eller pålagt dem en opgave, som skal løses af jobcentrene. Det gælder således flere love på Beskæftigelsesministeriets område, som f.eks. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsskadesikring, men også øvrig lovgivning på andre ressortområder, som f.eks. integrationsloven, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, lov om forpligtende kommunalt samarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025.
Det følger desuden af formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1, stk. 1, nr. 2, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft.
I dag er visse kommuner desuden forpligtiget til at samarbejde som en følge af reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftalen fremgår bl.a., at kommuner fremover i højere grad skal kunne organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. Derfor ophæves kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter med en bestemt visuel identitet (f.eks. fælles navn, grafisk design, logo m.v.). Kommunerne kan vælge at fastholde den nuværende organisering og identitet, hvis det giver mening i den lokale kontekst.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at ophæve kravet om, at kommunalbestyrelsen skal have et jobcenter, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og dermed give kommunalbestyrelserne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad vil kunne tilpasses de lokale forhold.
Der vil endvidere ikke være regler om, at den del af kommunen, der varetager beskæftigelsesindsatsen, skal have fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgerne, virksomhederne eller andre samarbejdspartnere.
Det foreslås desuden, at der stilles krav til kommunerne om, at de skal etablere én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats. Forslaget vil sikre, at virksomhederne har én klar og tydelig adgangskanal til virksomhedsservicen i hver kommune – og dermed en tydelig indgang i forhold til virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft. Forslaget vil generelt medvirke til at lette virksomhedernes brug af virksomhedsservicen og gøre det lettere for virksomheder at komme i kontakt med kommunerne, når de har behov for dette. Forslaget skal derfor ses i relation til forslaget om, at kommunerne får større frihed til at organisere den lokale beskæftigelsesindsats ved bl.a. at fjerne kravet om et jobcenter i kommunerne.
Reglerne om kommunernes mulighed for at indgå forpligtigende samarbejder om f.eks. beskæftigelsesindsatsen ændres ikke med forslaget. Det vil betyde, at kommuner fortsat skal samarbejde, i det omfang det er dem pålagt efter lov om forpligtende kommunale samarbejder.
2.11. Kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering
2.11.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om kommunernes nedsættelse af stående udvalg i hverken lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
De primære regler, der i dag findes for kommunernes styrelse, findes i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.
Udgangspunktet for kommunernes styre er et almindeligt udvalgsstyre. Det følger således af § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes sammensætning og myndighedsområde fastsættes således i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.
Lov om kommunernes styrelse indeholder ligeledes visse i loven afgrænsede muligheder for, at kommunalbestyrelsen kan vælge en anden styreform end det almindelige udvalgsstyre.
Det følger således af § 64 i lov om kommunernes styrelse, at Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at der til deltagelse i styrelsen af kommunens anliggender oprettes en magistrat. Magistratstyret er kendetegnet ved, at borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten hver for deres afdeling varetager både den umiddelbare forvaltning af det myndighedsområde, der i styrelsesvedtægten er henlagt til magistratsmedlemmet, og den administrative forvaltning heraf.
Det følger endvidere af § 64 a i lov om kommunernes styrelse, at Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration, i det omfang andet ikke er bestemt i styrelsesvedtægten. Denne styreform benævnes »udvalgsstyre med delt administrativ ledelse«. Til forskel fra det almindelige udvalgsstyre varetages den øverste daglige administrative ledelse ikke af borgmesteren alene, men deles mellem borgmesteren og udvalgsformændene.
§ 64 b i lov om kommunernes styrelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at den i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at de stående udvalg og økonomiudvalget ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Denne styreform er kendetegnet ved, at den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhører under kommunalbestyrelsen, og at økonomiudvalget og de stående udvalg udfører en rådgivende funktion. Økonomiudvalget skal dog varetage de opgaver, som er tillagt økonomiudvalget efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse.
§ 65 a i lov om kommunernes styrelse giver endvidere kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at der ikke nedsættes økonomiudvalg og stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Denne styreform benævnes også »udvalgsløst styre« og er kendetegnet ved, at kommunalbestyrelsen varetager hele den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. På tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse styres ingen kommuner efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse om udvalgsløst styre.
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at der indføres en tidsbegrænset bestemmelse om, at kommunalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen vil skulle være forankret i ét udvalg for at sikre lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen i en fireårig periode. Det skal understøtte et kontinuerligt politisk fokus på beskæftigelsesområdet – særligt i en overgangsperiode, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen selv. Kommunerne vil fortsat have frihed til at sammenlægge beskæftigelsesudvalget med et af de øvrige politiske udvalg i kommunen eller rykke det ind i økonomiudvalget alt efter, hvad der giver bedst mening i den kommunale kontekst.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at indføre et midlertidigt krav om, at kommunalbestyrelserne i en overgangsperiode vil skulle samle beskæftigelsesindsatsen i ét udvalg for at sikre, at de nye regler, som følger af beskæftigelsesreformen, implementeres løbende og med et samlet overblik fra kommunalbestyrelsen.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen fortsat selv kunne beslutte, i hvilket udvalg beskæftigelsesindsatsen skal placeres, ligesom kommunalbestyrelsen også, inden for rammerne af kommunestyrelsesloven, vil have ret til at fastsætte, hvilke og hvor mange udvalg der skal nedsættes. De nye regler vil alene medføre, at kommunalbestyrelsen skal placere beskæftigelsesindsatsen samlet i ét af de udvalg, hvis myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Beskæftigelsesindsatsen defineres efter § 3, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og det er derfor drøftelser, der relaterer sig til indsatsen efter disse regler, som skal holdes samlet.
Det samme vil gælde kommuner, der har valgt en styreform med magistratstyre. Her vil beskæftigelsesindsatsen skulle holdes samlet under ét medlem af magistraten. Det betyder, at kommuner, som har valgt denne styreform, vil skulle holde beskæftigelsesindsatsen samlet inden for en magistratsafdeling.
I kommuner med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, varetager kommunalbestyrelsen den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at varetagelsen af den samlede beskæftigelsesindsats vil skulle samles hos kommunalbestyrelsen i en kommune med udvalgsløst styre.
Forslaget vil alene gælde i én kommunal funktionsperiode. Forslaget vil således alene gælde fra lovens ikrafttræden den 1. februar 2026 til og med den 31. december 2029.
De nye kommunalbestyrelser påbegynder deres funktionsperiode den 1. januar 2026. Da det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2026, vil der være én måned, hvor kommunalbestyrelserne potentielt vil have organiseret sig således, at beskæftigelsesindsatsen ikke er samlet i ét stående udvalg. Kommunalbestyrelsen vil i så fald være forpligtet til inden den 1. februar 2026 at foretage ændringer af styrelsesvedtægten i overensstemmelse med den foreslåede ordning. Hvis dette medfører væsentlige ændringer af de stående udvalgs myndighedsområde, vil kommunalbestyrelsen potentielt skulle foretage en omkonstituering.
2.12. Fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteams
2.12.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 40, stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.
Af kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam, som skal afgive indstilling i en sag, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Det fremgår af § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at rehabiliteringsplanen dels består af en forberedende del, som udarbejdes for alle, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb efter lovens kapitel 18 og 19.
Efter lovens § 44 skal rehabiliteringsplanens forberedende del indeholde oplysninger om 1) personens job- og uddannelsesmål, 2) personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder og 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation. I bestemmelsen er der endvidere fastsat regler om, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Det følger af lovens § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.
Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, 3 og 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af rehabiliteringsplanen, mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, og anvendelse af beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del.
Der er i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke oplysninger, rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats. Herudover fremgår af bekendtgørelsens § 4, at kommunen som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del skal indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde på en lægeattest. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, kan kommunen dog undlade at indhente lægeattesten. Der er endvidere fastsat regler om, at det er muligt at fravige kravet til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del i visse sager om førtidspension.
Det følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 109, at kommunen kan forelægge sager om det første jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.
Efter § 111, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen inden ophøret af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde. Kommunen skal vurdere, hvorvidt 1) personen enten kan vende tilbage i arbejde, 2) er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom og i målgruppen for at få tilkendt et nyt jobafklaringsforløb eller 3) om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det følger af lovens § 111, stk. 2, at hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal personen have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen som en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om et nyt jobafklaringsforløb.
Det følger af § 111, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen konkret tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.
Efter § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunalbestyrelsen oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum, som afgiver indstilling i de sager på beskæftigelsesområdet, der skal forelægges for teamet, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de sygedagpengesager, der forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på at iværksætte en tværfaglig indsats efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan gives til personer, som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.
Det følger af § 9, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation og sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår eller øger sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter lovens § 10, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet være sammensat med en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator. Herudover skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra sundheds-, social- eller undervisningsområdet, når det er relevant for sagen.
Det følger af lovens § 10, stk. 2, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i møderne i rehabiliteringsteamet, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Det følger af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3.
Efter lovens § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Det følger af lovens § 11, stk. 2, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen genforelægges for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
I lovens § 11, stk. 3, er der fastsat regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse i en række sager. Det gælder eksempelvis sager om det første jobafklaringsforløb, der behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, der skal iværksættes.
Efter § 12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpenge, der forelægges rehabiliteringsteamet.
I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. er der bl.a. fastsat nærmere regler om indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling.
Det følger af § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at kommunen kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats for personen. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte.
Før en sygemeldt har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation (revurderingstidspunktet), jf. § 24 i lov om sygedagpenge. En sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, vil fortsat være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 om uarbejdsdygtighed og medvirken.
Rækkefølgen af forlængelsesreglerne i loven er vilkårlig, og ingen af reglerne har forrang i forhold til de øvrige regler. Når kommunen tager stilling til spørgsmålet om forlængelse, skal kommunen ud fra en vurdering af sagens konkrete forhold anvende den mest relevante regel. Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.
Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 4, at kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det fremgår af § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at afgørelsen om fleksjob træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.
Efter lovens § 118, stk. 2, skal der for at blive visiteret til fleksjob foreligge dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.
Det betyder, at dokumentationen skal ske som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, f.eks. også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob.
Jobcenteret skal, når det efter indstilling fra rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, dokumentere, at personen har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Dette fremgår ligeledes af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06.
Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.
Det fremgår af § 126, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
Det fremgår af stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, ikke har udnyttet sin ret til tidlig pension, jf. § 26 g i lov om social pension, eller er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Dokumentationen for dette skal fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, og rehabiliteringsteamet skal indstille til jobcenteret på baggrund af en forelæggelse af sagen, hvorvidt rehabiliteringsteamet vurderer, at den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at have en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til den selvstændige virksomhed/de selvstændige virksomheder, som den pågældende driver.
Det fremgår af § 16, stk. 1, i lov om social pension, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Ifølge lovens § 16, stk. 2, kan personer i alderen fra 18 til 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Efter lovens § 17, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Efter stk. 2 kan personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Efter lovens § 17, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i sager efter stk. 2 træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.
Efter § 18, stk. 2, er det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller personen er terminalt syg.
Muligheden for at undtage sager fra behandling i rehabiliteringsteamet er frivillig for kommunerne, og kommunen kan således vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen ønsker det, uanset om kommunen vurderer, at sagen er helt åbenbar.
Det fremgår af lovens § 19, stk. 1, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt, den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen, at det skal være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob. Derfor fjernes de konkrete krav om, at kommuner skal etablere rehabiliteringsteams. Kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens situation, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling, inden kommunen kan træffe afgørelse om fleksjob, førtidspension m.v.
Formålet med forslaget er at give kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og organisere den tværfaglige indsats, så den giver bedst mening for kommunerne. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager, hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats.
Forslaget vil betyde, at kommunen fremover vil kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt et nyt jobafklaringsforløb, uden at sagen først skal behandles i et tværfagligt rehabiliteringsteam.
Forslaget vil endvidere betyde, at det fremover vil være op til kommunerne at tilrettelægge den tværfaglige koordinering af samarbejdet om indsatsen for personen på tværs af forvaltninger, så de rette fagligheder inddrages i bl.a. sager om førtidspension og fleksjob.
Herudover vil forslaget betyde, at når kommunen vurderer, at en sygedagpengemodtager eller en person på jobafklaringsforløb har behov for en tværfaglig indsats, vil det altid være op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.
Forslaget vil ikke ændre på, at personen fortsat vil have ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler personens sag.
Forslaget vil endvidere ikke ændre på de grundlæggende betingelser for tilkendelse af førtidspension, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås derfor, at kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås endvidere, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag. Det vil sige oplysninger om personens job- og uddannelsesmål samt personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.
Beskrivelsen vil endvidere skulle indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation. Kommunen vil kunne undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.
Herudover foreslås det, at kommunen vil skulle udarbejde beskrivelsen i samarbejde med borgeren.
Endvidere foreslås det, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og muligheden for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, hvilke oplysninger beskrivelsen vil skulle indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats. Der forventes endvidere at blive fastsat nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indholdet af beskrivelsen i visse sager om førtidspension. Det forventes, at de regler, der fastsættes, i vid udstrækning vil komme til at svare til de regler, der i dag gælder i forhold til indhold og muligheden for at fravige kravene til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del. Der henvises til pkt. 2.12.1.
Forslaget skal understøtte, at tilkendelse af førtidspension og fleksjob fortsat vil ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og begrænse risikoen for stor variation i tilkendelser af førtidspension og fleksjob på tværs af kommuner.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ensartet sundhedsfaglig rådgivning, hvor det bl.a. foreslås, at kommunerne vil skulle benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, inden kommunerne træffer afgørelse om førtidspension og fleksjob, som er beskrevet under pkt. 2.13.2.
Den foreslåede ophævelse af kravet om, at kommunerne skal etablere et rehabiliteringsteam pr. 1. juli 2026 betyder, at det fra den dato ikke længere vil kunne være en betingelse for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, at kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Desuden vil den foreslåede ophævelse af ressourceforløb betyde, at kommunen ikke vil kunne behandle en sag med henblik på at træffe afgørelse om ressourceforløb, idet reglerne om ressourceforløb foreslås ophævet.
Som følge heraf foreslås det at ændre bestemmelsen om, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I stedet foreslås det, at der skal kunne ske forlængelse, hvis kommunen har vurderet, at den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension.
Det vil medføre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, hvis den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension
2.13. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.13.1. Gældende ret
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunen skal indgå en samarbejdsaftale med regionen om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.
I aftalen fastlægges de lokale rammer bl.a. for, hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion, herunder en sundhedskoordinator.
Efter lovens § 14, stk. 1, skal sundhedskoordinatoren deltage i møderne i rehabiliteringsteamet. Herudover skal sundhedskoordinatoren yde bistand efter behov i de konkrete sager til kommunens forberedelse af sagerne forinden forelæggelsen for teamet og i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag. Den vurdering, som sundhedskoordinatoren foretager, indgår som en del af teamets indstilling i de enkelte sager.
Det følger af lovens § 14, stk. 2, at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i visse sager om ressourceforløb.
Det følger af lovens § 15, at i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan kommunen alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan gives til personer, som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.
Efter § 16 i loven skal kommunen betale for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
Efter lovens § 17, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, pris for de ydelser den kliniske funktion yder kommunen samt krav til lægeattesters udformning og indhold.
Det følger af lovens § 17, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.
Med hjemmel i lovens § 17, stk. 1 og 2, er der i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v., fastsat nærmere regler om regionernes levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Der er bl.a. fastsat regler om, at sundhedskoordinators forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, at sundhedskoordinatoren kan drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren, og at sundhedskoordinators sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob sker i form af en udtalelse til brug for sagen.
Der er endvidere fastsat regler om, at kommunen og regionen kan aftale, at kommunen på vegne af klinisk funktion kan rekvirere journaloplysninger og statusattest fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere borgerens praktiserende læges oplysninger.
2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen, at kommunerne stadig skal inddrage sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob. Aftalepartierne er endvidere enige om, at den sundhedsfaglige rådgivning skal indgå i det samlede dokumentationsgrundlag i sager om fleksjob og førtidspension.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at kommunen vil skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.
Det foreslås endvidere, at det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.
Det foreslås endvidere, at sundhedskoordinator vil skulle yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og at den sundhedsfaglige rådgivning vil skulle ydes efter inddragelse af personen.
Endelig foreslås det, at den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Med forslaget vil kommunerne som udgangspunkt altid skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundskoordinator fra klinisk funktion, når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget om, at den sundhedsfaglige rådgivning vil skulle ske efter inddragelse af personen, vil blandt andet betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være en kontakt mellem sundhedskoordinator og personen. Det vil kunne være i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.
Den sundhedsfaglige rådgivning vil ligesom i dag skulle have fokus på helbredets betydning for borgerens mulighed for at arbejde, herunder for at udvikle arbejdsevnen, og skal understøtte en ensartet praksis for tilkendelse af fleksjob og førtidspension.
Forslaget vil således betyde, at den sundhedsfaglige rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion ligesom i dag vil skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne tilkendes førtidspension, medmindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg. Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator vil endvidere ligesom i dag altid skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne bevilges fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Kommunen vil ligesom i dag alene kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Ligesom i dag vil kommunerne ligeledes alene kunne rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion i disse sager.
Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at fravige bestemmelsen om, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion for så vidt angår kommunens rekvirering af visse attester. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om at regionerne indbyrdes vil kunne aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region.
Med hjemmel i denne bemyndigelse forventes der at blive fastsat nærmere regler om, at kommunen vil kunne rekvirere statusattester og journaloplysninger fra en speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, der vil være behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger med disse attester. Dermed vil der komme til at gælde stort set samme muligheder for at rekvirere statusattester, journaloplysninger og status for psykolog, som der i dag gælder i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Der forventes yderligere at blive fastsat nærmere regler om, at regionerne indbyrdes vil kunne aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region. Formålet er at understøtte, at regionerne vil få større fleksibilitet i forhold til organiseringen af de kliniske funktioner.
Beskæftigelsesministeren har efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren i dag bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen af tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager om førtidspension, fleksjob m.v.
Med hjemmel i denne bemyndigelse forventes der at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, at kommunen og regionen vil skulle aftale, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension og fleksjob tilrettelægges. Der forventes endvidere fastsat regler om, at inddragelse af personen blandt andet vil betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være kontakt mellem personen og sundhedskoordinator, og at dette vil kunne ske i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.
Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, at sundhedskoordinators rådgivning vil skulle ske på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen vil skulle udarbejde for personer i målgruppen for førtidspension og fleksjob.
For en nærmere beskrivelse af forslaget om, at kommunen skal udarbejde en beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, henvises til pkt. 2.12.2.
Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, vil ligesom i dag skulle indgå en samarbejdsaftale, der fastlægger de lokale rammer for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.
Ligesom i dag vil kommunen kunne vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny aftale med en anden region, hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser.
Forslaget om ensartet sundhedsfaglig rådgivning skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.12.2.
2.14. Ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn
2.14.1. Gældende ret
Det følger af §§ 20 og 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering generelt har til opgave at understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, og at overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Loven indeholder endvidere i kapitel 3 a særlige regler om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats for personer med længerevarende ledighed.
Efter lovens § 22 a fastsætter beskæftigelsesministeren resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 760 af 18. juni 2025 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, som bl.a. fastslår, at Beskæftigelsesministeriet en gang årligt foretager en opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats, som lægges til grund ved afgørelsen af, om resultatmål og fokusmål er opfyldt. Bekendtgørelsen indeholder endvidere nærmere regler om tilsynet, fastsat med hjemmel i lovens § 22 f.
Det fremgår af lovens § 22 b, at lever en kommune ikke op til resultatmålet, og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til fokusmålene, omfattes kommunen af skærpet tilsyn. Dette indebærer ifølge lovens § 22 c, at kommunen skal indsende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået.
En kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, har ifølge lovens § 22 d en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til fokusmålene. Dog forlænges genopretningsperioden med 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 11, hvis kommunen har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang i indsatsen.
Det følger endvidere af lovens § 22 e og bekendtgørelsens § 12, at hvis kommunen ikke formår at genoprette indsatsen tilstrækkeligt til at opfylde fokusmålene efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget genopretningsperiode, sættes kommunen under administration. Det betyder, at kommunen skal leve op til nogle centralt fastsatte minimumskrav til omfanget af samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Desuden skal kommunen hvert år få foretaget og betale for en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål.
Det særlige krav om samtaler og tilbud og forpligtelsen til at få foretaget en uvildig sagsgennemgang ophører, når det ved den årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats kan konstateres, at kommunen lever op til fokusmålene.
Det følger af lovens § 38 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at aktører på beskæftigelsesområdet skal have fokus på, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal være drevet af resultater frem for proceskrav. Aftalepartierne er derfor enige om, at kommuner skal bruge færre ressourcer på at leve op til proceskrav i fremtidens beskæftigelsesindsats. Det indgår derfor i aftalen, at det skærpede tilsyn skal afskaffes, da opfølgningen i praksis i for høj grad har fået kommunerne til at fokusere på at leve op til de to proceskrav (fokusmål) for at undgå at komme under skærpet tilsyn.
Det foreslås på den baggrund at ophæve kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det vil sige reglerne i lovens §§ 22 a - 22 f.
Forslaget vil indebære, at den nuværende lovbestemte, statslige opfølgning på kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud til personer med længerevarende ledighed ophører den 1. februar 2026.
Med den foreslåede ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats vil der ikke længere være behov for særlige målinger til brug for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn. Det foreslås på den baggrund at ændre lovens § 38 a, så den del, der vedrører skærpet tilsyn, udgår af bestemmelsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil fortsat monitorere beskæftigelsesindsatsen og løbende vise målinger på Jobindsats.dk, der kan give kommuner og andre interessenter indblik i kommunernes resultater og indsatser. Styrelsen vil også fortsat være forpligtet til at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen som led i ministeriets almindelige ressorttilsyn.
Det fremgår endvidere af aftalen, at den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen fremover vil fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen. Heri skal der også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på personernes og virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.
Den konkrete model for den nye resultatbaserede opfølgning, der skal erstatte skærpet tilsyn, er under udvikling og forventes medtaget i anden del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.
2.15. Forenkling af den statslige rolle
2.15.1. Gældende ret
Bestemmelsen om den statslige koordinering af VEU blev indført med lov nr. 1772 af 28. december 2023.
Det følger således af § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er Beskæftigelsesministeriet, der skal understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeriets arbejdsopgaver varetages af VEU-koordinatorer i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. VEU-koordinatorernes arbejde er efterspørgselsdrevet med henblik på at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske arbejdsmarked. Det gør sig f.eks. på nuværende tidspunkt gældende inden for velfærdsområdet og grøn energi.
2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at den statslige koordination og understøttelse af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet ønskes afskaffet som led i at skabe større frihed og færre proceskrav. Konkret skal den såkaldte VEU-koordinationsopgave, der i dag varetages i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), bortfalde. Med større frihed og færre proceskrav vil kommunerne have bedre mulighed for at sammensætte et forløb, der er tilpasset den enkelte ledige. Behovet for centralt at understøtte voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet vil derfor være mindre.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve den statslige koordination og understøttelse af beskæftigelsesområdet og voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.
Forslaget vil betyde, at den såkaldte VEU-koordinationsopgave, der i dag varetages i STAR, vil bortfalde.
2.16. Ophævelse af reglerne om statslige puljer
2.16.1. Gældende ret
Med hjemmel i finanslovens § 17 er der afsat midler til en række statslige puljer på beskæftigelsesområdet, herunder en central pulje med henblik på at gennemføre en særlig beskæftigelsesrettet indsats. I 2024 og 2023 blev den centrale pulje eksempelvis udmøntet til henholdsvis projekter, der hjælper borgere med handicap tættere på arbejdsmarkedet, og projekter som hjælper udsatte unge til at få et fritidsjob.
Det følger derfor af § 26, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på den årlige finanslov. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.
Efter lovens § 26, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.
Bemyndigelsen er udmøntet ved kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at beskæftigelsesministeren årligt fastsætter størrelsen af en central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Videre følger det af bekendtgørelsens § 17, at midlerne i den centrale pulje administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som kan fastsætte bestemmelser om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v. og kan udmelde retningslinjer og mål for prioriterede beskæftigelsesområder.
Endelig følger det af bekendtgørelsens § 18, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forelægger en årlig status for anvendelse af midlerne for Arbejdsmarkedsrådet.
2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er aftalt, at en række af de permanente puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer nedlægges for at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår også, at puljernes nedlægges for at understøtte ambitionen om, at det i højere grad er sagsbehandlerens beskæftigelsesfaglighed, der definerer den bedste indsats for den enkelte, frem for den indsats, som de konkrete puljer tilskynder til. For fortsat at prioritere og fokusere en del af indsatsen på nogle af de mest udsatte borgere afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at nedlægge den centrale pulje for særlig indsats i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det vil betyde, at der fremover ikke vil skulle afsættes midler til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.
Derudover vil en række statslige puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer blive nedlagt for at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen.
2.17. Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjenings-løsninger
2.17.1. Gældende ret
2.17.1.1. Registrering af cv-oplysninger
Efter § 22, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
I lovens § 23, stk. 1, er der regler om frister for, hvornår cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere.
Efter lovens § 12, nr. 2, kan jobcenteret tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om bl.a. indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet.
Efter lovens § 24, stk. 2, har staten og kommunen adgang til de cv-oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.
Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter lovens § 62, stk. 1, nr. 5, en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.
Efter lovens § 62, stk. 10, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder kan der fastsættes nærmere bestemmelser om de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023 med senere ændringer. Efter bekendtgørelsens § 13, 1. pkt., skal et medlem senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende registrere cv-oplysninger og gøre cv-oplysningerne tilgængelige på Jobnet.
Efter § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik skal en person, der er jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Efter 2. pkt. skal en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, ligeledes hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. De pågældende personer skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Efter § 38 i lov om aktiv socialpolitik foretager kommunen, hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Efter lovens § 75, stk. 1, skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Efter lovens § 75, stk. 1, nr. 7, skal personen registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse. I lovens § 75, stk. 4, er der en række undtagelser hertil for perioder, hvor personen ikke står til rådighed for et fleksjob. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Efter lovens § 77, stk. 2, foretager kommunen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Efter § 13 b, stk. 6, i lov om sygedagpenge er sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Udlændinge har efter integrationsloven § 26 b, stk. 1, pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Efter § 26 b, stk. 4, skal cv-oplysninger for jobparate udlændinge være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Efter § 26 b, stk. 6, kan cv-oplysningerne for aktivitetsparate udlændinge efter aftale mellem jobcenteret og udlændinge gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Efter lovens § 26 b, stk. 11, kan jobcenteret beslutte, at en udlænding undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, fra kravet om, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer og øvrige relevante forhold, jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Efter § 15 c, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, skal personer, der deltager i tilbud efter § 15 i samme lov, dvs. personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Efter § 10 i lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, kan en person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation efter lovens § 8, henvises til ordinært arbejde. Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Der er i § 36, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler om, at bl.a. cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til kontrol.
2.17.1.2 Dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen
Efter § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, være aktivt jobsøgende. Efter lovens § 20, stk. 2, skal jobsøgningsaktiviteter dokumenteres i en joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog vælge at dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter § 62, stk. 1, nr. 1, en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.
Efter § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp, være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der gælder tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et program efter integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat person, der er omfattet af et program efter integrationsloven, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Efter § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal efter § 75, stk. 1, nr. 1, være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5. Efter stk. 5 kan jobcenteret fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Efter lovens § 13 d, stk. 1, fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 som jobparat. Efter § 13 d, stk. 3, fører styrelsen sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a.
Efter § 26 a, stk. 1, i integrationsloven skal en jobparat udlænding være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Efter lovens § 26 a, stk. 4, kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Efter lovens § 26, stk. 3, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 4.
Der er i § 36, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler om, at bl.a. lediges registrering i joblog kan bruges til kontrol.
2.17.1.3. Dataansvar
Efter § 40, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), dataansvarlig for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i DFDG. Efter bestemmelsen er den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse dataansvarlig for læsning og opdatering af oplysninger i DFDG.
Der er i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ikke fastsat regler om dataansvar, når en borger vælger at indlæse f.eks. sine cv-oplysninger, der oprindeligt er registreret på Jobnet, i en privat aktørs jobbank, dvs. i situationer, hvor den pågældende private aktør ikke agerer som databehandler for staten, en kommune eller en arbejdsløshedskasse.
2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen, at adgangsbarrierer i beskæftigelsesindsatsen for andre aktører skal reduceres, samt at borgere skal opleve en mere sammenhængende digital indsats, hvor ledige borgere fremover skal kunne registrere og arbejde videre med deres cv- og joblog-registreringer, uanset om de bruger Jobnet eller en selvbetjeningsløsning i regi af kommuner og a-kasser.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at reglerne i beskæftigelseslovgivningen om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet ændres således, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får mulighed for i større omfang end i dag at kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger til borgere og medlemmer. Det vil bl.a. medføre, at borgere og medlemmer kan opfylde de lovfastsatte pligter til registrering af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen via registrering i kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, forudsat at registreringerne synkroniseres til DFDG, hvorfra oplysningerne i nødvendigt omfang vil være til rådighed for borgerens kommune henholdsvis medlemmets arbejdsløshedskasse samt for en række oplysningers vedkommende for borgeren fra Jobnet.
Forslaget vil give borgerne frihed til selv at kunne vælge, om de registrerer deres cv-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter på Jobnet, i kommunernes eller for medlemmer af arbejdsløshedskasser i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, Der kan f.eks. være tale om selvbetjeningsløsninger som kommuner og arbejdsløshedskasser erhverver fra private leverandører eller selvbetjeningsløsninger som kommunen eller arbejdsløshedskassen selv udvikler. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse vil med forslaget også kunne anvende arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsninger, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder en sådan service, selvom medlemmet ikke aktuelt modtager dagpenge, herunder hvis medlemmet er i beskæftigelse.
Borgerne vil som hidtil kunne opfylde deres registreringsforpligtelser ved at anvende Jobnet til registrering og opdatering af cv-oplysninger og til dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.
Med forslaget understøttes det, at borgerne ikke vil skulle foretage de samme registreringer på flere platforme for at opfylde deres rådighedsforpligtelse – og således, at oplysningerne fortsat er til rådighed for deling af nødvendige oplysninger til administrativt brug mellem kommuner og arbejdsløshedskasser samt til brug for statistisk opfølgning på indsatsen på landsplan.
Det foreslås videre, at cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, kan anvendes til kontrol.
Dermed vil rådighedstilsyn og kontrol af rådighedsforpligtelser kunne finde sted på uændrede vilkår, uanset om borgeren registrerer cv-oplysninger og dokumenterer jobsøgningsaktiviteter på Jobnet eller i sin kommunes eller arbejdsløshedskasses selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at alle personer, herunder personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen, integrationsloven og personer i beskæftigelse, som hidtil vil kunne tilgå og opdatere egne cv-oplysninger og joblog-registreringer.
Det foreslås endelig, at når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger i registreret på Jobnet, i en privat aktørs jobbank eller anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør. Formålet med forslaget er at undgå tvivl om, hvorvidt det er Beskæftigelsesministeriet eller den private aktør, der er dataansvarlig for den videre behandling af oplysningerne.
2.18. Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data
2.18.1. Gældende ret
EU-direktiv 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering og delegerende EU-forordning 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering stiller krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.
Direktivet er implementeret i Danmark i årsregnskabslovens § 99 a og er trådt i kraft for regnskabsåret 2024 pr. 1. januar 2024. Reglerne pålægger bl.a. store og børsnoterede virksomheder at afrapportere om deres arbejde med bæredygtighed inden for klimaændringer, egen arbejdsstyrke og arbejdstager i værdikæden, hvor det vurderes relevant i den dobbelte væsentlighedsvurdering. I afrapporteringen af egen arbejdsstyrke og arbejdstager i værdikæden skal virksomhederne beskrive arbejdsforholdene for deres medarbejdere og medarbejdere blandt leverandører, f.eks. angående social beskyttelse, personer med handicap, uddannelse og kompetenceudvikling, arbejdsulykker, ansættelsesform og balance mellem arbejde og privatliv.
Små og mellemstore virksomheder (SMV) skal ikke afrapportere direkte, medmindre de er børsnoterede. Små og mellemstore virksomheder kan dog indirekte blive omfattet, da de allerede i dag i forbindelse med bæredygtighedsrapportering leverer oplysninger til samarbejdspartnere, kunder m.fl.
Kommuner og arbejdsløshedskasser hjælper i dag virksomhederne med at skaffe arbejdskraft, f.eks. ved at henvise en ledig til et konkret job i en virksomhed eller mere generelt ved at yde bistand til den ledige i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet eller hjælp til f.eks. udsøgning eller screening til et konkret job hos en virksomhed.
Det fremgår af den nuværende lovgivning, at kommuner og arbejdsløshedskasser kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale. Dvs., at kommuner og arbejdsløshedskasser henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver efter aftale med arbejdsgiveren. Kommunernes virksomhedsrettede indsats er reguleret i kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er pålagt at etablere statistikbanken Jobindsats.dk til overvågning af arbejdsmarkedet og målinger af resultater og effekter, samt til at opgøre om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt, jf. § 38, stk. 1, og § 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning, samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen, at beskæftigelsesministeren vil skulle etablere et register med standardiserede data om virksomhedernes sociale ansvar med henblik på at mindske ressourceforbrug i virksomhedernes compliance af bæredygtighedsafrapportering.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse som § 37 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer et datagrundlag, der kan anvendes af medarbejdere i virksomhederne, som er udpeget hertil af den enkelte virksomhed. De oplysninger, der stilles til rådighed, vil kunne anvendes af virksomhederne til bæredygtighedsrapportering, men også som redskab og til overblik i f.eks. HR-sammenhæng samt til f.eks. interne og eksterne afrapporteringer.
Formålet med dataudstillingen er, at virksomhederne kan få adgang til et datagrundlag, hvor relevante og brugbare oplysninger er samlet i et let tilgængeligt format, og at virksomhederne kan spare ressourcer i forhold til dataindsamling til afrapporteringer som f.eks. bæredygtighedsrapporteringen.
I sammenhæng hermed foreslås også en bedre datamæssig understøttelse af kommunernes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede indsats. Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer et datagrundlag, der kan anvendes af medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser til at etablere nye og mere målrettede samarbejdsrelationer med virksomhederne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at virksomheder ifølge EU-regler har en pligt til at afrapportere en række oplysninger om deres egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i værdikæden, herunder ansættelsesvilkår, beskyttelse mv., og forslaget skal desuden ses i sammenhæng med at kommuner og arbejdsløshedskasser kan anvende disse oplysninger til en styrket virksomhedsindsats og til bedre matchning mellem ledige og arbejdsgiver.
Formålet med datagrundlaget er at tilgængeliggøre oplysningerne, så kommuner og arbejdsløshedskasser let kan få adgang til et datagrundlag, hvor nødvendige, relevante og brugbare oplysninger i forhold til den virksomhedsrettede indsats er samlet ét sted i et let tilgængeligt format.
Forslaget vil betyde, at kommuner og arbejdsløshedskasser kan få adgang til og anvende et centralt understøttet datagrundlag i den virksomhedsrettede indsats efter kap. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De oplysninger, der stilles til rådighed, skal kunne anvendes administrativt af kommunerne på tværs af kommunegrænser, når det er nødvendigt i forhold til en effektiv, kommunal virksomhedsindsats efter reglerne i kap. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det vil være nødvendigt løbende at justere, hvilke oplysninger der med forslagene stilles til rådighed for virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser i henhold til gældende regler, men også efter løbende overvejelser om nødvendighed, proportionalitet og dataminimering. Det foreslås derfor at indføre en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at fastsætte nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger, herunder hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed for hhv. virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser.
Det foreslås i den forbindelse, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse også vil omfatte, at der kan fastsættes regler om udstilling af oplysninger fra indkomstregistreret til virksomhederne efter § 44 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter de foreslåede ændringer vil virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser blive ansvarlige for lovlig og sikker behandling for den lokale behandling af de oplysninger, der stilles til rådighed, og vil dermed skulle sørge for, at behandlingen sker i overensstemmelse med reglerne om persondatabeskyttelse. Det vil således være virksomhedernes, kommunernes og arbejdsløshedskassernes ansvar, at den lokale behandling er lovlig, rimelig, begrænset og relevant og sker i et sikkert it-miljø med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser vil som konsekvens af deres dataansvar også have ansvaret for, at den lokale behandling overholder princippet om gennemsigtig behandling ved at foretage den nødvendige oplysning til de registrerede, jf. artikel, 5, stk. 1, litra a, samt artikel 12 og 14 i databeskyttelsesforordningen.
Beskæftigelsesministeriet vil blive dataansvarlig for de centrale aktiviteter og skal sørge for, at Beskæftigelsesministeriets behandling også er lovlig, rimelig, begrænset og relevant og sker i et sikkert it-miljø med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Beskæftigelsesministeriet varetager oplysningspligten for de centrale behandlingsaktiviteter ved, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til og stilles til rådighed fra datagrundlaget, jf. artikel 14, stk. 5, litra c, i databeskyttelsesforordningen.
Det vil være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som får ansvaret for indsamling, behandling og udstilling af oplysninger til virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser i medfør af den foreslåede ordning. Oplysninger, som skal stilles til rådighed efter de foreslåede bestemmelser, vil blive samlet, behandlet og opbevaret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslagene vil skulle ses i sammenhæng med og tilpasses de øvrige udstillinger af oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede stiller til rådighed for kommunerne i form af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som anvendes til administration af beskæftigelseslovgivningen i kommunerne og arbejdsløshedskasserne og JobAG, hvor kommuner, arbejdsløshedskasser og virksomheder kan udsøge og kontakte personer, der har registreret cv-oplysninger på Jobnet, og VITAS, hvor virksomheder kan søge om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud.
2.19. Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens
2.19.1. Gældende ret
2.19.1.1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgaver
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgaver er fastlagt i en række forskellige lovgivninger.
De gældende regler vedrørende fastlæggelsen af ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen fremgår af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Efter lovens § 1, stk. 1, fastlægger loven ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovens § 1, stk. 2.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, skal Beskæftigelsesministeriet understøtte kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager opgaven sammen med Beskæftigelsesministeriet.
Efter lovens § 32 etablerer beskæftigelsesministeren det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som anvendes i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af de nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede grundlag, jf. bestemmelsens stk. 6, første punktum.
Formålet med DFDG er, at understøtte en koordineret og effektiv indsats i forhold til borgere og virksomheder på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører, jf. bemærkningerne til § 32, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 59, som fremsat, s. 49. Datagrundlaget er den tekniske ramme for langt størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og datadeling mellem jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelseskontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområdet.
DFDG understøtter, at data er valide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige aktører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog m.v.
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsløsning til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder, jf. § 33.
Beskæftigelsesministeren etablerer endvidere Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt, jf. § 38. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Efter § 39 kan beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og behandling af personoplysninger til brug for it-systemerne, jf. lovens § 39, stk. 2.
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder i kapitel 7 regler om dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger.
Efter lovens § 52 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om omfanget og brugen af it-systemerne på beskæftigelsesområdet, herunder regler om dataansvar, registrering af cv-oplysninger og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og indberetning og udveksling af data.
Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som vedrører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighed for at anvende kunstig intelligens til at behandle personoplysninger ved løsning af opgaver pålagt styrelsen.
2.19.1.2. Kommunernes opgaver i den kommunale beskæftigelsesindsats
De gældende regler vedrørende kommunalbestyrelsens ansvar for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. lovens § 2, stk. 1. Arbejdsløshedskasserne har dog ansvaret for kontaktforløbet for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed, jf. kapitel 2 a i loven. Beskæftigelsesindsatsen skal i dag som udgangspunkt varetages af kommunalbestyrelsens jobcentre, jf. lovens § 3, stk. 1. Beskæftigelsesindsatsens indhold defineres i lovens § 3, stk. 2, og omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven, opgaver efter bestemmelsens stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4.
Lovens § 3, stk. 4, er udmøntet ved §§ 2-9 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her fastsættes de nærmere opgaver efter andre regler end lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og omfatter bl.a. vejledning, opfølgning og visitation af forskellige ydelsesmodtagere samt opgaver efter sygedagpengeloven, der vedrører revurdering, forlængelse af sygedagpengeperiode, visitation og opfølgning.
Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som vedrører kommunernes mulighed for at anvende kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats.
2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen, at kunstig intelligens har potentiale til at forbedre matchet mellem ledige og virksomhederne på Jobnet og kan bruges til funktioner, som kan guide og assistere borgeren i jobsøgningen ved at medtage borgerens kvalifikationer, erfaringer og uddannelser, geografi og jobmuligheder i virksomhedsmatchet.
Initiativet spiller sammen med Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens, hvor det bl.a. fremgår, at den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse, samt Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens målsætning om at sætte ansvarlige rammer for udbredelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor, der bl.a. skal frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at indføre en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at udmønte initiativet om bedre virksomhedsmatch ved hjælp af kunstig intelligens. Endvidere vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det er nødvendigt, at der indføres en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i forbindelse med opgaveløsningen, herunder opgaver efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt den øvrige beskæftigelseslovgivning, idet en sådan hjemmel ikke findes i dag.
Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at det er nødvendigt at etablere en specifik hjemmel til kommunernes anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, hvis de værktøjer, der udvikles, skal kunne understøtte sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen. Da anvendelsen af kunstig intelligens vil kunne have betydning for den sagsbehandling, en borger modtager i kommunen, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at der vil være behov for en klar hjemmel til, at kommunerne kan anvende personoplysninger i driften af løsninger med kunstig intelligens.
En hjemmel skal endvidere understøtte, at kommunernes sagsbehandling er fremtidssikret. Det forventes, at den teknologiske udvikling vil medføre, at sagsbehandling i stigende grad vil kunne foregå med hjælp fra kunstig intelligens og lignende digitale løsninger. For at sikre, at kommunerne effektivt kan implementere sådanne værktøjer, er der behov for en smidig hjemmelsstruktur, der muliggør fastsættelsen af de nødvendige regler for anvendelsen af nye teknologier.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 2. Forslaget vil betyde, at kommunerne vil kunne anvende kunstig intelligens til at understøtte deres opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, herunder kontaktforløbet, og opfølgning. Kommunerne vil med forslaget hver især kunne anvende forskellige løsninger ligesom kommunerne i dag anvender forskellige systemer til sagsbehandlingen.
Begrebet 'lignende digitale løsninger' sikrer, at løsninger, der har karakteristika svarende til kunstig intelligens, uden at en sådan løsning falder inden for definitionen af kunstig intelligens, er omfattet af ordningen.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler vil kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til varetagelse af styrelsens opgaver, herunder til udmøntning af initiativet om bedre virksomhedsmatch på f.eks. Jobnet eller Jobnet for Arbejdsgivere. Samtidig vil kommunerne i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i den kommunale beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere fremtidssikre styrelsens og kommunernes øvrige opgaveløsning indenfor beskæftigelsesindsatsen ved at anvende de kunstig intelligens-løsninger og andre lignende digitale løsninger, som er mest effektive og bedst tilpasset i forhold til den enkelte opgave. Dette er nødvendigt, hvis styrelsen og kommunerne fremover skal kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til bedst muligt at sikre den digitale understøttelse af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det gælder herunder i den kommunale beskæftigelsesindsats, da teknologien omkring kunstig intelligens udvikler sig hurtigt, og da nye digitale løsninger hele tiden bliver tilgængelige.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at forbedre det digitale match mellem borgere og virksomheder på Jobnet f.eks. på baggrund af borgerens cv-oplysninger til gavn for den enkelte jobsøgende borger, således at borgeren bliver præsenteret for flere ledige stillinger, der bedre matcher borgerens kvalifikationer, end hvad tilfældet er i dag, hvor matchet alene baseres på stillingsbetegnelser og ikke de kompetencer, der efterspørges.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere udnyttet til at fastsætte regler om etablering af kunstige og anonyme data på beskæftigelsesområdet i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – såkaldte syntetiske data. Med et syntetisk datagrundlag bliver det lettere for private leverandører og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen, som kan bruges til test og udvikling af nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet.
Den forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler kan behandle personoplysninger til udvikling, herunder træning, og idriftsættelse af kunstig intelligens-løsninger og andre lignende digitale løsninger til understøttelse af styrelsens opgavevaretagelse f.eks. i form af "AI-assistenter" på styrelsens hjemmesider, herunder på Jobnet, hvor en ”AI-assistent” forventes anvendt til at understøtte borgeren i jobsøgningen og give gode råd om jobsøgningsstrategi.
Det forventes desuden, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat regler om, at kommunerne fremover vil kunne udvikle, herunder træne, og anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte kommunernes sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Dette vil f.eks. kunne være tilrettelæggelse af sagsakter i form af autogenererede resuméer af borgersager m.v., strukturering af informationer, herunder om bl.a. borgeres forløb eller autogenererede referater fra samtaler med borgere. Dette kan potentielt forkorte sagsbehandlingstiden ved, at sagsbehandlere hurtigere vil kunne danne sig et overblik over borgerens sag og relevante informationer i sagen, og værktøjerne har potentiale til at lette de administrative opgaver for sagsbehandlerne ved at sørge for, at der tages et journalnotat.
Det er hensigten, at der alene vil fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af borgere med henblik på at træffe automatiske afgørelser. Det er ligeledes ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne pålægges at anvende specifikke kunstig intelligens-løsninger.
Det vil være den enkelte kommune, der ved udvikling og ibrugtagning af værktøjet skal sikre, at alle databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler og principper overholdes.
Det betyder, at kommunerne skal sikre sig, at de databeskyttelsesretlige principper som hjemmel, formål, dataminimering og sikring af den registreredes rettigheder overholdes, ligesom de forvaltningsretlige regler vil have betydning for implementeringen og anvendelsen af den konkrete løsning.
Anvendelsen af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger vil indebære behandling af personoplysninger, herunder både almindelige og særlige kategorier af personoplysninger. I forbindelse med virksomhedsmatch på Jobnet vil der således blive behandlet personoplysninger, som fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet (DFDG) f.eks. oplysninger fra jobloggen og cv-oplysninger. Det kan for eksempel være nuværende og tidligere arbejdsplads, stillingsbetegnelse, kompetencer, geografi, ansættelsesvilkår, erfaring og uddannelse. Til at skabe syntetiske data vil der ligeledes blive behandlet personoplysninger fra DFDG, herunder oplysninger om borgerens navn, adresse, arbejdsløshedskassemedlemskab, cpr-nummer, og helbredsoplysninger i form af diagnose.
Behandling af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Det betyder, at de personoplysninger, der behandles, vil være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt for udførelsen af styrelsens opgaver.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil sikre, at der i henhold til de databeskyttelsesretlige regler vil være et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt hjemmelgrundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at behandle personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger og lignende digitale løsninger inden for den digitale understøttelse af beskæftigelsesområdet. Samtidig skaber forslaget gennemsigtighed i forhold til, hvordan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne vil behandle personoplysninger som led i udviklingen og driften af kunstig intelligens-løsninger.
Udmøntningen af de forslåede bemyndigelser om brug af kunstig intelligens vil skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder under hensyn til bl.a. transparens, dataminimering og retfærdighed i databehandlingen.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og AI-forordningen
3.1. Generelle forudsætninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen) samt i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Reglerne fik virkning fra 25. maj 2018.
Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse på fysiske personer og har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).
Derudover er det fastsat, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplysningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af personoplysninger er lovlig, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Der er med de gældende regler i kapitel 7 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nationale regler om indberetning og anvendelse af oplysninger i DFDG. Der er i medfør af bemyndigelser i bl.a. denne lov i bekendtgørelsesform fastsat detaljerede regler om indberetninger af oplysninger fra bl.a. kommuner, arbejdsløshedskasser og Udbetaling Danmark til DFDG og til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – og om hvem de indberettede oplysninger videregives til.
Reglerne fremgår af bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, jf. senest bekendtgørelse nr. 803 af 18. juni 2025.
Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af følsomme personoplysninger, der består af en udtømmende liste af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, som udgangspunkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2, er opfyldt.
I DFDG behandles oplysninger start- og slutdatoer på perioder med sygemeldinger og i det omfang sagsbehandlere registrerer f.eks. diagnoser eller behandlinger i fritekstfelter kan oplysningerne blive indberettet til DFDG med henblik på visning for borger i »Min Plan« på Jobnet.
Behandlingen sker i denne situation efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvor efter behandling kan se, hvis den er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
I DFDG m.v. og i kommunikationen mellem DFDG og bl.a. kommunernes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer anvendes borgers personnummer som entydig identifikationsnøgle på alle registreringer af personoplysninger.
3.2. AI-forordningen
Ved kunstig intelligens, herunder AI-løsninger, AI-assistenter m.v., forstås i medfør af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens): ”(…) et maskinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer. ”
Datatilsynet vurderede i ”Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet” af 17. november 2023 (j. nr. 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udføre en bestemt opgave, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, ofte kan designe, udvikle og teste kunstig intelligens-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at varetage den pågældende opgave. Behandling af personoplysninger i selve driften af løsningen kræver imidlertid et tilstrækkeligt klart nationalt retsgrundlag.
Datatilsynet henviser endvidere til EU-Domstolens dom af 24. februar 2022 i sag C-175/20, hvoraf det fremgår: ”I denne henseende bemærkes ikke desto mindre, at den lovgivning, som danner grundlag for behandlingen, for at opfylde det krav om proportionalitet, som artikel 5, stk. 1, litra c), […] er udtryk for […], skal fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af den omhandlede foranstaltning, og som opstiller mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning skal være retligt bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstaltning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgrebet begrænses til det strengt nødvendige. ”
Kravet til klarheden af det nationale retsgrundlag afhænger således af, hvor indgribende behandlingen af personoplysninger, der finder sted i den pågældende løsning, vil være for borgeren; jo mere indgribende behandlingen er, desto mere klart skal det nationale retsgrundlag være for behandlingen af personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning.
3.3. Den foreslåede behandling af cv-oplysninger og oplysninger om jobsøgning dokumenteret i jobloggen
I forhold til borgernes registrering af cv-oplysninger er der tale om oplysningstyper omfattet af forordningens artikel 6. Det er oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for kommunernes og arbejdsløshedskassernes bistand med at finde arbejde samt kontaktoplysninger som minimum i form af telefonnummer eller mailadresse.
I forhold til borgernes dokumentation af jobsøgning i jobloggen er der ligeledes tale om oplysningstyper omfattet af forordningens artikel 6. Det er oplysninger om bl.a. det specifikke job, der søges, herunder oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedens navn og adresse, om stillingen er på fuldtid eller deltid, ansøgningsform, og om der er tale om ansøgning til en stilling, der er slået op. Kravene til registrering af obligatoriske oplysninger i jobloggen fremgår af § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan i jobloggen endvidere registreres en række frivillige oplysninger.
Reglerne om udveksling af obligatoriske og frivillige oplysninger, der registreres i jobloggen på Jobnet eller i den joblog, som arbejdsløshedskassen stiller til rådighed, fremgår af kapitel 25 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 25-27, 31 og 32 kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 6.
Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske under iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i forhold til oplysningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17, retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger, jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der henvises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettigheder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejledningen fremgår på tilsynets hjemmeside.
Den digitale kommunikation mellem myndighedernes it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fortsat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne vil som dataansvarlige for egne selvbetjeningsløsninger hver især selv have ansvaret for, at egne selvbetjeningsløsninger overholder sikkerhedsreglerne.
Endvidere skal borgere, der logger på selvbetjeningsløsninger og får adgang til læsning og registrering af oplysninger, være sikkert identificerede.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af oplysninger vil kunne finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
3.4. Den foreslåede hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data
Opbygningen af data til brug for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og hjælp til kommunernes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede indsats indebærer nye behandlingsaktiviteter.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18.2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 28.
3.5. Brug af AI og kunstige data
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at indføre en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at udmønte initiativerne om bedre virksomhedsmatch ved hjælp af kunstig intelligens og udvikling af kunstig og anonyme data i aftalen. Endvidere vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det er nødvendigt, at der indføres en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med opgaveløsningen, herunder opgaver efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt den øvrige beskæftigelseslovgivning, idet en sådan hjemmel ikke findes i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19.2 for en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget indebærer hovedsageligt mindreudgifter til indsatsen og til drift af beskæftigelsesindsatsen. Derudover sker der som et led i beskæftigelsesreformen en ophævelse af reglerne om og en målretning af en række statslige puljer og administration m.v. Samlet skønnes beskæftigelsesreformen at medføre offentlige mindreudgifter på 2,8 mia. kr. efter adfærd, skat og tilbageløb fra 2030 og frem.
Lovforslaget dækker alene dele af den samlede reform, hvorved det ikke er de samlede økonomiske konsekvenser af reformen, som indgår nedenfor. Lovforslaget udmønter mindreudgifter på 2,1 mia. kr. i 2029 før skat og tilbageløb.
En del af initiativerne i lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2026, mens den resterende del træder i kraft den 1. juli 2026. Initiativerne i dette lovforslag er fuldt indfaset i 2030.
Nærværende lovforslag indgår i den første del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af beskæftigelsesreformen og samlet skønnes staten at have mindreudgifter på i alt 178,5 mio. kr. i 2026, 183,1 mio. kr. i 2027, 166,9 mio. kr. i 2028 og 162,5 mio. kr. i 2029.
Kommunerne skønnes samlet at få mindreudgifter på i alt 657,8 mio. kr. i 2026, 1.534,5 mio. kr. i 2027, 1.772,0 mio. kr. i 2028 og 1.957,0 mio. kr. i 2029.
Det samlede lovforslag skønnes strukturelt at have en varig negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hovedsageligt som følge af forslagene om mere fleksible kontaktforløb og tilbud, herunder for unge i kontanthjælpssystemet der ikke skal have gentagen aktivering. De negative beskæftigelseseffekter indebærer merudgifter til forsørgelse.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale og regionale parter.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nedenfor vises en samlet oversigt over skønnede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb på tværs af de enkelte initiativer.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Der er initiativer i lovforslaget, som ikke umiddelbart har økonomiske konsekvenser. Det drejer sig bl.a. om ophævelsen af krav om jobcentre og kommunal frihed i organiseringen, kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering, bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, hjemmel til brug af kunstig intelligens i STAR og kommuner samt hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data.
4.1.1. Mere fleksible kontaktforløb og tilbud
Der foreslås mere fleksible kontaktforløb, jf. pkt. 2.1.2.1.1, dog pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende sygemeldte. Det foreslås således, at arbejdsløshedskassen holder mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Det foreslås også, at kommunen holder jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder. Jobsamtalerne vil omfatte mindst to jobsamtaler efter de første 3 måneder for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for inden for de første 3 måneder, og mindst fire jobsamtaler for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Arbejdsløshedskassen og kommunen vil dog skulle holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgrupperne. Derudover foreslås det, at kommunen skal holde mindst én jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Kravene til sygedagpengemodtagere lempes også fra fire til en samtale inden for de første 6 måneder. Det vurderes samlet set at indebære færre jobsamtaler i kommunen. For personer længere væk fra arbejdsmarkedet – aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb – forudsættes ligeledes en reduktion i antallet af samtaler, idet antallet af lovpligtige samtaler reduceres fra fire til en inden for de første 6 måneder. Der forventes samlet set at være færre samtaler og derfor også en reduktion af kommunernes administrative udgifter til at afholde samtaler. Forslaget forventes at medføre en negativ beskæftigelseseffekt på 330 fuldtidspersoner, som følge af at der fjernes et antal samtaler for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dette medfører merudgifter til dagpenge og kontanthjælp.
Der foreslås mere fleksible rammer for tilbud, jf. pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vedrører rammerne for tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, idet tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering igen skal kunne indgå som ret- og pligttilbud. Derudover skal kommunerne fremover give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneder. Det forventes samlet set at medføre færre tilbud og derfor færre udgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsats. Ændringen forventes at have en negativ beskæftigelseseffekt på 140 fuldtidspersoner årligt af at fjerne indsats for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Den negative beskæftigelseseffekt indebærer merudgifter til dagpenge og kontanthjælp.
Der foreslås også mere fleksible tilbud til de unge under 30 år på kontanthjælp, der ikke har en uddannelse. Denne gruppe skal ikke længere have gentagende aktivering. Efter de nugældende regler må der maksimalt være 4 måneder mellem hvert tilbud. I stedet skal de have den samme indsats som øvrige i kontanthjælpssystemet, dvs. kommunerne skal mindst give ét tilbud til mindst 75 pct. af uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneder, jf. pkt. 2.2.2. For de aktivitetsparate bortfalder krav om ret og pligt inden for de første seks måneder, og de skal have tilbud efter behov. Initiativet forventes at medføre mindreudgifter til indsats. Ændringen forventes at indebære en negativ beskæftigelseseffekt på 90 fuldtidspersoner årligt af at ophæve kravet om gentagen aktivering for de unge i kontanthjælpsgruppen. Den negative beskæftigelseseffekt indebærer merudgifter til kontanthjælp.
Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse foreslås ophævet, jf. pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ophævelsen af retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse forventes at medføre mindreudgifter til kommunernes aktiveringsudgifter.
Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest foreslås ophævet for unge uden uddannelse, jf. pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Initiativet indebærer, at uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, hvor de har ret til test. Tilsvarende foreslås det at ophæve kravet om test for dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse. Ophævelsen af kravet om test forventes at medføre mindreudgifter til kommunernes sagsbehandling.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4.1.2. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen samt ophævelse af rehabiliteringsteams og skærpet tilsyn
Sygemeldte fra beskæftigelse er foreslået flyttet ud af beskæftigelsesindsatsen, jf. pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, som udgangspunkt ikke skal til samtaler og opfølgning i jobcenteret, hvis både den sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger. Der forventes derfor mindreudgifter til kommunernes administrative udgifter til samtaler.
Der skal være bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte, jf. pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås at udvide muligheden for at afholde digitale og telefoniske samtaler med sygemeldte, der kommer fra ledighed samt sygemeldte selvstændige. Det betyder, at det bliver muligt for kommunen at afholde alle samtaler digitalt eller telefonisk for hele målgruppen af sygemeldte efter en konkret vurdering. Forslaget forventes at reducere kommunernes udgifter til samtaler med sygemeldte.
Samtidig foreslås der en fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteam, jf. pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob. Der forventes derfor mindreudgifter til kommunernes administrative udgifter til sagsbehandling mv. i forbindelse med rehabiliteringsteams.
Endelig foreslås en ny, resultatbaseret opfølgning og ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn, jf. pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den nuværende lovbestemte, statslige opfølgning på kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud til personer med længerevarende ydelsesforløb ophører den 1. februar 2026. Det forventes, at kommunerne vil afholde færre samtaler, fordi der ikke længere føres tilsyn med antallet af samtaler med langvarige ydelsesmodtagere. Derfor forventes færre udgifter for kommunerne til sagsbehandling.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4.1.3. Ophævelse af ressourceforløbsordningen, særlig støtte og revalideringsordningen
For at forenkle målgruppestrukturen er det foreslået, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen ophæves.
Forslaget om ophævelsen af ressourceforløbsordningen fremgår af pkt. 2.3.1. I stedet for ressourceforløbsydelse forventes borgerne at forblive på kontanthjælp eller sygedagpenge, blive selvforsørgende eller komme hurtigere på førtidspension. Der forventes derfor færre forsørgelsesudgifter, mindre indsats og færre samtaler. Der er forudsat en udfasning af ressourceforløbsordningen, således at borgere der er bevilget ressourceforløb, når loven træder i kraft, kan fortsætte forløbet, indtil ressourceforløbet er afsluttet. Som følge af ophævelsen af ressourceforløbsordningen, ophæves særlig støtte med virkning fra og med den 30. juni 2026, jf. pkt. 2.4.2, således at tilgangen til ordningen stoppes og udbetalingen af ydelsen ophører efter en 3-årig periode.
Forslaget om ophævelsen af revalideringsordningen fremgår af pkt. 2.5.2.1. I stedet for revalidering forventes borgerne at få kontanthjælp eller sygedagpenge, blive selvforsørgende eller overgå til ordinær uddannelse. Der forventes derfor færre forsørgelsesudgifter, mindre indsats og mindre sagsbehandling i jobcentrene som følge af at en andel af målgruppen forventes at overgå til ordinær uddannelse og dermed ikke vil modtage indsats i jobcentrene. Der er forudsat en udfasning af revalideringsordningen, således at borgere der er bevilget revalidering, når loven træder i kraft, kan fortsætte forløbet, indtil deres revalideringsforløb er afsluttet.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4.1.4. Ophævelse af jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft
Puljen til uddannelsesløft foreslås ophævet, jf. pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget vil medføre mindreudgifter til køb af erhvervsuddannelse. Personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilget eller er begyndt i tilbud om en uddannelse, kan fortsætte og færdiggøre tilbuddet i overensstemmelse med bevillingen og vil fortsat kunne få udbetalt dagpenge med et beløb svarende til 80 pct. af højeste dagpengesats og kunne optage lån under uddannelsesløftet.
Forslaget om at ophæve jobrotationsordningen, jf. pkt. 2.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil medføre mindreudgifter til jobrotationsydelse. Jobrotationsforløb som er bevilget senest den 31. januar 2026 kan færdiggøres i overensstemmelse med bevillingen. Det forventes fremover, at personer, der ellers ville have været vikarer i jobrotationsordningen, vil fortsætte på dagpenge eller kontanthjælp inkl. aktivering. Der forventes derfor merudgifter til dagpenge og kontanthjælp samt til aktivering.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4.1.5. Ophævelse af reglerne om statslige puljer og øvrige statslige mindreudgifter
Forslaget om forenkling af den statslige rolle vedrører VEU-koordinationsopgaven, der i dag varetages i STAR, men som foreslås at bortfalde, jf. pkt. 2.15.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget forventes at medføre statslige mindreudgifter.
Som en del af udmøntningen af besparelsen i beskæftigelsesreformen ophæves reglerne om en række statslige puljer, jf. pkt. 2.16.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dog afsættes der 22,5 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap. Ophævelsen af reglerne om statslige puljer omfatter den centrale pulje for særlig beskæftigelsesindsats foruden en række statslige puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer som f.eks. puljen til ledige med særlige udfordringer, puljen til særlig indsats til ledige over 50 år, udvikling af indsatsen for sygemeldte og sporskifteindsats. Hensigten er at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen.
Der er supplerende finansieringsforslag, der giver statslige mindreudgifter. Det vedrører reserver fra tidligere aftaler, som ikke er udmøntet til konkrete formål. Det drejer sig om udisponerede midler for 2025 og frem i puljen til forebyggelse mod nedslidning på arbejdsmarkedet fra aftale om seniorpension for nedslidte fra 2019 og en reserve fra nytænkning af beskæftigelsesindsatsen pga. digitale samtaler til sygedagpengemodtagere.
Derudover forventes statslige merudgifter til at tilrette it-systemerne til at understøtte forslagene. Reformen medfører midlertidige statslige merudgifter til it-implementering og drift på i alt 53,2 mio. kr. over perioden 2026-2032. Varige driftsomkostninger udgør 0,8 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Det er forudsat, at it-udviklingen foretages i 2026-2027, og at udgifterne afskrives i 2027-2032 (ved 5-årig afskrivningsperiode). Der er indregnet 3 årsværk til it-projektledelse i 2026-2027.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4.2. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Der vil være statslige merudgifter til nødvendige it-ændringer i bl.a. DFDG, Jobnet og VITAS. Der vil endvidere være it-udgifter for kommunerne og arbejdsløshedskasserne til nødvendige ændringer i fagsystemer og ydelsessystemer.
Det gælder i kommunerne især i forhold til udfasning af ordninger, tilpasninger i forbindelse med styringen af kontaktforløbet og kadencen for afgivelse af tilbud og et øget behov for kommunespecifikke systemopsætninger for at understøtte lokale behov og prioriteringer. For arbejdsløshedskasserne gælder det især i forhold til tilpasninger i forbindelse med styringen af kontaktforløbet med dagpengemodtagere og muligheden for at undlade at holde samtaler.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de samlede administrative omkostninger for det offentlige vil blive reduceret med de foreslåede ændringer.
4.2.1. Principperne om digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovforslaget er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed. Med forslaget sikres således, at opsamling af data og deling af oplysninger fra kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger sker via DFDG, og at oplysningerne vil kunne anvendes til kontrol.
Med forslaget gøres reglerne i forhold til borgeres registrering af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning mere teknologineutralt, så de også kan rumme at registreringerne foretages andre steder end på Jobnet.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler. Med forslaget sker en forenkling i antallet af ordninger, og en række regler harmoniseres på tværs af målgrupper.
Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om digital kommunikation, idet dokumentation for jobsøgning og registrering af cv-oplysninger fortsat kan ske digitalt.
Lov om aktiv socialpolitik indeholder bestemmelser om, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, kan fritages for at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Kommunen og personen skal i sådanne tilfælde aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Integrationsloven indeholder bestemmelser om at en jobparat udlænding kan undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Kommunen og personen skal i sådanne tilfælde aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Lovforslaget opfylder delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det til trods for, at der i lovgivningen mange steder anvendes objektive kriterier såsom antal samtaler og frist for afgivelse af tilbud, er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt.
De foreslåede forenklinger af reglerne om kontaktforløb og ret- og pligt tilbud indebærer i højere grad behov for faglige skøn ift. planlægningen af samtalekadencen og afgivelse af tilbud, hvorfor der ikke udelukkende kan sagsbehandles efter objektive kriterier.
Lovforslaget opfylder princip nr. 4 om genbrug af data, idet understøttelsen af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og udstilling af datasæt til brug for kommunernes virksomhedsrettede indsats i høj grad forventes at være baseret på genanvendelse af allerede indsamlede oplysninger.
Lovforslaget understøtter princip nr. 5, idet det skal bemærkes, at myndighederne og arbejdsløshedskasserne fortsat vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed.
Lovforslaget understøtter endvidere princip nr. 6, da nødvendig datadeling mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen - med foreslåede ændringer i forhold til, hvor cv-oplysninger og dokumentation for jobsøgning kan registreres - fortsat vil ske via DFDG. Der er således tale om fortsat brug af eksisterende offentlig it-infrastruktur.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der i vidt omfang vil være tale om tilpasninger inden for kendte rammer i it-systemerne. Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at der med de foreslåede tidspunkter for ikrafttrædelse vil være et tilstrækkeligt tidsrum til implementering af ændringer i it-systemerne og til organisatoriske omstillinger i kommuner og arbejdsløshedskasser.
Med lovforslaget understøttes princip nr. 7 om forebyggelse mod snyd og fejl. Med forslaget vil cv-oplysninger og oplysninger om dokumentation for jobsøgning fortsat kunne anvendes til kontrol, uanset om en borger registrerer på Jobnet eller i selvbetjeningsløsninger, som kommuner eller arbejdsløshedskasser stiller til rådighed.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af ophævelse af reglerne om jobrotationsordningen. Virksomheder vil fremover ikke kunne modtage jobrotationsydelse, når en medarbejder midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for medarbejderen. Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af lettelser, som ikke overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at give anledning til administrative lettelser for borgerne.
Personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen vil fortsat skulle selvbooke jobsamtaler, men vil opleve en administrativ lettelse ved, at der samlet set vil være tale om et færre antal obligatoriske samtaler, der skal selvbookes.
Personer omfattet af pligt til at registrere cv-oplysninger og dokumentere jobsøgning i joblog vil også opleve en administrativ lettelse ved at der ved anvendelse af selvbetjeningsløsninger som kommunen stiller til rådighed ikke samtidig skal foretage håndholdt opdatering på Jobnet, forudsat oplysningerne fra sådanne selvbetjeningsløsningsløsninger via systemintegration synkroniseres til DFDG. Der gælder tilsvarende i forhold til eventuelle selvbetjeningsløsninger som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed for sine medlemmer.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2025 til den 21. august 2025 (62 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet (Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Fleksjob, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Udlændingenævnet.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår begrebet ”jobcenter” adskillige gange i forskellige bøjningsformer som den særskilte del af en kommunens forvaltning, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås overalt i loven, at »jobcenteret« ændres til »kommunen«, »Jobcenteret« ændres til »Kommunen«, og »jobcenterets« ændres til »kommunens«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft.
Det foreslås i lovens § 1, stk. 1, nr. 2, at »og fastholdelse af arbejdskraft« ændres til », fastholdelse af arbejdskraft og etablering af én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats«.
Forslaget vil betyde, at virksomhederne har én klar og tydelig adgangskanal til virksomhedsservicen i hver kommune – og dermed en tydelig indgang i forhold til virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft. Forslaget vil derfor generelt medvirke til at lette virksomhedernes brug af virksomhedsservicen og gøre det lettere for virksomheder at komme i kontakt med kommunerne, når de har behov for dette.
Forslaget skal ses i relation til forslaget om, at kommunerne får større frihed til at organisere den lokale beskæftigelsesindsats ved bl.a. at fjerne kravet om et jobcenter i kommunerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 3
Efter § 2, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunalbestyrelsens opgaver efter loven varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter lovens § 2, stk. 2, dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at lovens § 2 affattes således, at kommunalbestyrelsen varetager opgaver efter denne lov, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 4
Det følger af § 6, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i ressourceforløb efter kapitel 19.
Det foreslås, at i lovens § 6, nr. 8, ændres kapitel 19 til det tidligere gældende kapitel 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Forslaget vil betyde, at målgruppen fortsat vil fremgå af lovens § 6, nr. 8, uanset det forhold, at ressourceforløbsordningen foreslås ophævet.
Af hensyn til at undgå et stort antal konsekvensændringer ophæves § 6, nr. 8, ikke. Det vil betyde, at selvom målgruppen fortsat fremgår af § 6, nr. 8, vil kommunerne ikke længere kunne bevilge indsats og ydelse fra lovens ikrafttræden, idet målgruppernes rettigheder og pligter foreslås fjernet materielt.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 5
Det følger af § 6, nr. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af selvstændig virksomhed på grund af varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.
Det foreslås i lovens § 6, nr. 9, at », bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10« udgår.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lovens § 6, nr. 10, om personer i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Af hensyn til at undgå et stort antal konsekvensændringer ændres § 6, nr. 10, ikke. Dermed vil denne målgruppe fortsat fremgå af § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uanset det forhold, at både indsatsen i form af forrevalidering og revalidering foreslås ophævet. Det vil betyde, at selvom målgruppen fortsat fremgår af § 6, vil kommunerne ikke længere kunne bevilge indsats og ydelse, idet målgruppens rettigheder og pligter foreslås fjernet materielt.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 6
Det følger af § 6, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i revalideringsforløb efter kapitel 21 bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.
Det foreslås, at i lovens § 6, nr. 10, ændres kapitel 21 til det tidligere gældende kapitel 21, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Forslaget vil betyde, at målgruppen fortsat vil fremgå af lovens § 6, nr. 10, uanset det forhold, at revalideringsordningen foreslås ophævet.
Af hensyn til at undgå et stort antal konsekvensændringer ophæves § 6, nr. 10, ikke. Det vil betyde, at selvom målgruppen fortsat fremgår af § 6, nr. 10, vil kommunerne ikke længere kunne bevilge indsats og ydelse fra lovens ikrafttræden, idet målgruppens rettigheder og pligter foreslås fjernet materielt.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 7
Efter § 8, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.
Før lovens § 19 er der en overskrift med titlen ”Tilmelding af jobsøgende i jobcentre, joblog m.v.”.
Det foreslås i lovens § 8, stk. 2, og overskriften før § 19 at ændre »jobcentre« til »kommuner«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 8
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 36 a, stk. 1, om afklaring, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud for personer omfattet af:
1) § 6, nr. 1, opgøres som sammenlagt ledighed.
2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny periode, jf. dog stk. 3-6.
Efter bestemmelsens stk. 5, påbegyndes der en ny periode efter stk. 1, hvis personen overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3.
Bestemmelsen fastlægger, at perioderne for kontaktforløbet, afklaring, jobrettet uddannelse og ret og pligt til tilbud opgøres som sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og som sammenhængende ledighed på kontanthjælp for kontanthjælpsmodtagere. Unge kontanthjælpsmodtagere, der overgår til målgrupperne for voksne kontanthjælpsmodtagere, påbegynder nye perioder.
Der er med hjemmel i lovens § 10, stk. 1, fastsat nærmere regler om opgørelsen i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i lovens § 9, stk. 1, udgår »og § 105, stk. 1,«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 84 og 87, hvor reglerne om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere sammenskrives i § 102 i lovens kapitel 15 og lovens kapitel 16 ophæves.
Til nr. 9
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse.
Det foreslås, at i lovens § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse til eller ledighedsydelse.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb og revalideringsydelse udgår. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen med de tilhørende ydelser foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3. og 2.5 samt bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 20 og 22, og § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 10
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilrettelægger og gennemfører jobcentret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106.
Det følger af § 56, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske, i det omfang der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at i lovens § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 56, stk. 1, ændres § 6, nr. 7-10 til § 6, nr. 7 og 9.
Forslagene vil betyde, at henvisningerne til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og i revalidering udgår.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 11
Det følger af § 9, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 7-8 og for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, regnes perioder fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 5.
Det fremgår bl.a. af lovens § 34, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det fremgår bl.a. af lovens § 46, stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder den helhedsorienterede plan for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.
Det foreslås i lovens § 9, stk. 2, nr. 3, § 34, stk. 3, og § 46, stk. 3, at § 6, nr. 8 udgår.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lovens § 6, nr. 8, om personer i ressourceforløb udgår fra bestemmelserne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 12
Det fremgår af § 9, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 7-8 og for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, regnes perioder fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i lovens § 9, stk. 2, nr. 3, at stk. 5 ændres til stk. 4.
Forslaget vil betyde, at henvisningen i lovens § 9, stk. 2, nr. 3, til stk. 5 ændres til stk. 4.
Den foreslåede ændring vil være en konsekvensændring som følge af, at lovens § 9, stk. 3, foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 14, nedenfor, og stk. 4-6 derfor bliver stk. 3-5.
Til nr. 13
Det fremgår af § 9, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 10, regnes perioder fra tidspunktet for overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.
Det foreslås, at lovens § 9, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til personer i revalidering ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5. og bemærkningerne til § 1, nr. 99.
Til nr. 14
Det følger af § 9, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.
Det foreslås, at lovens § 9, stk. 3, ophæves.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til personer i revalidering ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen foreslås ophævet og lovens kapitel 21 derfor foreslås ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5 og bemærkningerne til § 1, nr. 99.
Til nr. 15
Det følger af § 10, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14, som jobrotationsvikar efter kapitel 22 og som voksenlærling efter kapitel 23.
Det foreslås i lovens § 10, stk. 2, at », som jobrotationsvikar efter kapitel 22« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve jobrotationsordningen i lovforslagets § 1, nr. 100.
Til nr. 16
Efter § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at der i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, efter »Jobnet,« indsættes: »i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at kommunen vil kunne tilbyde information og vejledning til job- og uddannelsessøgende om indlæggelse af cv-oplysninger på de digitale cv-løsninger i de eventuelle selvbetjeningsløsninger, som kommunen vil tilbyde. Hvis kommunen er bekendt med, at borgerens arbejdsløshedskasse tilbyder en selvbetjeningsløsning til registrering af cv-oplysninger, vil kommunen kunne orientere borgeren om, at konkret information og vejledning om arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning kan fås i borgerens arbejdsløshedskasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information og vejledning om mulighederne for etablering af f.eks. virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14, jobrotation efter kapitel 22, og voksenlærlingetilskud efter kapitel 23.
Det foreslås i lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at », jobrotation efter kapitel 22,« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve jobrotationsordningen i lovforslagets § 1, nr. 100.
Til nr. 18
Efter § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere uden for introduktionsprogrammet og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, være aktivt jobsøgende.
Efter lovens § 20, stk. 2, 1. pkt., skal jobsøgningsaktiviteter dokumenteres i en joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog vælge at dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog, jf. § 20, stk. 2, 2. pkt., i loven.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 2, 1. pkt., efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«, og at 2. pkt. ophæves.
Forslaget vil betyde, at jobparate kontanthjælpsmodtagere uden for introduktionsprogrammet og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, vil få valgfrihed i forhold til, om de vil dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog. Dagpengemodtagere vil med forslaget som hidtil kunne dokumentere jobsøgning i arbejdsløshedskassens digitale joblog og vil som noget nyt også kunne dokumentere jobsøgning i kommunens digitale joblog. Dagpengemodtagere vil med forslaget i hele ledighedsperioden kunne vælge, om de dokumenterer jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet eller i den løsning som kommunen eller arbejdsløshedskassen måtte stille til rådighed.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG. Aktørerne i beskæftigelsesindsatsen vil med forslaget dermed fortsat have tidstro oplysninger til rådighed for indsatsen uanset, om borger dokumenterer sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller i en selvbetjeningsløsning, der stilles til rådighed af kommunen eller arbejdsløshedskassen.
Til nr. 19
Det fremgår bl.a. af § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 8, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., efter »selvstændig virksomhed« indsættes »og«, og at », og personer omfattet af § 6, nr. 8« udgår.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til personer i ressourceforløb ophæves, og at der foretages en ændring af sproglig karakter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 95.
Til nr. 20
Det fremgår bl.a. af § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det fremgår bl.a. af lovens § 41, stk. 2, nr. 1, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 10.
Det foreslås, at i lovens § 22, stk. 1, og § 41, stk. 2, nr. 1, udgår personer omfattet af § 6, nr. 10.
Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil være henvisninger til § 6, nr. 10, i de pågældende bestemmelser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 1, nr. 99.
Til nr. 21
Efter § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Efter § 23, stk. 1, i loven skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest:
– 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpengemodtagere.
– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.
Efter lovens § 24, stk. 2, har staten og kommunen adgang til de cv-oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.
Det foreslås, at der i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, og § 24, stk. 2, 1. pkt., efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med pligt til at registrere cv-oplysninger vil få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere oplysningerne på Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Forslaget vil betyde, at staten, kommunen og arbejdsløshedskassen vil have adgang til cv-oplysninger uanset, om de er registreret på Jobnet eller i en kommunes eller en arbejdsløshedskasses selvbetjeningsløsning. Aktørerne i beskæftigelsesindsatsen vil med forslaget dermed fortsat have tidstro oplysninger til rådighed for indsatsen uanset, om borger registrerer sine cv-oplysninger på Jobnet eller i en selvbetjeningsløsning, der stilles til rådighed af kommunen eller arbejdsløshedskassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det fremgår bl.a. af § 23, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.
Det foreslås, at i lovens § 23, stk. 3, indsættes og efter § 6, nr. 5, og at personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10 udgår.
Forslaget vil betyde, at der indsættes en sproglig justering, og at henvisningen til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 23
Det fremgår af § 27, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.
Bestemmelsen omfatter førtidspensionister og indebærer, at personen har ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret. Der er ikke krav om, hvornår jobsamtalerne skal holdes. Jobsamtalerne kan således holdes i hele forløbet.
Det foreslås, at lovens § 27, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at førtidspensionister ikke længere vil have ret til mindst tre jobsamtaler.
Forslaget vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter det foreslås, at bl.a. førtidspensionister har ret til jobsamtaler med kommunen. Forslaget vil betyde, at personen vil have ret til jobsamtaler i hele forløbet. Personen vil således ikke længere alene have ret til tre jobsamtaler i forløbet.
Til nr. 24
Det fremgår bl.a. af § 28, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, har kontaktforløbet til formål, at personen opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Det foreslås, at i lovens § 28, stk. 1, nr. 2, udgår § 6, nr. 8 og 10.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 25
I § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler om, at jobcenteret kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, en jobrettet indsats. Overskriften til bestemmelsen er »Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere.«
Det foreslås, at overskriften før § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes således, at ordlyden fremover er »Jobrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse«.
Baggrunden for forslaget om at ændre overskriften før § 30 a er, at uddannelseshjælp med virkning fra den 1. juli 2025 er ophævet. Ved en fejl blev overskriften ikke konsekvensændret som følge af den nye satsstruktur i kontanthjælpssystemet, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp blev ophævet med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Med vedtagelsen blev selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet ophævet med virkning fra den 1. juli 2025, således at hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet herefter alene benævnes kontanthjælp.
Det har ikke haft retlig betydning, at overskriften ikke er blevet konsekvensændret.
Til nr. 26
Det fremgår af § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere også omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen omfatter således ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Bestemmelsen indebærer, at arbejdsløshedskassen skal holde mindst tre individuelle jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneder.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at ændre »tre« til »to« og »jobsamtaler for personer« til »jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne«.
Bestemmelsen vil fortsat omfatte dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere også omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder vil skulle holde mindst to individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne.
Formålet med forslaget er at reducere lovkravet til antallet af jobsamtaler i de første 3 måneder for at give arbejdsløshedskassen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons ledighedsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsløshedskassen vil i højere grad skulle give jobsamtaler til personer, når personerne har behov for jobsamtaler.
Med forslaget ændres de gældende regler om individuelle krav til antallet af jobsamtaler for personen, hvor arbejdsløshedskassen skal holde mindst tre jobsamtaler med alle personer inden for målgruppen i de første 3 måneder, uanset at den enkelte person nødvendigvis ikke har behov for jobsamtaler.
Med lovforslagets § 1, nr. 28, vil arbejdsløshedskassen skulle holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgruppen. Det vil betyde, at arbejdsløshedskassen vil kunne undlade at give én jobsamtale i de første 3 måneder.
Til nr. 27
Det følger af § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at herefter, og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2, i loven. Bestemmelsen omfatter således ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal holde mindst tre individuelle jobsamtaler med personen efter de første 3 måneder og senest inden personen har været ledig i 6 måneder.
Efter § 31, stk. 1, 3. pkt., i loven holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Bestemmelsen betyder, at jobcenteret skal holde mindst seks individuelle jobsamtaler med personen inden for de første 6 måneder, da jobcenteret varetager kontaktforløbet for personen.
Det foreslås, at lovens § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås at fastsætte regler om antallet af jobsamtaler med kommunen inden for de første 6 måneder for dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere i forslaget til § 31, stk. 3, i loven. Efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 3, i loven, skal kommunen holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne.
Til nr. 28
Det følger af § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, holder mindst tre individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2, i loven.
Det fremgår af § 31, stk. 1, 2. pkt., i loven, at herefter, og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler.
Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal holde mindst tre individuelle jobsamtaler med personen efter de første 3 måneder og senest inden personen har været ledig i 6 måneder.
Efter § 31, stk. 1, 3. pkt., i loven holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Bestemmelsen betyder, at jobcenteret skal holde mindst seks individuelle jobsamtaler med personen inden for de første 6 måneder.
Det fremgår af § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.
Bestemmelsen betyder, at jobcenteret skal holde mindst fire individuelle jobsamtaler med personen inden for de første 6 måneder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at kommunen inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne omfattet af § 6, nr. 1, 2 og 4, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse.
Bestemmelsen vil omfatte dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Baggrunden for at samle disse målgrupper i én bestemmelse er, at kommunen inden for de første 6 måneder vil skulle holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne i målgrupperne.
Formålet med forslaget er at reducere og harmonisere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons ledighedsforløb. Kommunen vil i højere grad skulle give jobsamtaler til personer, når personerne har behov for jobsamtalerne og vil dermed i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.
Med forslaget vil de gældende regler om individuelle krav til antallet af jobsamtaler for personen, hvor kommunen skal holde et bestemt antal jobsamtaler med alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person nødvendigvis ikke har behov for jobsamtaler blive ændret.
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb foreslås det, at kravene til antallet af jobsamtaler reduceres fra mindst fire til én jobsamtale, jf. forslaget til § 31, stk. 4, i loven. Den første jobsamtale for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil endvidere fremover skulle holdes senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes inden for de første 6 måneder. Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 3, 2. pkt., at de individuelle jobsamtaler omfatter mindst to jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, og mindst fire jobsamtaler for personer omfattet af § 27, stk. 3, personer omfattet af § 6, nr. 2 og 4, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse.
Bestemmelsen vil omfatte dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.
De individuelle jobsamtaler vil omfatte mindst to jobsamtaler for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2, i loven, og mindst fire jobsamtaler for dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.
Med forslaget til § 31, stk. 5, i loven foreslås det, at kommunen og arbejdsløshedskassen skal holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgrupperne. Den foreslåede ændring vil for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder, betyde, at kommunen vil kunne undlade at give to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest, når personen har været ledig i 6 måneder. Med lovforslagets § 1, nr. 26, og forslaget til § 31, stk. 5, i loven vil arbejdsløshedskassen kunne undlade at give én jobsamtale i de første 3 måneder. Der vil således ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem, hvem arbejdsløshedskassen og kommunen vil kunne undlade at give jobsamtaler til. For dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere vil den foreslåede ændring betyde, at kommunen vil kunne undlade at give tre jobsamtaler i de første 6 måneder.
For yderligere i forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb se ovenfor samt bemærkningerne nedenfor til forslaget til § 31, stk. 4, i loven og lovforslagets § 1, nr. 29.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 4, at for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5 og 7, holder kommunen mindst én individuel jobsamtale inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Den foreslåede ændring vil omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.
Forslaget vil indebære, at kommunen skal holde mindst én individuel jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb inden for de første 6 måneder. Den første jobsamtale for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil endvidere fremover skulle holdes senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Der henvises til pkt. 2.1.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29.
For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes inden for de første 6 måneder.
Forslaget vil medføre, at kravene til antallet af jobsamtaler reduceres fra mindst fire til en jobsamtale i de første 6 måneder. Kommunerne vil således få bedre muligheder for at tilrettelægge et individuelt forløb for den enkelte i beskæftigelsesindsatsen. Ved at reducere kravene til antallet af jobsamtaler understøttes det, at sagsbehandleren i højere grad vil kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen. Sagsbehandleren vil i højere grad kunne benytte sit faglige og individuelle skøn og afholde de jobsamtaler, der er behov for uden at skulle forholde sig til fastsatte krav.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 5, at uanset stk. 1 og 2 skal den første jobsamtale holdes med alle personer.
Bestemmelsen vil omfatte dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.
Forslaget vil skulle ses i lyset af, at der med lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, samt forslaget til § 31, stk. 3, i loven foreslås at reducere kravene til antallet af jobsamtaler med personerne i de første 6 måneder, hvorefter kommunen og arbejdsløshedskassen vil skulle holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne inden for de første 6 måneder.
Forslaget vil indebære, at kommunen vil skulle holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Endvidere vil arbejdsløshedskassen skulle holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Dette vil gælde, uanset at kommunen og arbejdsløshedskassen vil få større fleksibilitet med at holde jobsamtaler. Kravet om en første jobsamtale for personen vil bidrage til, at sagsbehandlere i kommunen og arbejdsløshedskassen vil have et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats, herunder tilbud.
Til nr. 29
Det fremgår af § 31, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen omfatter således ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Det følger af § 31, stk. 5, i loven, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere. Bestemmelsen betyder, at kommunen skal holde den første jobsamtale med personen inden for 1 uge fra personens første henvendelse til kommunen om hjælp.
Der er ikke fastsat krav om, hvornår den første jobsamtale skal holdes med de øvrige målgrupper, som skal have et kontaktforløb.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 5, der bliver stk. 7, at ændre »1 uge« til »2 uger«.
Bestemmelsen vil fortsat omfatte kontanthjælpsmodtagere. Den foreslåede ændring vil indebære, at fristen for at holde den første jobsamtale med personen ændres fra 1 uge til 2 uger fra personens første henvendelse til kommunen om hjælp. Kommunen vil dermed få længere tid til at holde den første jobsamtale med personen fra, at personen har henvendt sig om hjælp.
Til nr. 30
Det fremgår af § 31, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen omfatter således ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Det følger af § 31, stk. 5, i loven, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere. Bestemmelsen betyder, at kommunen skal holde den første jobsamtale med personen inden for 1 uge fra personens første henvendelse til kommunen om hjælp.
Der er ikke fastsat krav om, hvornår den første jobsamtale skal holdes med de øvrige målgrupper, som skal have et kontaktforløb.
Det foreslås i lovens § 31, stk. 7, 2. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal kommunen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse holde den første jobsamtale med personen.
Bestemmelsen vil omfatte ledighedsydelsesmodtagere. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fastsættes krav om, at kommunen vil skulle holde den første jobsamtale med personen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse.
Formålet med forslaget er at forenkle reglerne om tidspunktet for den første jobsamtale for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere ved at harmonisere kravene. Der vil således være krav om, at den første jobsamtale vil skulle holdes inden for 2 uger.
Forslaget vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter det foreslås, at kommunen skal holde individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Samtidig vil forslaget skulle ses i lyset af den gældende § 31, stk. 4, i loven, der bliver stk. 6, med lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter arbejdsløshedskassen skal holde den første jobsamtale med dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.
Til nr. 31
Antallet af jobsamtaler efter de første 6 måneder er fastlagt i § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter § 32, stk. 1, 1. pkt., i loven aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret efter de første 6 måneder. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt., i loven.
Det fremgår af lovens § 32, stk. 1, 3. pkt., at den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom. Bestemmelsen omfatter personer, som skal have et kontaktforløb efter kapitel 7 i loven, og omfatter således dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Bestemmelsen indebærer, at personen har ret til jobsamtaler efter de første 6 måneder, hvis personen ønsker det.
Det foreslås, at lovens § 32, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 32, hvor det foreslås, at bl.a. personer, som skal have et kontaktforløb efter kapitel 7 i loven, har ret til jobsamtaler. Med forslaget vil personen have ret til jobsamtaler i hele forløbet, hvis personen anmoder herom. Sygedagpengemodtagere vil fortsat have ret til samtaler, hvis den sygemeldte ønsker det, jf. sygedagpengelovens § 13 b, stk. 1.
Til nr. 32
Kravene til antallet af jobsamtaler er fastlagt i §§ 31 og 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovens § 31 vedrører antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder, mens lovens § 32 vedrører antallet af jobsamtaler efter de første 6 måneder.
Det fremgår af lovens § 32, stk. 1, 3. pkt., at den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom. Bestemmelsen omfatter personer, som skal have et kontaktforløb efter kapitel 7 i loven, og omfatter således dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Bestemmelsen indebærer, at personen har ret til jobsamtaler efter de første 6 måneder, hvis personen ønsker det.
Desuden har førtidspensionister ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret, jf. § 27, stk. 5, i loven.
Det foreslås, at der efter lovens § 32 før overskriften før § 33 indsættes en ny overskrift om ret til jobsamtaler og en ny bestemmelse i lovens § 32 a.
Det foreslås i lovens § 32 a, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, har ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder.
Den foreslåede ændring vil omfatte dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Forslaget vil indebære, at personen vil have ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, hvis personen anmoder herom. Personen vil således have ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen, hvis personen ønsker det.
Forslaget vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, hvorefter kravene til antallet af jobsamtaler med personen reduceres i de første 3 måneder, jf. forslaget til lovens § 31, stk. 1. Personen vil således have ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen, hvis personen ønsker det, uanset hvor mange jobsamtaler arbejdsløshedskassen vælger at holde med personen i de første 3 måneder.
Det foreslås i lovens § 32 a, stk. 1, 2. pkt., at herefter har personen ret til jobsamtaler med kommunen.
Den foreslåede ændring vil omfatte dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, i loven.
Forslaget vil indebære, at personen vil have ret til jobsamtaler med kommunen efter de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet i de første 3 måneder, hvis personen anmoder herom. Personen vil således have ret til jobsamtaler med kommunen, når kommunen varetager kontaktforløbet, hvis personen ønsker det.
Forslaget vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 28, hvor kravene til antallet af jobsamtaler med personen reduceres i de første 6 måneder, jf. forslaget til lovens § 31, stk. 3. Personen vil således have ret til jobsamtaler med kommunen, hvis personen ønsker det, uanset hvor mange jobsamtaler kommunen vælger at holde med personen efter de første 3 måneder.
Det foreslås i lovens § 32 a, stk. 2, at personer omfattet af § 27, stk. 3, personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11-13, har ret til jobsamtaler med kommunen.
Den foreslåede ændring vil omfatte dagpengemodtagere omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen vil således omfatte dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i kommunen, jf. § 27, stk. 3, i loven. Derudover vil bestemmelsen omfatte kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at personen vil have ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, hvis personen anmoder herom. Personen vil således have ret til jobsamtaler med kommunen, hvis personen ønsker det.
Forslaget vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 28, hvor lovkravene til antallet af jobsamtaler med personen reduceres i de første 6 måneder. Personen vil således have ret til jobsamtaler med kommunen, hvis personen ønsker det, uanset hvor mange jobsamtaler kommunen vælger at holde med personen.
Til nr. 33
Efter § 34, stk. 2, 1. pkt., i loven indkalder henholdsvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5.
Det foreslås i lovens § 34, stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 31, stk. 4 og 5« til »§ 31, stk. 6 og 7«.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter de gældende § 31, stk. 4 og 5, bliver stk. 6 og 7 i loven. Med lovforslagets § 1, nr. 30, vil kommunen skulle holde den første jobsamtale med ledighedsydelsesmodtagere senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse. Forslaget vil således omfatte dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere og vil betyde, at kommunen vil skulle indkalde personen til den første jobsamtale.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det vil kunne være vanskeligt for personen at nå at selvbooke disse første jobsamtaler, da de vil skulle afholdes med kort varsel. Forslaget vil betyde, at kommunen vil skulle indkalde til den første jobsamtale med de personer, hvor den første jobsamtale vil skulle holdes inden for 2 uger.
Til nr. 34
Det fremgår bl.a. af § 34, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at der i lovens § 34, stk. 3, indsættes »og«, og at », og personer omfattet af § 6, nr. 10« udgår.
Forslaget vil betyde, at der indsættes en sproglig justering, samt at henvisningen til personer omfattet af § 6, nr. 10, udgår. De foreslåede ændringer vil alene være konsekvensændringer, da revalideringsordningen foreslås ophævet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 35
Det fremgår af § 36, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.
Det foreslås, at i lovens § 36, stk. 3, udgår eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til en person, der deltager i et ressourceforløb udgår af bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen foreslås ophævet og lovens § 112 derfor foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 36 og 37
Det følger bl.a. af § 36 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at afklaring i sager for aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år skal bestå i følgende: 1) Kommunens vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet. 2) Kommunens vurdering af, hvilken indsats der kan iværksættes for en person, hvis sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, jf. nr. 1.
Det foreslås, at i lovens § 36 a, stk. 2, nr. 1, ændres at personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet til, at personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 36 a, stk. 2, nr. 2, ændres hvis sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet til som ikke er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.
Forslagene vil betyde, at henvisningerne til rehabiliteringsteamet udgår, og at kommunen i stedet fremover vil skulle foretage en vurdering af, om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.
Forslagene er en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve rehabiliteringsteams, jf. pkt. 2.12, hvorefter sager, hvor kommunen bl.a. vurderer, at personen er i målgruppen for enten fleksjob eller førtidspension, ikke længere skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunen ikke længere vil skulle vurdere, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, men at det fremover i stedet vil være kommunen selv, som vil skulle vurdere, om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.
For personer, der ikke er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension, vil kommunen fortsat som efter de gældende regler skulle vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes for personen, herunder f.eks. hvis personen allerede får en indsats, om den indsats personen får er den rette indsats, eller om der er behov for ændringer i indsatsen.
Det vil endvidere fortsat være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder og for at indhente yderligere oplysninger, eksempelvis helbredsoplysninger.
Til nr. 38
Efter § 39, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning.
Det foreslås i lovens § 39, nr. 6, at »Jobcenterets« ændres til »Kommunens«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 39
Efter § 40, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan.
Det følger af lovens § 43, at rehabiliteringsplanen dels består af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes i sager om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 18 og 19.
For en yderligere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens § 40, stk. 2, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at reglerne om, at kommunerne skal etablere et rehabiliteringsteam, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 40 og 41
Det fremgår bl.a. af § 41, stk. 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 4-8.
Det fremgår endvidere af § 41, stk. 2, nr. 5, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 5-8.
Det foreslås, at i lovens § 41, stk. 2, nr. 2, ændres § 6, nr. 4-8 til § 6, nr. 4-7.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 41, stk. 2, nr. 5, ændres § 6, nr. 5-8 til § 6, nr. 5-7.
Forslaget vil betyde, at henvisningen i de pågældende bestemmelser til målgruppen i § 6, nr. 8, om personer i ressourceforløb udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 42
I §§ 43-45 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om rehabiliteringsplanen, som dels består af en forberedende del, som udarbejdes for alle, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes i sager om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, jf. lovens kapitel 18 og 19.
Det foreslås, at overskriften før § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes således: »Beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 43, hvor det foreslås at nyaffatte § 43.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 43
Det fremgår af § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer i omfattet af § 6, nr. 7 og 8, det vil sige personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, jf. lovens kapitel 18 og 19.
For en yderligere beskrivelse af gældende ret henvises pkt. 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens § 43 affattes således, at når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for enten fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens kapitel 20, eller førtidspension efter lov om social pension, udarbejder kommunen en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.
Forslaget skal understøtte, at tilkendelse af førtidspension og fleksjob fortsat vil ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og begrænse risikoen for stor variation i tilkendelser af førtidspension og fleksjob på tværs af kommuner.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at reglerne om oprettelse af rehabiliteringsteams m.v. ophæves med den konsekvens, at rehabiliteringsplanens forberedende del ikke længere vil skulle udarbejdes i sager om førtidspension, fleksjob m.v.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 5, og § 1, nr. 96, hvor det foreslås, at den samlede beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om henholdsvis førtidspension og fleksjob.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 44, om indholdet i beskrivelsen af personens forudsætninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 44
Efter § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens forberedende del indeholde oplysninger om 1) job og uddannelsesmål, 2) jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats samt 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.
Det foreslås, at i lovens § 44, stk. 1, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«, og i § 44, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »konsultation«: », jf. dog stk. 2«.
Forslaget vil betyde, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indeholde oplysninger om 1) job og uddannelsesmål, 2) jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats samt 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.
Forslaget om, at der indsættes en henvisning til stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 45, hvor det foreslås, at der i § 44 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter kravet om, at beskrivelsen skal indeholde den praktiserende læges vurdering kan fraviges.
Med forslaget vil der komme til at gælde de samme krav til indholdet af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde, som der efter de gældende regler er til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 50 og bemærkningerne hertil, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og muligheden for at fravige kravet til indholdet i beskrivelsen af personens forudsætninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 45
Efter § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens forberedende del indeholde oplysninger om 1) job og uddannelsesmål, 2) jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats samt 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.
Det foreslås i lovens § 44, at indsætte et nyt stk. 2 om, at vurderer kommunen, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, kan danne tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten fra den praktiserende læge.
Forslaget vil betyde, at kommunen ved udarbejdelsen af den samlede beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, efter en konkret vurdering vil kunne undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.
Bestemmelsen svarer til den mulighed for at fravige kravet til indholdet i rehabiliteringsplanens forberedende del, som efter de gældende regler fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., hvor der med hjemmel i lovens § 47, stk. 3, er fastsat, at hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, kan kommunen undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 46
Det fremgår af § 44, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Det foreslås, at i lovens § 44, stk. 2, der bliver stykke 3, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes« til: »Kommunen udarbejder beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.
Forslaget vil betyde, at kommunen skal udarbejde beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde i samarbejde med personen på samme måde, som kommunen i dag skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med personen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 47
Det fremgår af § 44, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
Det foreslås, at lovens § 44, stk. 3, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter kommunen ikke længere skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling om bl.a. førtidspension og fleksjob.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 48
Det følger af § 45 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer i jobafklaringsforløb vil rehabiliteringsplanens indsatsdel bl.a. skulle indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 45, stk. 2.
Det foreslås, at før § 45 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes: »Rehabiliteringsplanens indsatsdel«.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, og bemærkningerne hertil, hvoraf det fremgår, at personer i jobafklaringsforløb fortsat skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 49
Efter § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og indgå i personens »Min Plan«.
Det foreslås, at i lovens § 45, stk. 1, ændres »på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling« til: »for personer omfattet af § 6, nr. 7«.
Forslaget vil betyde, at personer i jobafklaringsforløb fortsat skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel, som skal indgå i personens »Min Plan«, jf. lovens § 45, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve reglerne om rehabiliteringsteamet, og der ikke længere vil være sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet har afgivet en indstilling i sagen.
Forslaget ændrer ikke på de gældende regler om de indholdsmæssige krav til rehabiliteringsplanens indsatsdel for personer i jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsplanens indsatsdel vil således fortsat bl.a. skulle indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 45, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 50
Efter § 47, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af rehabiliteringsplanen, og muligheden for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, og der er i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke oplysninger, rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats.
Herudover fremgår af bekendtgørelsens § 4, at kommunen som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del skal indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde på en lægeattest. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, kan kommunen dog undlade at indhente lægeattesten. Der er endvidere fastsat regler om, at det er muligt at fravige kravet til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del i visse sager om førtidspension.
For yderligere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i lovens § 47, stk. 3, ændres »regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »regler om indholdet af og mulighed for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.
Det forventes, at der med hjemmel i den ændrede bemyndigelsesbestemmelse i § 47, stk. 3, vil blive fastsat regler om indholdet af og muligheden for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde. Der forventes at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, hvilke oplysninger beskrivelsen vil skulle indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats. Der forventes endvidere at blive fastsat nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indholdet af beskrivelsen i visse sager om førtidspension. Det forventes, at de regler, der fastsættes, i vid udstrækning vil komme til at svare til de regler, der i dag gælder i forhold til indhold og muligheden for at fravige kravene til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 51
Det følger af § 47, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i 1) kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager og 2) i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller sager om førtidspension efter lov om social pension.
Efter lovens § 47, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapitel 21.
Det foreslås, at lovens § 47, stk. 4 og 5, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det foreslås, at der skal udarbejdes en beskrivelse af personens forudsætninger for kunne arbejde, som skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse i sager om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 43 og § 8, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Forslaget skal yderligere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 15, hvor det foreslås, at kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension. Afslutningsvis skal forslaget ses i sammenhæng med § 1, nr. 95, hvor det foreslås at ophæve revalideringsordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 52
Det følger af § 53, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-8 og § 54.
Det foreslås, at i lovens § 53, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-8«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 53, hvor § 53, stk. 2, ophæves, og hvor stk. 3-9 herefter bliver stk. 2-8.
Til nr. 53
Efter lovens § 53, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbud om uddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at lovens § 53, stk. 2, ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås at ophæve lovens § 96.
Til nr. 54
Det følger bl.a. af § 53, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 8, kan tilbud fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig forståelse.
Det følger bl.a. af lovens § 206, at for personer omfattet af § 6, nr. 8, kan klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse indbringes for jobcenteret.
Det foreslås, at i lovens §§ 53, stk. 4, og 206, udgår § 6, nr. 8.
Forslaget vil betyde, at henvisningen i de pågældende bestemmelser til målgruppen i lovens § 6, nr. 8, fjernes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 55
Det fremgår af § 53, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a kan tilbud uanset stk. 1 og 5 gives, med henblik på at personen opfylder arbejdspligten, og uanset stk. 4 kan tilbud efter kapitel 14 om vejledning og opkvalificering alene gives, hvis betingelserne i § 105 b, stk. 1 eller 2, er opfyldt.
Det foreslås, at i lovens § 53, stk. 9, ændres »og 5« til: »og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 53, hvor § 53, stk. 2, ophæves, og hvor stk. 3-9 herefter bliver stk. 2-8.
Til nr. 56 og 57
Det følger bl.a. af § 55, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ikke kan gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2-4.
Det følger bl.a. af lovens § 55, stk. 2, at personer, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet.
Det foreslås, at i § 55, stk. 1, ændres stk. 2-4 til stk. 2 og 3.
Det foreslås endvidere, at lovens § 55, stk. 2, ophæves.
Forslagene vil betyde, at § 55, stk. 2, der indeholder regler for personer, der er omfattet af revalideringsordningen ophæves, og at der som følge heraf foretages en konsekvensændring i § 55, stk. 1 af henvisningen til de stykker, som rykker.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen foreslås ophævet.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 58
Efter lovens § 55, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilbud efter §§ 96 og 97 a, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.
Efter § 100, stk. 3, i loven, kan tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.
Det foreslås, at i lovens § 55, stk. 4, 1.pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., og § 100, stk. 3, ændres »§§ 96 og 97a« til »§ 97a«.
Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås, at lovens § 96 ophæves.
Til nr. 59
Det fremgår bl.a. af § 57, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik.
Det foreslås, at i lovens § 57, stk. 1, efter § 6 indsættes: »bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10.«
Forslaget vil betyde, at henvisningerne til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 60
Det fremgår bl.a. af § 61, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet § 6, nr. 8, kan virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger.
Det foreslås, at i lovens § 61, stk. 1, nr. 2, ændres § 6, nr. 5-11 til § 6, nr. 5-7, 9 og 11.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lovens § 6, nr. 8, om personer i ressourceforløb udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 61
Det fremgår bl.a. af § 66, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at i § 66, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter § 6: »bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10.«
Forslaget vil betyde, at henvisningerne til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 62
Det fremgår bl.a. af § 68, nr. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 6, nr. 3, 5-8 og 10, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud have en varighed, der udgør op til 6 måneder hos arbejdsgivere.
Det foreslås, at i lovens § 68, nr. 2, 1. pkt., ændres § 6, nr. 5-8 og 10 til § 6, nr. 5-7.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 63
Det fremgår af § 69, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en forudgående periode på mindst 6 måneder, skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Det foreslås i lovens § 69, stk. 2, at § 6, nr. 6-8 ændres til § 6, nr. 6 og 7.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lovens § 6, nr. 8, om personer i ressourceforløb, udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 64 og 65
Det fremgår bl.a. af § 72, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6, nr. 1-8, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.
Det fremgår af lovens § 72, stk. 3, nr. 2, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.
Det fremgår bl.a. af lovens § 97, stk. 1, at inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1-8, få tilbud om korte erhvervsrettede kurser.
Det fremgår bl.a. af lovens § 155, stk. 1, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås aftale om, er omfattet af § 6, nr. 1-8.
Det foreslås, at i lovens §§ 72, stk. 1, 97, stk. 1, og 155, stk. 1, ændres § 6, nr. 1-8 til § 6, nr. 1-7.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 72, stk. 3, nr. 2, ændres § 6, nr. 7 og 8 til § 6, nr. 7.
Forslagene vil betyde, at henvisningerne i de pågældende bestemmelser til målgruppen i § 6, nr. 8, fjernes.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 66
Det følger bl.a. af § 73 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at løn for ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 10, som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn, og at arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Det foreslås, at lovens § 73 ophæves.
Forslaget vil betyde, at bestemmelsen, der vedrører personer i revalidering, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 67 og 68
Det fremgår bl.a. af § 76, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering. Lovtilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.
Det fremgår bl.a. af § 173, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan gives støtte til særlige udgifter.
Det foreslås, at i lovens §§ 76, stk. 4, 1. pkt., og 173, 1. pkt., udgår § 6, nr. 8 og 10.
Forslaget vil betyde, at henvisningerne til § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering fjernes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 76, stk. 4, 2. pkt., udgår jf. dog stk. 5.
Forslaget vil betyde, at der i bestemmelsen foretages en konsekvensændring som følge af, at § 76, stk. 5, samtidig foreslås ophævet, jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 69.
Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 69
Det fremgår af lovens § 76, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, i elev- og lærlingeforhold skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde.
Det foreslås, at lovens § 76, stk. 5, ophæves.
Forslaget vil betyde, at bestemmelsen, der vedrører personer i revalidering, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 70
Det fremgår bl.a. af § 90 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, bortset fra personer som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, som har hjemmel i lov og udbydes generelt.
Det foreslås, at i lovens § 90, 1. pkt., indsættes: »bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8, og § 6, nr. 10. «
Forslaget vil betyde, at målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering undtages fra bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 71
Det fremgår bl.a. af § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, bortset fra personer som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.
Det foreslås, at i lovens § 91, 1. pkt., indsættes: »bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 8, og § 6, nr. 10.«
Forslaget vil betyde, at målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer i henholdsvis ressourceforløb og revalidering undtages fra bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 72
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der før § 96 en overskrift med teksten »Puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje«.
Det foreslås, at overskriften før § 96 ændres til »Den regionale uddannelsespulje«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås, at lovens § 96 om puljen til uddannelsesløft ophæves. Overskriften tilrettes derfor, så den fremover alene henviser til den regionale uddannelsespulje, som fremgår af lovens § 97.
Til nr. 73
Efter § 96, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en pulje, få tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dvs. personen er ufaglært.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.
Efter lovens § 96, stk. 2, er personen under uddannelsen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Det foreslås, at lovens § 96 ophæves.
Med forslaget ophæves reglerne om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og puljen ophæves.
Forslaget vil medføre, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, fremover ikke kunne få tilbud om henholdsvis hele eller dele af en erhvervsuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse inden for puljen, og kommunen vil fremover ikke kunne give disse tilbud, hvor kommunen inden for puljen modtager 80 pct. refusion for udgifterne til tilbuddet.
Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, vil fortsat kunne få tilbud om hele eller dele af en erhvervsuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lovens § 90, hvis kommunen bevilger det, men kommunen modtager ikke refusion for disse tilbud efter lovens kapitel 33.
Dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, vil endvidere fortsat have ret til at påbegynde et tilbud i form af en erhvervsuddannelse, som fremgår af den landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, efter § 97 a i loven.
Der henvises til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 74
Regler vedrørende den regionale uddannelsespulje følger af § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a. af § 97, stk. 1, at inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 10-13, få tilbud om korte erhvervsrettede kurser.
Det foreslås, at i lovens § 97, stk. 1, ændres § 6, nr. 10-13 til § 6, nr. 11-13.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til § 6, nr. 10, om personer i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 75
Efter den gældende § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.
Det foreslås, at i lovens § 97 a, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 4«.
Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 76, hvor det foreslås at ophæve lovens § 97 a, stk. 4.
Til nr. 76
Efter § 97 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der ikke gives tilbud efter bestemmelsens stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.
Det foreslås, at lovens § 97 a, stk. 4, ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås at ophæve lovens § 96.
Til nr. 77
Regler vedrørende pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv følger af lovens § 97 b. Det fremgår bl.a. af § 97 b, stk. 1, nr. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 8, er omfattet af retten til tilbud om uddannelse.
Det foreslås, at lovens § 97 b, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Forslaget vil betyde, at bestemmelsen, der vedrører målgruppen i § 6, nr. 8, om ressourceforløb ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen, og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 78
Regler vedrørende pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv følger af lovens § 97 b. Det fremgår af § 97 b, stk. 1, nr. 5, at personer omfattet af § 6, nr. 10-13, er omfattet af retten til tilbud om uddannelse.
Det foreslås, at i lovens § 97 b, stk. 1, nr. 5, ændres § 6, nr. 10-13 til § 6, nr. 11-13.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til § 6, nr. 10, om personer i revalidering udgår.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 79
Det fremgår af § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter §§ 96 og 97.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler om puljen til uddannelsesløft i bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft.
Det foreslås, at i lovens § 99, stk. 3, ændres »om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter §§ 96 og 97« til: »om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter § 97«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås, at lovens § 96 ophæves. Som konsekvens heraf ophæves bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om puljen ligeledes.
Til nr. 80
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en overskrift til kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med teksten »Ret og pligt til tilbud for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3«.
Det foreslås, at i overskriften til lovens kapitel 15 ændres: »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 81, hvor reglerne om pligt til tilbud for kontanthjælpsmodtagere sammenskrives i § 100, stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 84 og 87, hvor reglerne om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere sammenskrives i § 102 i lovens kapitel 15 og lovens kapitel 16 ophæves.
Til nr. 81
Det fremgår af § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.
Bestemmelsen omhandler job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i lovens § 100, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 3« til: »§ 6, nr. 2-5«.
Med forslaget indskrives uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, i reglen for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, om, at de har pligt til at tage imod tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget medfører ingen ændringer i pligterne for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, idet de også efter gældende § 104, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at tage imod tilbud, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse, medmindre pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, eller hvis personen deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven.
Da uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, også efter lov om aktiv socialpolitik er fritaget for rådighedsforpligtelsen, herunder for pligten til at tage imod tilbud, når de deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, indskrives denne fritagelse for pligten ikke i § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 82 og 83
Det fremgår af overskriften til og § 101 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret løbende skal vurdere og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.
Lovens § 101 omfatter dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse.
Jobcenterets løbende forpligtelse til at vurdere og give tilbud til personer, som har behov for dette, fremgår også af lovens § 29. Efter § 29 skal indholdet i jobsamtalerne til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at personen får den indsats, der er behov for.
Det foreslås, at overskriften før lovens § 101 ophæves.
Det foreslås videre, at lovens § 101 ophæves.
Det foreslås dermed at ophæve både overskriften før og lovens § 101.
Forslagene ændrer ikke ved kommunernes forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i hele deres ledighedsperiode, idet denne forpligtelse også fremgår af lovens § 29. Den enkelte vil også fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 84
Det fremgår af § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, senest efter 6 måneder har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog stk. 3, 4 og 6 og § 83, stk. 2.
Det fremgår af lovens § 105, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, hurtigst muligt og senest efter 1 måned har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse, jf. dog stk. 4 og 5. Efter bestemmelsens stk. 2, må der højst være 4 måneder mellem tilbud.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens § 102, stk. 1, nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunen skal give mindst et tilbud efter kapitel 11-14 til mindst 75 pct. af personerne omfattet af § 6, nr. 1, 2 og 4, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og omhandler de krav, der fremover stilles til kommunen i forhold til at give tilbud til disse personer. Bestemmelsen omfatter dog ikke kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a. Disse personer vil dermed fortsat skulle deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.
Det foreslås, at kommunen skal give mindst et tilbud efter lovens kapitel 11-14 til mindst 75 pct. af personerne i persongruppen: Dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt.
Tilbud efter lovens kapitel 11-14, omfatter tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering. De enkelte tilbud skal fortsat opfylde betingelserne i kapitlerne 11-14, f.eks. betingelsen om, at tilbud om nytteindsats alene kan gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud.
Formålet med forslaget er at reducere lovkravene til kommunernes pligt til at give tilbud i de første 6 måneder for at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af indsatsen i dialog med den enkelte.
Med forslaget ændres de gældende regler om individuelle krav til tilbud for personerne, hvor kommunen skal give tilbud til alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person ikke nødvendigvis har behov for et tilbud.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 87, hvor det foreslås, at lovens kapitel 16 ophæves, og vil betyde, at kravene om kontinuerlig ret og pligt til tilbud for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og kravene om ret og pligt til tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ophæves.
Forslaget vil betyde, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fremover ikke vil have en ret til tilbud senest ved 6 måneders ledighed, da kommunerne vil kunne vælge at undlade at give et tilbud til hver fjerde dagpengemodtager, job- eller uddannelsesparate kontanthjælpsmodtager, og da aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere vil være omfattet af reglerne om ret og pligt til tilbud.
Den enkelte dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.
For kommunerne betyder forslaget, at de vil få større frihed til at tilrettelægge indsatsen med fokus på den enkeltes individuelle behov. Kommunerne vil i højere grad få mulighed for konkret at vurdere, hvilken intensitet i indsatsen, som beskæftigelsesfagligt giver bedst mening, og hvilke personer, der skal have tilbud.
Forslaget ændrer ikke ved kommunernes forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i hele deres ledighedsperiode, idet denne forpligtelse fortsat fremgår af kontaktforløbet, jf. lovens § 29.
Forslaget ændrer heller ikke på, at alle dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fortsat har pligt til at deltage i tilbud, medmindre de er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik eller regler fastsat med hjemmel i disse love.
Det foreslås i stk. 1, 2 pkt., at tilbuddet skal påbegyndes senest efter 6 måneder, jf. dog stk. 3 og 4.
Med henvisningen til stk. 3 og 4 foreslås det, at kravet om, at tilbuddet skal påbegyndes af personen senest efter 6 måneders ledighed, ikke skal gælde i tilfælde, hvor personen
– skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er givet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller
– ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor kommunen herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Kommunen skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.
Forslaget vil betyde, at de gældende regler om, hvornår tilbuddet senest skal påbegyndes, og de tilfælde der gælder for at udskyde tilbud for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover også vil omfattet uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Med forslaget omfattes uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere af reglerne for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dermed vil reglerne i lovens § 102, stk. 2, også gælde i forhold til uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. at der vil gælde krav om, at tilbuddet skal have en varighed på 2 uger.
Med forslaget ensrettes og sammenskrives reglerne om krav til kommunens tilbud til uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere med reglerne for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 85
Det fremgår af § 102, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, ikke kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.
Det foreslås, at i lovens § 102, stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »for personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2«.
Med forslaget vil tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser fortsat ikke kunne indgå i kravet til kommunens tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus vil fortsat kunne indgå i kravene om tilbud for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Derudover vil tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til, fortsat ikke kunne indgå i kravene om tilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 86
Det fremgår af § 102, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1.
Det foreslås, at § 102, stk. 6, ophæves.
Med forslaget vil disse tilbud fremover kunne indgå i kravet til kommunens tilbud til dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.
Forslaget vil medføre, at kommunerne vil få større frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen, idet de i højere grad vil få mulighed for konkret at vurdere, hvilke tilbud den enkelte skal have.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 87
De gældende regler om ret og pligt til tilbud for kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, fremgår af kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovens § 104 omhandler personernes pligt til at tage imod tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele deres ledighedsperiode, medmindre pligten er bortfaldet.
Lovens § 105 omhandler personernes ret og pligt til at deltage kontinuerligt i tilbud efter kapitel 11-14 i hele deres ledighedsperiode, medmindre de er fritaget herfor.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens kapitel 16 ophæves.
Med forslaget ophæves kapitel 16, idet reglerne for kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, i stedet vil fremgå af lovens kapitel 15.
Forslaget skal dermed ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 81, hvor det foreslås, at sammenskrive reglerne om pligt til at tage imod tilbud for kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, med reglerne om pligt til at tage imod tilbud for kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, i lovens kapitel 15.
Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 84, hvor det foreslås, at reglerne for kommunernes tilbud til dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, fremover vil fremgå af lovens kapitel 15.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81 og 84, og til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Til nr. 88
Det følger af § 105 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at i antallet af timer i indsatsen efter § 105 a medregnes desuden timer, hvor personen er ansat ordinært som lønmodtager, deltager i samtaler i jobcenteret, jf. kapitel 7, deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, jf. regler fastsat i medfør af § 39, er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22, er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
Det foreslås i lovens § 105 b, stk. 3, at »er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22,« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve jobrotationsordningen i lovforslagets § 1, nr. 96.
Til nr. 89
Det følger af § 106, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, og deltage i samtaler efter kapitel 7 og tilbud efter kapitel 11-14.
Det foreslås, at i lovens § 106, stk. 1, ændres nr. 7 og 8 til og 7, og personer omfattet af § 6, nr. 10, udgår.
Forslaget vil betyde, at henvisningerne til § 6, nr. 8 og 10, om personer i målgruppen for henholdsvis ressourceforløb og revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2-3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 90
Afsnit VI i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering.
Det foreslås, at i overskriften til Afsnit VI udgår ressourceforløb og revalidering.
Forslaget vil betyde, at der fremover ikke henvises til ressourceforløb og revalidering i overskriften til afsnit VI.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen foreslås ophævet.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 91
Efter § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen forelægge sager om det første jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats, og kommunen herudover vurderer, at der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats der skal indgå i jobafklaringsforløbet.
Det foreslås, at lovens § 109 ophæves.
Forslaget vil medføre, at i sager om jobafklaringsforløb, hvor kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats, vil det være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvormed kommunen ikke længere skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling om bl.a. førtidspension og fleksjob.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 92
§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører kommunens vurdering af arbejdsevne og muligheder for at vende tilbage i arbejde for personer i jobafklaringsforløb, som skal foretages inden jobafklaringsforløbet ophører.
Det fremgår bl.a. af lovens § 111, stk. 1, nr. 3, at det skal vurderes, om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det følger af lovens § 111, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hvis kommunen inden ophøret af et jobafklaringsforløb vurderer, at personen enten er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom eller vurderes at være i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal personen have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at i lovens § 111, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, udgår henvisningen til ressourceforløb.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 93
Det følger af lovens § 111, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hvis kommunen inden ophøret af et jobafklaringsforløb vurderer, at personen enten er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom eller vurderes at være i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal personen have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at lovens § 111, stk. 2, ophæves.
Forslaget vil medføre, at sager om et nyt jobafklaringsforløb ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet inden ophøret af et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom eller i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og dermed ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling om nyt jobafklaringsforløb, førtidspension, fleksjob m.v.
Forslaget vil medføre, at i sager om jobafklaringsforløb, hvor kommunen vurderer, at personen er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom og skal have et nyt jobafklaringsforløb, vil det være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 94
Efter § 111, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen, inden den forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år, efter en konkret vurdering tage stilling til, om der er behov for en vurdering fra klinisk funktion af personens muligheder for at arbejde.
Det foreslås, at i lovens § 111, stk. 4, ændres »forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om« til: »træffer afgørelse om, at«.
Forslaget vil betyde, at i sager, hvor kommunen påtænker at træffe afgørelse om, at personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, vil kommunen fortsat efter en konkret vurdering skulle tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til en vurdering af personens muligheder for at arbejde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og dermed ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling om nyt jobafklaringsforløb, førtidspension, fleksjob m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 95
Kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler ressourceforløb og indeholder §§ 112-115 a, om målgruppen for ressourceforløb, indsatsen i ressourceforløb, retten til personlig jobformidler, varigheden af ressourceforløb og førtidspensionister i ressourceforløb. For en nærmere beskrivelse af de gældende regler henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens kapitel 19 ophæves.
Forslaget vil betyde, at ressourceforløbsordningen ophæves, og at der ikke længere vil kunne bevilges ressourceforløb. Det vil indebære, at der ikke vil kunne være nye tilgange til ordningen fra tidspunktet fra denne lovs ikrafttræden, som er den 1. februar 2026, jf. lovforslagets § 20, stk. 1. Det vil endvidere betyde, at rehabiliteringsteamet fra tidspunktet fra denne lovs ikrafttræden ligeledes ikke vil kunne afgive indstilling om, at en person skal bevilges ressourceforløb.
Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilget ressourceforløb, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres forløb er afsluttet. Det afgørende vil derfor blive, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb, inden loven træder i kraft. Har kommunen truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb inden denne lovs ikrafttræden, vil de pågældende borgere kunne påbegynde forløb og fortsætte i ressourceforløbet efter de hidtil gældende regler i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En borger, der eksempelvis får bevilliget ressourceforløb i januar 2026 vil således kunne påbegynde forløbet efter lovens ikrafttræden.
Om ophævelse af reglerne om ressourceforløbsydelse henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.2, samt bemærkninger til § 4, nr. 21.
Om overgangsperioden for borgere, som er bevilget ressourceforløb inden lovens ikrafttræden henvises til pkt. 2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 21, stk. 4 og 7 og bemærkningerne hertil.
Om ophævelse af ressourceforløb henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 96
Efter de gældende regler i § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal en afgørelse om fleksjob træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44 i samme lov.
Det fremgår af lovens § 118, stk. 2, at der skal foreligge dokumentation for følgende forud for, at der kan træffes en afgørelse om fleksjob:
– Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
– Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
– Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
– Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.
I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der bl.a. fastsat regler om, at en sag skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden kommunen kan træffe afgørelse om fleksjob.
Det følger således af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal visiteres til eksempelvis fleksjob. Det følger af § 11, stk. 2, i samme lov, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
I lovens § 14 er der fastsat regler om, at en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion skal deltage i rehabiliteringsteamet og bidrage til en vurdering af den konkrete sag, der skal indgå som en del af teamets indstilling.
For den nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.12.1 og 2.13.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at henvisningen til »rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44« ændres til »en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44, og den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
Det betyder, at det fremover vil være en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde og den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator, der skal indgå i grundlaget for afgørelsen.
Fremover vil kommunen skulle træffe afgørelse om visitation til fleksjob på baggrund af en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 45. I den samlede beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde vil der skulle indgå de samme elementer, som indgik i rehabiliteringsplanens forberedende del.
Det vil endvidere være en betingelse for, at kommunen vil kunne visitere en person til fleksjob, at kommunen har indhentet og modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Med forslaget vil sundhedskoordinators vurdering af sagen også fremover komme til at indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne visiteres til fleksjob.
Forslagene ændrer ikke på, at der fortsat skal foreligge dokumentation for følgende forud for, at kommunen kan visitere en person til fleksjob:
– Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
– Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
– Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
– Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, og lovforslagets § 1, nr. 43, om, at kommunen fremover vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til pkt. 2.12.2 og 2.13.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Til nr. 97
Efter de gældende regler i § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det fremgår af lovens § 126, stk. 2, at jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er der bl.a. fastsat regler om, at en sag skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden kommunen kan træffe afgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det følger således af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal visiteres til eksempelvis tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af § 11, stk. 2, i samme lov, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
I lovens § 14 er der fastsat regler om, at en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion skal deltage i rehabiliteringsteamet og bidrage til en vurdering af den konkrete sag, der skal indgå som en del af teamets indstilling.
For den nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.12.1 og 2.13.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 126, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes således, at kommunens afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter stk. 1 sker på baggrund af en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44, og den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Fremover vil kommunen skulle træffe afgørelse om tilbud i form af støtte til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne på baggrund af en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 45. I den samlede beskrivelse af personens forudsætninger vil der skulle indgå de samme oplysninger, som efter de gældende regler indgår i rehabiliteringsplanens forberedende del.
Det vil endvidere være en betingelse for, at kommunen vil kunne give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, at kommunen har indhentet og modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Med forslaget vil sundhedskoordinators vurdering af sagen også fremover komme til at indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne få tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslagene ændrer ikke på, at kommunen fortsat kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som
1) har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) ikke har udnyttet sin ret til tidlig pension, jf. § 26 g i lov om social pension, eller er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
4) ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, og lovforslagets § 1, nr. 43, om, at kommunen fremover vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til pkt. 2.12.2 og 2.13.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Til nr. 98
Det fremgår af 131, stk. 1, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst kan udbetales på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021.
7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.
9) Statens uddannelsesstøtte (su) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (svu) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås i § 131, stk. 1, nr. 7, at ændre »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til », revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund af, at revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelse på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en periode på 3 år.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 99
Kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler revalidering og indeholder §§ 142-148 om målgruppen for revalidering, indsatsen i revalideringsforløb, indsats i form af forrevalidering, forløbets varighed samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed. For en nærmere beskrivelse af de gældende regler om revalideringsordningen henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens kapitel 21 ophæves.
Forslaget vil betyde, at revalideringsordningen ophæves, og at der ikke længere vil kunne blive bevilliget revalidering. Det vil indebære, at der ikke vil kunne være nye tilgange til ordningen fra tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, som er den 1. februar 2026, jf. lovforslagets § 20, stk. 1.
Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilliget revalidering, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres revalideringsforløb er afsluttet. Det afgørende vil derfor blive, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af revalidering til den enkelte person, inden loven træder i kraft. I sådanne tilfælde vil de pågældende personer have mulighed for at påbegynde forløb og at færdiggøre både forrevalidering og revalidering efter de hidtil gældende regler i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En borger, der eksempelvis får bevilliget revalidering i januar 2026, vil således kunne påbegynde revalideringen efter lovens ikrafttræden.
En borger, der eksempelvis er i forrevalideringsforløb i december 2025 vil endvidere kunne starte i egentlig revalidering efter lovens ikrafttræden, f.eks. i maj 2026. Borgeren vil endvidere være berettiget til at få udbetalt revalideringsydelse for perioden fra maj 2026 og frem, såfremt den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Om ophævelse af reglerne om revalideringsydelse henvises pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til § 4, nr. 22.
Om overgangsperioden for personer, som er bevilliget revalidering inden lovens ikrafttræden henvises til pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 21, stk. 5 og 8 og bemærkningerne hertil.
Om ophævelse af revalideringsordningen henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 100
Reglerne om jobrotation følger af §§ 149-153 i kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitlet indeholder de generelle regler for jobrotation såvel som regler om beskæftigede og efteruddannelse, vikarer og jobrotationsydelse.
Der henvises til pkt. 2.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.
Det foreslås, at lovens kapitel 22 ophæves.
Forslaget vil indebære, at jobrotationsordningen ophæves.
Til nr. 101
Det fremgår bl.a. af § 155, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås aftale om, er omfattet af § 6, nr. 1-8, er omfattet af § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse, eller er omfattet af § 6, nr. 10 eller 11.
Det foreslås, at i lovens § 155, stk. 1, ændres § 6, nr. 10 eller 11 til § 6, nr. 11.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i § 6, nr. 10, om personer i revalidering, udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen og dermed tilbuddet til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 102
Det fremgår af § 167, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der kan gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Det fremgår af § 167, stk. 1, 2. pkt., at personerne efter en konkret vurdering kan gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Det fremgår af § 167, stk. 3, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår af § 167, stk. 3, 2. pkt., at mentorstøtten gives i en periode på op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor personen benytter sig af retten til mentorstøtte. Det fremgår af § 167, stk. 3, 3. pkt., at perioden med mentorstøtte kan forlænges, jf. stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at lovens § 167, stk. 3, ophæves.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være ret til mentorstøtte i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse.
Det vil stadig være muligt for en person i målgruppen at få mentorstøtte, da kommunen kan give mentorstøtte efter de almindelige regler i § 167, stk. 1, i loven.
Der henvises til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 103
Reglerne i § 173 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler støtte til særlige udgifter under tilbud. Det fremgår af § 173, 2. pkt., at de samme regler gælder for personer omfattet af § 6, nr. 6, som jf. kapitel 21, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.
Det foreslås, at lovens § 173, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 21, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen i kapitel 21 foreslås ophævet.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 104
Det fremgår bl.a. af § 175, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse. Det fremgår endvidere bl.a. af § 175, stk. 4, at personer omfattet af § 6, nr. 1-10 har ret til få dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås, at i lovens § 175, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres § 6, nr. 1-10 til § 6, nr. 1-7 og 9.
Forslaget vil betyde, at henvisningerne til målgrupperne i lovens § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og i revalidering udgår.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 105
Det fremgår bl.a. af § 176, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, kan få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til udgifter ved deltagelse i tilbuddet.
Det foreslås, at i lovens § 176, stk. 1, 1. pkt., udgår § 6, nr. 8.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lovens § 6, nr. 8, om personer i ressourceforløb, udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 8, foreslås ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.
Til nr. 106
Det følger af § 185, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af digital kommunikation ved arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre tilskud m.v. efter denne lov.
Det følger desuden af lovens § 185, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentor og andre tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af stk. 1.
Det foreslås i lovens § 185, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at »jobrotationsydelse,« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæves jobrotationsordningen i lovforslagets § 1, nr. 100.
Til nr. 107
Efter § 188, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter §§ 184-187, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som afsender.
Det foreslås i lovens § 188, stk. 1, at »jobcenteret,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 108
Det følger af § 189, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobrotationsydelse efter lovens § 152 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at lovens § 189, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve jobrotationsordningen i lovforslagets nr. 1, nr. 100.
Til nr. 109
Det fremgår af § 196, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse efter § 96, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.
Det foreslås, at lovens § 196, stk. 1, ophæves.
Forslaget vil indebære, at staten ikke længere refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft i lovens § 96, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.
Den foreslåede ophævelse af § 196, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 73, hvor det foreslås, at lovens § 96 om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft ophæves. Som følge heraf vil der ikke være behov for en refusionsbestemmelse for tilbud efter § 96.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 110
Det følger af § 201, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter kapitel 22.
Det foreslås, at lovens § 201, stk. 1, ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve jobrotationsordningen i lovforslagets nr. 1, nr. 100.
Til nr. 111 og 112
Reglerne i § 202 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører statens refusion af en kommunes udgifter til udlændinge. Det fremgår bl.a. af § 202, stk. 2, nr. 1, at det omfatter udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 10 og 11. Det fremgår endvidere af § 202, stk. 2, nr. 2, at det omfatter udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervisningsmaterialer efter § 172 og til mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.
Det foreslås, at i lovens §§ 202, stk. 2, nr. 1, og 202, stk. 2, nr. 2, ændres § 6, nr. 10 og 11 til § 6, nr. 11.
Forslagene vil betyde, at henvisningerne til målgruppen i lovens § 6, nr. 10, om personer i revalidering udgår.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen og dermed tilbuddene til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 99.
Til nr. 113
Før § 204 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en overskrift med titlen ”Klage over jobcenterets og kommunens afgørelser”.
Det foreslås, at i overskriften før § 204 i loven udgår »jobcenterets og«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 114
Efter § 204, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunens, herunder jobcenterets, afgørelser efter loven indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås i lovens § 204, stk. 1, at », herunder jobcenterets,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 2
Til nr. 1
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår begrebet ”jobcenter” adskillige gange i forskellige bøjningsformer som den særskilte del af en kommunens forvaltning, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås overalt i loven, at »jobcenteret« ændres til »kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. lovens §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. lovens §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, jf. dog lovens kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at »i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12,« udgår.
Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen fremover selv vil kunne beslutte, hvordan beskæftigelsesindsatsen vil skulle tilrettelægges, og at de opgaver, der udgør beskæftigelsesindsatsen vil kunne placeres alle steder inden for den enkelte kommunale forvaltning. Kommunalbestyrelsen vil således også kunne vælge at placere forskellige dele af beskæftigelsesindsatsen i forskellige forvaltninger, alt efter hvad de selv finder mest hensigtsmæssigt, f.eks. henset til demografi og politiske fokusområder for kommunen.
Til nr. 3
Der findes ikke i dag regler om, at kommunalbestyrelsen skal placere beskæftigelsesindsatsen i et udvalg, når beskæftigelsesindsatsen drøftes.
Lov om kommunernes styrelse indeholder de generelle regler om kommunernes styre, herunder de generelle regler om kommunernes styreformer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.11.1.
Det foreslås, at der efter § 3 a før overskriften før § 5 indsættes en ny bestemmelse i § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i lovens § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen til og med den 31. december 2029 skal placere beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2, samlet i ét stående udvalg efter lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Det vil medføre, at den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2, vil skulle henlægges samlet i ét udvalg.
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget ikke være pålagt at henlægge beskæftigelsesindsatsen til et særskilt udvalg, der alene varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil kunne placere beskæftigelsesindsatsen i et udvalg med andre sagsområder, f.eks. et socialudvalg, så længe beskæftigelsesindsatsen ikke opdeles i flere udvalg.
Bestemmelsen vil ud over almindeligt udvalgsstyrede kommuner også omfatte kommuner, der styres efter §§ 64 a og b i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen foreslås indført med udløbsdato den 31. december 2029. Det vil betyde, at kravet om, at kommunalbestyrelserne vil skulle nedsætte et stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2, kun vil vare en enkelt kommunal funktionsperiode. Herefter vil de almindelige regler i lov om kommunernes styrelse gælde. De nye kommunalbestyrelser, som bliver valgt ved kommunalvalget i november 2025, påbegynder deres funktionsperiode den 1. januar 2026, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i kommunal- og regionalvalgloven.
Det foreslås i lovens § 4, stk. 2, at i kommuner, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af den samlede beskæftigelsesindsats efter lovens § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029, varetages af ét medlem af magistraten.
Det vil betyde, at i kommuner, der styres efter reglerne om magistratstyre i lov om kommunernes styrelse § 64, vil det være ét medlem af magistraten, som vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af den samlede beskæftigelsesindsats efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 2.
I disse tilfælde vil beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2, derfor skulle placeres samlet i én magistratsafdeling, på samme måde, som det gælder udvalgene efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget ikke være pålagt at henlægge beskæftigelsesindsatsen til et særskilt magistratsmedlem, der alene varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil kunne placere beskæftigelsesindsatsen hos et magistratsmedlem med andre sagsområder, f.eks. socialområdet, så længe beskæftigelsesindsatsen ikke opdeles mellem flere magistratsmedlemmer.
Reglen foreslås indført med udløbsdato den 31. december 2029. Det vil betyde, at kravet om, at kommunalbestyrelserne vil skulle sørge for, at den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter lovens § 3, stk. 2, varetages af ét magistratsmedlem, kun vil vare en enkelt kommunal funktionsperiode. Herefter vil de almindelige regler i lov om kommunernes styrelse gælde.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at i kommuner, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029, varetages samlet af kommunalbestyrelsen.
Det vil betyde, at i kommuner, der har udvalgsløst styre, hvor kommunalbestyrelsen hverken nedsætter et økonomiudvalg eller stående udvalg, vil beskæftigelsesindsatsen skulle behandles samlet af kommunalbestyrelsen.
Dette er i overensstemmelse de gældende regler for udvalgsløst styre efter § 65 a i lov om kommunernes styrelse, hvor kommunalbestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender.
Bestemmelsen foreslås indført med udløbsdato den 31. december 2029. Herefter vil de almindelige regler i lov om kommunernes styrelse gælde. For så vidt angår kommuner med udvalgsløst styre vil dette betyde, at kommunen fortsat vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender, herunder beskæftigelsesindsatsen.
Til nr. 4
Før § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der en overskrift med titlen ”Jobcentre”.
Det foreslås, at overskriften før § 5 ophæves, således at overskriften »Jobcentre« ikke længere fremgår af loven.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 5
Efter § 5, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunalbestyrelsen sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 5, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver.
Det foreslås, at lovens § 5 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil skulle sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ophævelse vil desuden betyde, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil kunne beslutte, at jobcenteret også vil kunne varetage andre opgaver.
Kommunalbestyrelsen vil derfor fremover selv kunne beslutte, i hvilken del af kommunen beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsen vil skulle varetages. Kommunalbestyrelsen vil derfor frit kunne placere beskæftigelsesindsatsen, inden for kommunens egen administration. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne beslutte, at dele af opgaverne i beskæftigelsesindsatsen, som defineret i lovens § 3, stk. 2, vil skulle placeres i flere forskellige forvaltninger, ligesom de vil kunne beslutte at lægge området sammen med andre forvaltninger.
Til nr. 6
Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og kapitel 2 a. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Det foreslås i lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at »Jobcenteret« ændres til »Kommunen«, og »stk. 2-7, §§ 9-12 og« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 7
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen som hovedregel skal ligge i jobcenteret og derfor ikke kan placeres helt eller delvist i andre dele af den kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er undtaget i § 6, stk. 2-7, i lov om organisering og understøttelse m.v.
Det foreslås, at lovens § 6, stk. 2-7, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 8
Efter § 7, stk. 1-3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Det foreslås i lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., at »Jobcenteret« ændres til »Kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 9
Efter § 8, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.
Efter lovens § 8, stk. 2, skal kommunen udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den forbindelse bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Det foreslås, at lovens § 8 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 10
I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er der fastsat regler om, at kommunerne skal oprette et rehabiliteringsteam, og om rehabiliteringsteamets opgaver, formål, sammensætning m.v.
Før lovens § 9 er der overskrifter med titlen ”Rehabiliteringsteam m.v. Opgaver, formål, og sammensætning af rehabiliteringsteam”.
Det foreslås, at overskrifterne før § 9 i loven ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve §§ 9-12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 11
I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. er der fastsat regler om rehabiliteringsteamets opgaver, formål og sammensætning m.v.
Efter § 9, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen oprette et rehabiliteringsteam. Det følger af lovens § 9, stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation og sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår eller øger sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter lovens § 10, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet være sammensat med en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator. Herudover skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, når det er relevant for sagen.
Det følger af lovens § 11, stk. 2, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
Efter lovens § 12 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.12.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at lovens §§ 9-12 ophæves.
Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil være krav om, at kommunen vil skulle oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive en indstilling, inden kommunen kan træffe afgørelse om fleksjob, førtidspension, et nyt jobafklaringsforløb m.v.
Forslaget vil endvidere betyde, at det fremover vil være op til kommunerne at tilrettelægge den tværfaglige koordinering af samarbejdet om indsatsen for personen på tværs af forvaltninger, så de rette fagligheder inddrages i bl.a. sager om førtidspension og fleksjob.
Herudover vil forslaget betyde, at når kommunen vurderer, at en sygedagpengemodtager eller en person på jobafklaringsforløb har behov for en tværfaglig indsats, vil det altid være op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.
Forslaget vil ikke ændre på, at personen fortsat vil have ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler personens sag.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 43, hvor det foreslås, at kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, hvis kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for enten fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller førtidspension efter lov om social pension. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 15, hvor det foreslås, at kommunerne vil skulle benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, inden kommunerne træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunen skal indgå en samarbejdsaftale med regionen om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Det foreslås, at i lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår », og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve reglerne i lovens §§ 9–12 om rehabiliteringsteamets oprettelse, formål, opgaver m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 14, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal sundhedskoordinatoren deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, og efter behov yde bistand i de konkrete sager til kommunens forberedelse af sagerne forinden forelæggelsen for teamet og i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del at teamets indstilling i den konkrete sag.
Det følger af lovens § 14, stk. 2, at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i visse sager om ressourceforløb.
Det foreslås, at lovens § 14 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve reglerne i lovens §§ 9 – 12 om rehabiliteringsteamets oprettelse, formål, opgaver m.v. Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 95, hvor det foreslås, at lovens kapitel 19 om ressourceforløb, ophæves.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 15 og 16, hvor det foreslås, at kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob m.v., og at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning i disse sager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan kommunen alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Af bestemmelsen følger det bl.a., at hvis kommunen har brug for sundhedsfaglig rådgivning i en sag, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion. Det følger endvidere, at hvis kommune har behov for at rekvirere en lægeattest fra en speciallæge til brug for sagen, skal kommunen rekvirere attesten fra klinisk funktion. Det samme gælder i sager om ressourceforløb, fleksjob, jobafklaringsforløb og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås, at i lovens § 15 ændres », som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende« til: »om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende«.
Forslaget vil betyde, at kommunen fortsat alene vil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Forslaget vil endvidere betyde, at kommunen fortsat alene kan rekvirere lægeattester fra praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion i disse sager.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 95, hvor det foreslås, at reglerne om ressourceforløb ophæves. Forslagets skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at reglerne om rehabiliteringsteamet, ophæves.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 18, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at fravige reglerne i § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det følger af § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan kommunen alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Det foreslås, at der i § 15 indsættes et nyt stk. 2 om, at kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.
Forslaget vil betyde, at kommunen som udgangspunkt vil skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundskoordinator fra klinisk funktion, når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 4, hvor det foreslås, at en sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion som udgangspunkt vil skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne tilkendes førtidspension. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 96, hvor det foreslås, at den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator vil skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne bevilges fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Af § 14, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det, at sundhedskoordinator bl.a. skal bidrage til vurdering af den konkrete sag i rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinators vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den konkrete sag.
Det foreslås, at der efter lovens § 15 indsættes § 15 a.
Det foreslås i stk. 1, at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension.
Forslaget vil betyde, at kommunerne som udgangspunkt vil skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundskoordinator fra klinisk funktion, når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Den sundhedsfaglige rådgivning vil ligesom i dag skulle have fokus på helbredets betydning for borgerens mulighed for at arbejde herunder for at udvikle arbejdsevnen, og skal understøtte en ensartet praksis for tilkendelse af fleksjob og førtidspension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 13, hvor det foreslås at ophæve reglerne i lovens § 14.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 15, hvorefter kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator i sager om førtidspension, fleksjob m.v.
Det foreslås i stk. 2, at den sundhedsfaglige rådgivning ydes efter inddragelse af personen.
Forslaget vil betyde, at personen skal inddrages i forbindelse med, at sundhedskoordinator yder sundhedsfaglig rådgivning i sagen. Det vil blandt andet betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være en kontakt mellem sundhedskoordinator og personen. Det vil kunne være i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 19 og bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår, at der forventes at blive fastsat nærmere regler eksempelvis om, at kommunen og regionen vil skulle aftale, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension og fleksjob tilrettelægges, herunder hvordan borgeren skal inddrages i den sundhedsfaglige rådgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter § 16 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunen betale for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
Det foreslås, at i lovens § 16 udgår », herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, pris for de ydelser den kliniske funktion yder kommunen samt krav til lægeattesters udformning og indhold.
I bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v. er der bl.a. fastsat nærmere regler om regionernes levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og om at kommunen og regionen kan aftale, at kommunen på vegne af klinisk funktion kan rekvirere journaloplysninger og statusattest fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere borgerens praktiserende læges oplysninger.
Det foreslås, at i lovens § 17, stk. 1, ændres »og krav til lægeattesters udformning og indhold« til: », krav til lægeattesters udformning og indhold, muligheden for at fravige reglerne om kommunernes rekvirering af lægeattester i § 15, stk. 1, nr. 2, og muligheden for, at regionerne indbyrdes kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region«.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen forventes der at blive fastsat nærmere regler om, at kommunen vil kunne rekvirere statusattester og journaloplysninger fra en speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, der vil være behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger med disse attester. Dermed vil der komme til at gælde stort set samme muligheder for at rekvirere statusattester, journaloplysninger og status fra psykolog, som der i dag gælder i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Der forventes endvidere at blive fastsat nærmere regler om, at regionerne indbyrdes vil kunne aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region.
Formålet er af understøtte, at regionerne vil få større fleksibilitet i forhold til organiseringen af de kliniske funktioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.
I bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v., er der fastsat nærmere regler om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Der er bl.a. fastsat regler om, at sundhedskoordinators forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, at sundhedskoordinatoren kan drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren, og at sundhedskoordinators sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob sker i form af en udtalelse til brug for sagen.
Det foreslås, at i lovens § 17, stk. 2, ændres », som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob« til: »om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende«.
Med hjemmel i den ændrede bemyndigelse forventes der at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, at kommunen og regionen vil skulle aftale, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension og fleksjob tilrettelægges. Der forventes endvidere fastsat regler om, at inddragelse af personen blandt andet vil betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være kontakt mellem personen og sundhedskoordinator, og dette vil kunne ske i form af et fysisk deller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.
Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, at sundhedskoordinators rådgivning vil skulle ske på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen vil skulle udarbejde for personer i målgruppen for førtidspension og fleksjob, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at understøtte implementeringen i kommunerne af reformer og understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.
Det foreslås i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, at »reformer,« ændres til »reformer og«, og i nr. 2 at »kommunerne og« ændres til »kommunerne.«.
Forslaget er en konsekvens af, at der fremover ikke vil skulle ske en statslig koordination af indsatsen for voksen-, efter-, og videreuddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 19, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 21
Efter § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU-koordinationen). VEU-koordinatorernes arbejde er efterspørgselsdrevet med henblik på at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske arbejdsmarked.
Det foreslås, at lovens § 20, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Forslaget vil betyde, at der fremover ikke skal ske en statslig koordination af indsatsen for voksen-, efter-, og videreuddannelse.
Til nr. 22
Kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastlægger rammerne for et statsligt tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats for personer med længerevarende ledighed. Med hjemmel i lovens §§ 22 a og 22 f er der fastsat nærmere regler om tilsynet i bekendtgørelse nr. 760 af 18. juni 2025 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.
Ordningen om skærpet tilsyn retter sig mod kommuner, der har flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet under hensyn til kommunens rammevilkår, og som ikke lever op til to mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål) fastsat af beskæftigelsesministeren.
Genopretter en kommune, der er blevet omfattet af det skærpede tilsyn, derefter ikke beskæftigelsesindsatsen tilstrækkeligt til at opfylde fokusmålene, bliver kommunen pålagt særlige minimumskrav til indsatsen. Kommunen skal desuden for egen regning sørge for at få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de ydelsesgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til fokusmålene.
Det foreslås, at lovens kapitel 3 a ophæves.
Forslaget vil indebære, at det særlige statslige tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats vil ophøre den 1. februar 2026. Fra den dato vil der ikke kunne udtages nye kommuner til skærpet tilsyn, og eventuelle kommuner i en genopretningsperiode efter de hidtil gældende regler vil ikke længere være omfattet af det skærpede tilsyn.
Bekendtgørelse nr. 760 af 18. juni 2025 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats vil automatisk bortfalde samtidig med lovændringen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil fortsat følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen for langvarigt ledige og løbende vise data på Jobindsats.dk om samtaler og tilbud i de enkelte kommuner og på landsplan.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.14.2.
Til nr. 23
Efter § 26 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.
Det foreslås, at lovens kapitel 4 a ophæves.
Det vil betyde, at der fremover ikke vil blive afsat en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til en særlig indsats.
Til nr. 24
Det følger af § 32, stk. 6, 2. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.
Det foreslås i lovens § 32, stk. 6, 2. pkt., at »jobcentrenes« ændres til »kommunernes«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 25
Efter § 33 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. etablerer og driver beskæftigelsesministeren Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.
Det foreslås, at der i lovens § 33, indsættes som nyt stk. 2, 1. pkt., at kommuner og arbejdsløshedskasser kan anvende andre selvbetjeningsløsninger end Jobnet til borgeres registreringer af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning i jobloggen, hvis oplysninger registreret i disse selvbetjeningsløsninger løbende synkroniseres med oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag.
Det foreslås, at der som nyt stk. 2, 2. pkt., indsættes, at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for anden aktør, hvis kommunen har indgået databehandleraftale med anden aktør, jf. § 41, stk. 1, i loven.
Forslaget vil betyde, at det vil være et krav for, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne vil kunne tilbyde disse selvbetjeningsløsninger til obligatoriske registreringer, at oplysninger registreret i selvbetjeningsløsningerne løbende synkroniseres med DFDG. Det vil være kommunernes og arbejdsløshedskassernes forpligtigelse, at oplysningerne via integration mellem systemerne synkroniseres med DFDG. Når oplysningerne er synkroniseret til DFDG vises de på Jobnet, når borgeren logger på Jobnet. Borgeren kan herefter også vælge at opdatere oplysningerne på Jobnet.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne vil fortsat kunne tilbyde understøttende redskaber til brug for f.eks. udarbejdelse af CV, men det vil i forhold til obligatoriske registreringer af f.eks. cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning ikke opfylde borgernes forpligtelse til at registrere sådanne oplysninger på Jobnet eller i selvbetjeningsløsninger medmindre oplysningerne synkroniseres med DFDG.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 36, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og registrering i joblog bruges til kontrol i medfør af §§ 53 og 54.
Efter bestemmelsen kan oplysninger registreret på Jobnet bl.a. anvendes til at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at der i lovens § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder for cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommuners og arbejdsløshedskassers selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2.«.
Forslaget vil betyde, at oplysninger registreret i kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger ligeledes vil kunne bruges til kontrol efter lovens §§ 53 og 54. Med forslaget kan rådighedstilsyn og kontrol af rådighedsforpligtelser fortsat finde sted uanset, om borgeren registrerer cv-oplysninger og dokumenterer jobsøgningsaktiviteter på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens egen selvbetjeningsløsning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter § 37 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal de kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder. Bestemmelsen understøtter, at der kan ske deling af nødvendige oplysninger mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen i realtid således, at borgere ikke selv skal være bærere af oplysninger mellem aktørerne eller afgive de samme oplysninger til f.eks. både jobcenter og arbejdsløshedskasse. Bestemmelsen har hidtil været anvendt i forhold jobcentres og arbejdsløshedskassers sagsbehandlingssystemer og systemer til ydelsesadministration.
Det foreslås, at der i lovens § 37 efter »it-systemer« indsættes: », herunder kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2,«.
Forslaget vil betyde, at det fremgår tydeligt i loven, at der også vil kunne stilles krav om indretning og brug af fællesoffentlige standarder til kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger for, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan tilbyde deres selvbetjeningsløsninger til borgere og medlemmer til obligatoriske registreringer.
Formålet er, at personens oplysninger vil fremgå af både Jobnet og kommunens digitale selvbetjeningsløsninger samt for medlemmer af en arbejdsløshedskasse tillige af arbejdsløshedskassens digitale selvbetjeningsløsninger – uanset hvor personen har registreret oplysningerne.
Med forslaget sikres det, at den enkelte person har valgfrihed i forhold til, hvor personen vil registrere sine oplysninger, idet nødvendige oplysninger deles mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen via DFDG, så personen ikke skal registrere oplysningerne både på Jobnet og i jobcenterets og arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Der er ikke i dag regler om, at beskæftigelsesministeren skal etablere og drive et it-baseret datagrundlag med standardiserede oplysninger om virksomhedernes sociale ansvar, som virksomhederne kan anvende i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås, at der efter lovens § 37 før overskriften før § 38 indsættes som overskrift »Bedre virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data«.
Forslaget betyder, at der før de foreslåede nye bestemmelser om datagrundlaget indsættes en relevant overskrift i loven.
Det foreslås i § 37 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som virksomhederne kan få adgang til og anvende til egne formål, herunder til bæredygtighedsrapportering.
Forslaget betyder, at virksomheder kan anvende datagrundlaget i forbindelse med bl.a. bæredygtighedsrapportering. Virksomhederne vil med forslaget også kunne bruge oplysningerne i datagrundlaget til egne interne, legitime formål. F.eks. vil datagrundlaget kunne anvendes som overblik i HR-sammenhæng og til afrapporteringer.
Datagrundlaget vil derfor skulle indeholde nødvendige, relevante og brugbare oplysninger om virksomhedernes egne medarbejdere til formålene. Der kan således være tale om oplysninger om virksomhedens egne medarbejdere fordelt på f.eks. køn, alder, uddannelse, ansættelsesforhold, timetal, men det kan også være oplysninger om personer med handicap og andre oplysninger.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at virksomhederne er dataansvarlige for anvendelsen af data nævnt i stk. 1 lokalt.
Forslaget betyder, at virksomhederne hver især selv vil være dataansvarlige for egen behandling af oplysningerne nævnt i stk. 1. Virksomhederne er ansvarlige for at overholde de til enhver tid gældende regler om persondatabeskyttelse.
Virksomhederne må endvidere kun benytte, samkøre og udveksle oplysningerne til de formål, som fremgår af bestemmelsen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at dette er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 37 a, stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for de centrale behandlingsaktiviteter.
Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil blive dataansvarlig for de centrale behandlingsaktiviteter. De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. adgangsstyring til data, indsamling, tilrettelæggelse og udstilling, opdatering og sletning af oplysningerne fra det foreslåede datagrundlag.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indberetning og behandling af oplysninger som stilles til rådighed i datagrundlaget nævnt i stk. 1, herunder om behandling og udstilling af oplysninger fra indkomstregistreret til virksomhederne, jf. § 44.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indberetning og behandling af oplysninger som stilles til rådighed i datagrundlaget nævnt i stk. 1, herunder om hvilke oplysninger, der skal indgå i datagrundlaget. Forslaget betyder endvidere, at beskæftigelsesministen fastsætter regler om behandling og udstilling af oplysninger fra indkomstregistreret til virksomhederne.
Oplysningerne, som indgår i datagrundlaget, vil blive samlet og behandlet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil blive opbevaret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Udstillingen af oplysninger vil kun skulle være tilgængelig for autentificerede brugere.
Det er virksomhederne, som vil skulle udpege de medarbejdere, som har brug for at kunne få adgang til datagrundlaget. Adgangen til oplysningerne for virksomhederne skal ske ved anvendelse af MitID Erhverv eller med anden sikker loginløsning, som beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om.
Det foreslås i § 37 b, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som kommuner kan få adgang til og anvende med sigt på at etablere mere målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, formidling af ledige samt til virksomhedsrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arbejdsløshedskasserne.
Forslagene betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer et datagrundlag, som vil kunne understøtte og bruges i kommunerne og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med udøvelse af og administration af virksomhedsindsatsen.
Datagrundlaget vil endvidere kunne anvendes til analyser og statistik på beskæftigelsesområdet i kommuner, arbejdsløshedskasser og centralt til statistisk opfølgning på virksomheder, samt kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats, jf. stk. 3.
Datagrundlaget vil indeholde nødvendige, relevante og brugbare oplysninger om ansatte i virksomhederne. Der kan være tale om oplysninger om f.eks. køn, alder, uddannelse, timetal, men der vil også kunne være tale om oplysninger om personer med handicap og andre oplysninger.
Det foreslås i § 37 b, stk. 2, at kommuner og arbejdsløshedskasser har adgang til det it-baserede datagrundlag om virksomhederne på tværs af kommunegrænser og kan anvende oplysningerne nævnt i stk. 1 og i § 37 a, stk. 1, på tværs af kommuner og virksomheder.
Forslaget betyder, at kommuner og arbejdsløshedskasser vil få mulighed for at anvende det foreslåede datagrundlag på tværs af kommuner og til administration over for virksomheder og borgere i forbindelse med den virksomhedsrettet indsats.
Kommuner og arbejdsløshedskasser får ikke adgang til data på individniveau i det datagrundlag, der stilles til rådighed om den enkelte virksomhed. I datagrundlaget vil det således ikke umiddelbart være muligt at se, hvilke personer, der indgår i de forskellige opgørelser om virksomhederne, da oplysninger om f.eks. ansattes cpr-numre, navne, adresser, mailadresser, telefonnumre mv. ikke indgår i det datagrundlag, der stilles til rådighed for kommuner og arbejdsløshedskasser.
Det vil være nødvendigt løbende at justere hvilke oplysninger, som stilles til rådighed for virksomhederne ved f.eks. lovændringer, ændringer i praksis eller i medfør af de løbende overvejelser om f.eks. nødvendighed, proportionalitet og dataminimering.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger, herunder hvilke oplysninger, der vil skulle indgå i datagrundlaget, som stilles til rådighed for virksomheder og kommuner.
Oplysningerne, som kommer til at indgå i datagrundlaget, vil blive samlet og behandlet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil blive opbevaret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Udstillingen af oplysninger vil kun være tilgængelig for autentificerede brugere. Det er kommunerne og arbejdsløshedskasserne, som vil skulle udpege de medarbejdere, som har brug for at kunne få adgang til datagrundlaget.
Det foreslås i § 37 b, stk. 3, at oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1 og § 37 b, stk. 1, kan anvendes i forbindelse med kommunernes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, udarbejdelse af analyse og statistik på beskæftigelsesområdet i kommuner og arbejdsløshedskasser, og statistisk opfølgning på virksomhederne, samt kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne vil kunne anvende oplysningerne i de foreslåede datagrundlag til en styrket virksomhedsindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til rekruttering og formidling af ledige, bedre matchning mellem ledige og arbejdsgiver og øvrige aktiviteter. Forslaget betyder endvidere, at oplysningerne vil kunne anvendes til udarbejdelse af analyse og statistik på beskæftigelsesområdet i kommunerne og arbejdsløshedskasserne, og til statistisk opfølgning på virksomhederne, samt kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 37 b, stk. 4, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne hver især er dataansvarlige for brugen af data lokalt.
Forslaget betyder, at kommuner og arbejdsløshedskasser hver især bliver dataansvarlige for egen behandling af oplysninger. Dataansvaret indebærer bl.a., at det er kommunernes og arbejdsløshedskassernes ansvar at orientere de registrerede om kommunens henholdsvis arbejdsløshedskassens behandling af oplysningerne, jf. artikel 5, stk. 1, litra a, og artikel 12 og 14, og at kommunen henholdsvis arbejdsløshedskassen er ansvarlig for at overholde de til enhver tid gældende regler om persondatabeskyttelse. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne må endvidere kun benytte og udveksle oplysningerne til de formål, som fremgår af bestemmelsen.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Det foreslås i § 37 b, stk. 5, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for de centrale behandlingsaktiviteter.
Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver dataansvarlig for de centrale behandlingsaktiviteter.
De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. adgangsstyring, indsamling, tilrettelæggelse og udstilling, opdatering og sletning af oplysningerne fra det foreslåede datagrundlag.
Det foreslås i § 37 b, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1, og stk. 1.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1, og § 37 b, stk. 1.
Til nr. 29
Det fremgår af § 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
Det foreslås at ændre lovens § 38 a, således at », og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b« udgår af bestemmelsen.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være krav om særlige målinger på Jobindsats.dk til brug for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for forslaget er, at lovens kapitel 3 a med reglerne for det skærpede tilsyn med beskæftigelsesindsatsen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 22. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.14.2.
Til nr. 30
Den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er ”Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 i loven affattes således: »Kapitel 7 Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger samt anvendelse af kunstig intelligens«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 34, hvor det foreslås, at der i loven som en ny § 52 a indsættes en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og kommunernes anvendelse af kunstig intelligens.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Efter § 40, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, dataansvarlig, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Efter bestemmelsen er den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse dataansvarlig for læsning og opdatering af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Bestemmelsen har i forhold til jobcentrene og arbejdsløshedskasserne hidtil primært været anvendt i forhold til jobcentres og arbejdsløshedskassers sagsbehandlingssystemer og systemer til ydelsesadministration.
Det foreslås, at der i lovens § 40, stk. 1, efter »der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag« indsættes: »eller læser oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag fra egne systemer, herunder egne selvbetjeningsløsninger.«
Forslaget vil betyde, at det tydeligt vil fremgå, at den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse også vil være dataansvarlig for oplysninger, som indberettes eller læses fra egne selvbetjeningsløsninger.
Med forslaget fastholdes og præciseres kommunernes og arbejdsløshedskassernes dataansvar for behandlingen af oplysninger fra egne systemer, herunder fra deres selvbetjeningsløsninger i form af f.eks. digitale cv-løsninger og joblogs, som indberettes til DFDG eller opdateres med oplysninger fra DFDG.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Efter § 40, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er det den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, dataansvarlig, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag. Efter bestemmelsen er den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse dataansvarlig for læsning og opdatering af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Der er i loven i dag ikke fastsat regler om dataansvar, når en borger vælger at indlæse f.eks. sine cv-oplysninger fra Jobnet i en privat aktørs jobbank, dvs. i situationer, hvor den pågældende aktør ikke er databehandler for staten, en kommune eller en arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at der i lovens § 40 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger registreret på Jobnet i en privat aktørs jobbank eller anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør.«
Forslaget vil indebære, at når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger registreret på Jobnet i en privat aktørs jobbank eller anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør.
Forslaget vil betyde, at når oplysningerne er videregivet til den private aktør, så vil den private aktør fremover være dataansvarlig for den videre behandling af oplysningerne hos den private aktør.
Formålet er, at det fremgår klart af beskæftigelseslovgivningen, at en privat aktør, som modtager oplysninger fra en borger, som borgeren har valgt at indlæse fra Jobnet, vil være dataansvarlig for den videre behandling af oplysningerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Overskriften til § 52 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. lyder ”Fastsættelse af nærmere regler”.
Efter § 52, nr. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, dvs. det fælles it-baserede datagrundlag, Jobnet, Jobindsats og andre systemer etableret og drevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om dataansvar, registrering af cv-oplysninger og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne. Det fremgår endvidere af bestemmelsens nr. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den i §§ 42 og 45-47 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af data.
Det foreslås, at der i overskriften til § 52 i loven efter »regler« indsættes »om omfanget og brugen af det fælles it-baserede datagrundlag, Jobnet, Jobindsats.dk og andre it-systemer samt indberetning og udveksling af data«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 35, hvor det foreslås, at der som en ny § 52 a indsættes en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og kommunernes anvendelse af kunstig intelligens i lovens kapitel 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som giver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller kommunerne mulighed for at anvende kunstig intelligens til at behandle personoplysninger i forbindelse med løsning af styrelsens opgaver eller i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der efter lovens § 52 indsættes en ny overskrift med titlen »Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens«.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 52 a om fastsættelse af regler om kunstig intelligens.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i forbindelse med styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter § 3, stk. 2, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på fordelingen af dataansvaret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har således fortsat dataansvaret for behandlingen af personoplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 1, mens den enkelte kommune fortsat har dataansvaret for behandlingen af personoplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 2.
Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, at kunne fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i forbindelse med styrelsens opgaver, herunder efter lovens §§ 32 og 33, samt til understøttelse af den kommunale beskæftigelsesindsats efter lovens § 3, stk. 2. Udvikling, idriftsættelse, anvendelse mv. af konkrete løsninger, der anvender kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, vil fortsat forudsætte, at den dataansvarlige overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse efter artikel 35. Det forudsættes ligeledes, at den dataansvarlige overholder de forvaltningsretlige krav ved udvikling, idriftsættelse, anvendelse mv. af kunstig intelligens-løsninger eller lignende digitale løsninger.
For så vidt angår kommunernes udvikling, idriftsættelse, anvendelse m.v. af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats, er det den enkelte kommunes ansvar at sikre overholdelse af de databeskyttelsesretlige krav til afgørelser, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 22 om den registreredes ret til ikke at blive genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse sikrer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne vil opfylde de databeskyttelsesretlige regler om, at der skal være et tilstrækkeligt klart nationalt grundlag for behandling af personoplysninger ved en offentlig myndigheds behandling af personoplysninger i en kunstig intelligens-løsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20, 2.20.1 og 2.20.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Det foreslås, at i lovens § 7, stk. 5, 2. pkt., udgår »revalidering, ressourceforløb eller«.
Den foreslåede ændring er en følge af, at revalidering og ressourceforløb foreslås ophævet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ikke længere skal skønne, om den sygemeldte er berettiget til revalidering eller ressourceforløb i forbindelse med vurderingen af, om sygedagpengene skal ophøre, fordi den sygemeldtes helbredstilstand er stationær.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Til nr. 2
I lov om sygedagpenge er der før § 8 en overskrift med teksten »Visitation og opfølgning«.
Det foreslås, at i overskriften før § 8 udgår »visitation og«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3
Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »sygdommens karakter og« og efter »forudsætninger,« indsættes: »herunder den sygemeldtes helbredstilstand«.
Der er alene tale om en sproglig justering i forbindelse med, at det i lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4
Efter § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge skal kommunen som led i opfølgningsforløbet indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 3, udgår »visitere,«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 - 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 5
Efter § 9, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen informere sygemeldtes arbejdsplads om relevante initiativer, som kommunen iværksætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.
Det foreslås, at i lovens § 9, stk. 2, udgår »anden revalidering,«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 6
Efter § 10, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.
Det foreslås, at i lovens § 10, stk. 1, udgår », visitationen«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 7
Det følger af § 10 a i lov om sygedagpenge, at for sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning.
Efter lovens § 11, stk. 1, skal kommunen have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.
Det foreslås, at i lovens § 10 a og 11, stk. 1, udgår »visitation og«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 8
Efter § 12, stk. 1, i lov om sygedagpenge, visiterer kommunen sagen til enten kategori 1 (sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag), eller kategori 2 (sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag).
Det følger af lovens § 13, at kommunen fastlægger opfølgningen ved visitationen.
Det følger af lovens § 13 a, stk. 1, at hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger for en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1, skal kommunen visitere den sygemeldte til visitationskategori 2. Kommunen skal herefter holde mindst en samtale inden for 6 måneder, jf. lovens § 13 b, stk. 1, og den sygemeldte skal endvidere have en arbejdspladsbaseret indsats efter lovens § 13 c.
I lovens § 13 a, stk. 2-4, er der fastsat regler om opfølgning m.v. for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at lovens §§ 12-13 a ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om visitationskategorier ophæves.
Forslaget vil medføre, at sygedagpengemodtagere ikke vil skulle visiteres til en kategori og have opfølgning og indsats, der skal tilrettelægges ud fra en forventning om sygdommens varighed. Forslaget vil endvidere medføre, at det i højere grad vil være op til kommunen at vurdere, hvilke sygemeldte, der har behov for indsats, og hvornår indsatsen skal iværksættes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 9, hvor det foreslås, at der fremover alene skal være krav om mindst én opfølgningssamtale inden for de første 6 måneder.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 16, hvor det foreslås, at sygemeldte fra beskæftigelse, der forventes raskmeldt inden for 26 uger, ikke vil skulle deltage i opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejde, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 9
Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, 1 pkt., at i sager, der er visiteret til kategori 2, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunen skal følge op mindst en gang inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f.«.
Forslaget vil betyde, at kommunen vil skulle afholde mindst én opfølgningssamtale med sygemeldte inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, medmindre sygemeldte er i et ansættelsesforhold, og omfattet af § 13 f.
Forslaget vil endvidere betyde, at kommunen i højere grad vil skulle afholde opfølgningssamtaler med f.eks. sygemeldte fra ledighed og selvstændig virksomhed, når kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for opfølgningssamtalerne. Sagsbehandleren vil i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med sygemeldte. Herudover vil det understøtte, at kommunen vil få bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte sygemeldtes forløb.
Kommunen vil fortsat skulle afholde samtaler i det omfang, kommunen vurderer der er behov for det.
Forslaget ændrer ikke på, at den sygemeldte stadig vil have ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
Den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsgiver vil endvidere fortsat kunne anmode om tidlig opfølgning efter de gældende regler i lovens §§ 7 c-7e.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 16, for en beskrivelse af, hvornår sygemeldte fra beskæftigelse ikke skal have tilrettelagt et opfølgningsforløb med samtaler og indsats for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 10
Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om sygedagpenge, at den første opfølgning som udgangspunkt skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4.
I lovens § 13 b, stk. 4, findes en række undtagelser fra kravet om personligt fremmøde, eksempelvis for sygemeldte i et ansættelsesforhold.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Kommunen beslutter, om den første opfølgning skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.«
Forslaget vil betyde, at kommunen fremover vil kunne afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde med sygemeldte, der kommer fra ledighed eller selvstændig virksomhed.
Formålet med forslaget er at give kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge opfølgningen for sygemeldte og understøtte en bedre oplevelse for sygemeldte i mødet med beskæftigelsessystemet.
Forslaget ændrer ikke på, at den sygemeldte kan vælge, om opfølgningssamtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde efter den første opfølgningssamtale.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11, hvor det foreslås, at den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 11
Det følger af § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at den første opfølgningssamtale kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når 1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, 2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, 3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og tilbage i arbejde inden for 4 uger, 4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger, 5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 4, affattes således:
»Den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.«
Forslaget vil betyde, at den første opfølgningssamtale vil skulle ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 10, hvor det foreslås, at kommunen kan beslutte, om den første opfølgning skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde for alle sygemeldte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 12
Efter § 13 b, stk. 6, i lov om sygedagpenge er sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at der i lovens § 13 b, stk. 6, efter »Jobnet« indsættes », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.«
Forslaget vil betyde, at det i lovens § 13 b, stk. 6, hvor det er fastlagt, at registrering af cv-oplysninger skal ske på Jobnet, fremover vil fremgå, at registreringen af cv-oplysninger også kan ske i kommunernes og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale cv-løsninger, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag vil kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale cv-løsninger til borgere og medlemmer, som kan eller skal registrere cv-oplysninger, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere deres cv-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller i arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 13 b, stk. 7, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt.
Det foreslås, at i lovens § 13 b, stk. 7, udgår », der er visiteret til kategori 2,« og », jf. stk. 1«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 14
Efter § 13 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at lovens § 13 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indsatsen for sygemeldte kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Den indsats, der vil kunne gives til sygemeldte, svarer til indsatsen efter de gældende regler, dvs. en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden samt tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12, vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 og mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen vil ligesom efter de gældende regler kunne bestå af en kombination af eksempelvis gradvis tilbagevenden til arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 15
Efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, kan kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats efter stk. 1. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte.
Det foreslås, at lovens § 13 c, stk. 3, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at ophæve §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam.
Forslaget vil medføre, at for sygemeldte, hvor kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats, vil det være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages, og tilrettelægge den tværfaglige indsats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af § 13 f, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt forløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, jf.§ 13 b, stk. 1, 2. pkt., skal kommunen alene følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt inden udgangen af 13. uge. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
Af lovens § 13 b, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at der som udgangspunkt skal følges op første gang senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag.
I lovens § 13 f, stk. 2, er der fastsat regler om, hvordan kommunen skal følge op, hvis den sygemeldte ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale.
Det foreslås, at lovens § 13 f nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldte senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen uanset § 13 b, stk. 1, 1. pkt., ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil betyde, at den sygemeldte ikke vil blive omfattet af kravet om mindst én samtale inden for de første 26 uger, jf. lovforslagets § 3, nr. 9.
Forslaget vil endvidere betyde, at kommunen i disse sager ikke vil skulle holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte en indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.
Det forventes, at den sygemeldte vil kunne angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via eksisterende digitale selvbetjeningsværktøjer.
Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med opstarten af sygemeldingen samt løbende under sygemeldingen.
Både arbejdsgiver og sygemeldte vil derudover have mulighed for løbende at meddele kommunen, at de ønsker opfølgningen afsluttet, hvis de undervejs i sygdomsforløbet vurderer, at sygefraværet forventes afsluttet inden for 26 uger, og der ikke længere er behov for opfølgning. Det vil i disse sager være op til kommunen at beslutte, om opfølgningen skal afsluttes.
Formålet med forslaget er at bidrage til en mere fleksibel opfølgning for sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og understøtte, at sygemeldte fra beskæftigelse i højere grad oplever at få en værdig behandling i beskæftigelsessystemet, hvor de alene skal deltage i beskæftigelsesindsatsen, hvis der er et behov.
Forslaget vil ikke ændre på, at kommunen fortsat skal vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil derfor kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning efter § 13 b, stk. 1, 1. pkt., uanset at den sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag. Endvidere har den sygemeldte ret til at få en samtale.
Forslaget vil betyde, at kommunen vil kunne beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser m.v., hvis kommunen vurderer, at der er behov for opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet i sager, hvor sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.
Forslaget vil endvidere betyde, at kommunen vil skulle afholde en opfølgningssamtale med den sygemeldte, hvis den sygemeldte anmoder om det.
Det foreslås i stk. 3, at for sygemeldte omfattet af stk. 1, som bliver ledige eller som ikke er raskmeldt inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal der følges op efter reglerne i § 13 b, stk. 1, 3.-8. pkt.
Forslaget vil betyde, at for sygemeldte, der ikke bliver raskmeldte eller bliver ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.
Forslaget vil endvidere betyde, at den sygemeldte ikke vil blive omfattet af kravet om mindst én samtale inden for de første 26 uger, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, uanset at der ikke er gået 26 uger fra første fraværsdag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 17
Efter § 14 i lov om sygedagpenge kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de to kategorier og om visitation, jf. lovens § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8.
Det foreslås, at i lovens § 14 udgår »nærmere regler om de to kategorier og om visitation, jf. § 12, og«.
Da der ikke er fastsat nærmere regler efter denne del af bestemmelsen, er der ingen regler der bortfalder som følge af forslaget.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation. Beskæftigelsesministeren vil fortsat kunne fastsætte nærmere regler om selvbooking af samtaler efter lovens § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter lovens § 13 b, stk. 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 18
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge skal kommunen ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1.3.
Det foreslås, at i lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 13 a, stk. 1, eller«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve §§ 12 – 13 a om visitation den 1. juli 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 19
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge skal kommunen ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det foreslås, at i lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »behov for revalidering, ressourceforløb,« til »om den sygemeldte er i målgruppen for«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 94 og 98, hvor det foreslås at ophæve reglerne om henholdsvis ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. februar 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 20
Det følger af § 15, stk. 1, 1, pkt., i lov om sygedagpenge, at kommunen ved den første samtale med den sygemeldte, skal foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for fleksjob eller førtidspension.
Efter lovens § 15, stk. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c, for sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås, at lovens § 15, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 21
Det følger af lovens § 15, stk. 5, at hvis der er planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for en sygemeldt visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter § 13 c.
Det foreslås, at lovens § 15, stk. 5, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve lovens §§ 12 – 13 a om visitation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 22
Det fremgår af § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at i lovens § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,« til: » beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde,«.
Den foreslåede ændring er en følge af, at rehabiliteringsteamet foreslås ophævet, og vil for det første medføre, at retten til sygedagpenge ikke vil kunne bortfalde, fordi den sygemeldte ikke møder op til møde i rehabiliteringsteamet.
Den foreslåede ændring vil for det andet medføre, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge kan bortfalde, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde.
I forhold til afgrænsningen af at have en rimelig grund til ikke at medvirke, fremgår det af Ankestyrelsens principmeddelelse 11-07, at en kommune ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning, idet kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.
Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens principmeddelelse 19-24, at et afbud i sig selv ikke kan betragtes som medvirken i sygedagpengelovens forstand. Det afgørende er, om den sygemeldte har haft en rimelig grund til ikke at deltage i kommunens opfølgning, og det skal i den enkelte sag vurderes, om sygemeldte har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.
Orienteringen om konsekvenserne ved manglende medvirken skal være utvetydig, og kommunen skal derfor skriftligt orientere den sygemeldte om, at retten til sygedagpenge bortfalder ved manglende medvirken, medmindre den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at medvirke. Orienteringen om konsekvenserne skal som udgangspunkt gives hver gang inden f.eks. en samtale.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 43, for en nærmere beskrivelse af de foreslåede regler om kommunens beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.
Til nr. 23
Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge, at kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det foreslås, at i lovens § 27, stk. 1, nr. 4, ændres: »en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension« til: »den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension«.
Den foreslåede ændring er en følge af, at ressourceforløb og rehabiliteringsteamet foreslås ophævet.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden, når kommunen har vurderet, at en person er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension, og den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men hvor det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension.
Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet ændringer i persongruppen, der vil kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, fordi det skal afklares, om de er berettigede til førtidspension eller fleksjob.
Ankestyrelsens praksis på området vil således stadig være gældende efter den foreslåede ændring, herunder principafgørelse 7-19, hvori Ankestyrelsen fastslår, at forlængelse forudsætter, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, herunder at kommunen har vurderet eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at Ankestyrelsen fuldt ud kan prøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for en forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man bl.a. må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.
Til nr. 24
Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 7, i lov om sygedagpenge, at kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.
Det foreslås, at i lovens § 27, stk. 1, nr. 7, udgår », eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension«.
Den foreslåede ændring er en følge af, at rehabiliteringsteamet foreslås ophævet.
Da den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 16, vil medføre, at sager, hvor det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, fremover vil være omfattet af § 27, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at § 27, stk. 1, nr. 7, fremover kun skal omfatte sager, hvor personen selv har ansøgt om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension.
Til nr. 25
Det følger af § 40, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at når arbejdsgiver anmelder sygefraværet til kommunen, skal det ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Det foreslås, at lovens § 40, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen forenkles, så arbejdsgiver ikke skal tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiver ønsker at afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen skal fortsat ske via Nemrefusion.
Forslaget vil endvidere medføre, at arbejdsgiveren ikke længere vil kunne afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet i Nemrefusion. Der ændres ikke på, at arbejdsgiveren har mulighed for at afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning.
Til nr. 26
Det fremgår af § 71 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en person ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.
2) Dagpenge efter barselsloven.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Som følge af, at ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering ophæves, skal sygedagpengelovens § 71 b, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettes.
Det foreslås, at i lovens § 71 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse på baggrund af, at revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse ophæves.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke vil kunne modtage sygedagpenge i en periode på 3 år.
Forslaget vil ikke ændre ved, at lovens § 71 b, stk. 1, nr. 7, fortsat vil omhandle ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Til § 4
Til nr. 1
Begrebet ”jobcenteret” nævnes løbende gennem lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.
Det foreslås, at overalt i loven, bortset fra i § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3, ændres »jobcenteret« til »kommunen«.
Der vil være tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at kravet om at have et jobcenter i kommunen ophæves. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vil blive ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i loven, at kommunen dog i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det foreslås, at i § 5, stk. 2, nr. 1, i loven ændres »særlige behov,« til: »særlige behov eller«, og »eller revalidering efter denne lov« udgår.
Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
Det foreslås derfor, at i § 5, stk. 5, i loven udgår henvisningen til § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8 § og 73 c.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov.
Det fremgår af § 10 a, stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Det foreslås, at i lovens § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 10 e i lov om aktiv socialpolitik, at handlekommunen kan forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om kontanthjælp efter §§ 16-20, eller hvis en person anmoder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Det foreslås, at i § 10 e, 1. pkt., i loven udgår »6 a eller« og », revalideringsydelse efter kapitel 6 c«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 6
Det fremgår af § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2 med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at i lovens § 10 f, stk. 1, ændres »6 a-6 c« til: »6 b«, og i nr. 7 ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22.
Ændringen betyder, at hvis personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelser på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en periode på 3 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 7
Det fremgår af § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af § 10 j, stk. 1, i loven, at en person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Det fremgår af § 10 j, stk. 3, i loven, at ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden.
Det fremgår af § 10 j, stk. 4, i loven, at anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.
Det fremgår af § 91, stk. 3, i loven, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.
Det fremgår videre af § 91, stk. 6, i loven, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.
Det foreslås, at der i § 10 h, stk. 1, § 10 j, stk. 1, 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 91, stk. 3 og 6, nr. 2, i loven ændres »6 a-6 c« til: » 6 b«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 8
Det følger af § 13, stk. 2, nr. 2, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.
Det fremgår videre af § 13, stk. 3, nr. 3, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.
Som følge af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, skal § 13, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 3, konsekvensændres.
Det foreslås derfor, at i lovens § 13, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 3, udgår »fra et møde i rehabiliteringsteamet«.
Der er alene tale om en konsekvensændring, da kontanthjælpsmodtagere fra og med den 1. juli 2026 ikke længere vil kunne blive indkaldt til møder i rehabiliteringsteamet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.
Til nr. 9
Det følger af § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp for en person under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.
Det følger af § 13, stk. 5, 3. pkt., i loven, at kontanthjælpsmodtagere, dog ikke personer omfattet af 2. pkt., har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Persongruppen omfatter kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og kontanthjælpsmodtagere under 30 år med uddannelse, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt.
Det følger af § 13, stk. 5, 4. pkt., i loven, at benytter personen sig af retten til læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.
Det foreslås, at lovens § 13, stk. 5, 2.- 4. pkt., ophæves.
Med forslaget vil alle kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, få ret til en læse-, skrive- og regnetest bortset fra kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Til nr. 10
Det fremgår af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.
Som en konsekvens af, at ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering ophæves, skal § 13, stk. 15, i loven konsekvensændres.
Det foreslås, at i § 13, stk. 15, i loven udgår: »ressourceforløbsydelse og« og »eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov«.
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 11
Begrebet ”jobcenteret” nævnes løbende gennem lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.
Det foreslås, at i lovens § 13 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 75, stk. 4, ændres »jobcenterets« til: »kommunens«.
Der vil være tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at kravet om at have et jobcenter i kommunen vil blive ophævet. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at § 5 i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen vil blive ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10.
Til nr. 12
Det fremgår af § 13 a, stk. 2, at en person, som er jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det fremgår af § 38, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Efter lovens § 75, stk. 1, skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob.
Efter lovens § 75, stk. 1, nr. 7, gælder stk. 1 ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som efter jobcenterets vurdering vil vare mere end 1 måned. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet. Betingelsen om den manglende rådighed i 1. pkt. er opfyldt, når
1) personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
2) personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
3) personen modtager tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov til pasning af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse,
4) personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn eller
5) personen modtager støtte til pasning af en voksen med handicap eller plejevederlag til en døende nærtstående efter lov om social service.
Efter lovens § 77, stk. 2, foretager kommunen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at der to steder i lovens § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i stk. 2, 2. og 3. pkt., § 38, § 75, stk. 1, nr. 7, og stk. 4, 2. pkt., og to steder i § 77, stk. 2, efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.«.
Forslaget vil betyde, at i de bestemmelser i loven, hvor det er fastlagt, at registrering af cv-oplysninger skal ske på Jobnet, vil det fremover fremgå, at registreringen af cv-oplysninger også kan ske i kommunernes og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale cv-løsninger, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale cv-løsninger til personer og medlemmer, som kan eller skal registrere cv-oplysninger, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere deres cv-oplysninger på Jobnet, i jobcenterets eller i arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 13 a, stk. 3, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat person, der er omfattet af et program efter integrationsloven, og som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Efter lovens § 13 d, stk. 1, fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Efter § 13 d, stk. 3, fører styrelsen sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a.
Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 1, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5.
Det fremgår af § 75, stk. 5, at jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Det foreslås, at der i lovens § 13 a, stk. 3, 2., 5, og 7. pkt., § 13 d, stk. 3, 1. pkt., § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.«.
Forslaget vil betyde, at i lovens bestemmelse om joblog, hvor det er fastlagt, at dokumentation af jobsøgningsaktiviteter skal ske på Jobnet, vil det fremover fremgå, at dokumentationen af jobsøgningsaktiviteter tillige kan ske i kommunens og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale joblog, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale joblogs til personer og medlemmer, som skal joblogge, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Det fremgår videre af § 19, stk. 2, i loven, at en person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at modtage det særlige ungetillæg, jf. stk. 1 og 3.
Som følge af, at revalideringen ophæves, er der behov for at konsekvensændre § 19 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at § 19, stk. 2, i loven ophæves.
Baggrunden er, at da revalidering ophæves som indsats, vil en person, der modtager kontanthjælp, ikke længere kunne være omfattet af forrevalidering efter kapitel 6 c, der ophæves, jf. affattelsen af lovens § 2, nr. 9.
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 15
Det fremgår af § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson, forudsat at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.
Bestemmelsen præciserer, at kommunen har en pligt til at foretage en udvidet partshøring forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp.
Det foreslås, at i lovens § 35, stk. 7, 1. pkt., udgår »eller ophør«, og »§§ 36-40 a« ændres til: »§§ 36-37 a, 39 og 40«.
Baggrunden for forslaget om at ændre i § 35, stk. 7, 1. pkt., i loven er, at hjælpen ikke længere kan ophøre efter § 40 a for en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp. Med lov nr. 198 af 25. februar 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.), blev muligheden for at sanktionere aktivitetsparate personer efter § 40 a afskaffet. Fra 1. marts 2025 har kommunen således ikke haft hjemmel til at træffe afgørelse om ophør i hjælpen efter § 40 a i loven for en aktivitetsparat person, der modtager hjælp. Ved en fejl blev bestemmelsen dog ikke konsekvensændret.
Det har ikke haft materiel betydning, at bestemmelsen ikke blev konsekvensændret med vedtagelsen lov nr. 198 af 25. februar 2025.
Til nr. 16
Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v.
Det fremgår af § 40 a, stk. 3, i loven, at hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.
Begrebet ”jobcenteret” nævnes løbende gennem lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.
I lovens § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3, ændres »som jobcenteret« til: »som kommunen«, og »på jobcenteret« ændres til: »i kommunen«.
Der vil være tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at jobcentrene vil blive nedlagt. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at § 5 i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen vil blive ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10.
Til nr. 17
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Som følge af, at begrebet ”jobcentre” ophæves, og kommunen selv får mulighed for at tilrettelægge kommunernes organisering, skal § 35, stk. 9, ophæves.
Det foreslås, at lovens § 35, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 9.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at reglerne om jobcentrene ophæves, jf. §§ 5-7 i lov om organisering og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og som vil medføre, at beskæftigelsesindsatsen i kommunerne ikke længere vil skulle varetages i jobcentre, og at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte i hvilken del af kommunen, beskæftigelsesindsatsen vil skulle varetages.
Til nr. 18
Det følger af lovens § 36, stk. 1, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-5. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at i lovens § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2.-5.pkt.« til: »§ 13, stk. 5, 2. pkt.«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 13, stk. 5, 2.-4. pkt., foreslås ophævet, hvorfor henvisningen i § 13, stk. 5, vil skulle ændres fra en henvisning til 2.-5. pkt. til en henvisning til 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis kontanthjælpsmodtagere, der benytter sig af retten til læse-, skrive- og regnetest, udebliver fra testen, vil de pågældende ikke blive sanktioneret efter lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 19
Det fremgår af § 37, stk. 1, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det fremgår af § 77, stk. 1, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Som en konsekvens af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, skal § 13, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 3, konsekvensændres.
Det foreslås derfor, at i lovens § 37, stk. 1, 1. pkt., og § 77, stk. 1, i pkt., udgår », et møde i rehabiliteringsteamet«.
Der er alene tale om en konsekvensændring, da kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere fra og med den 31. december 2026 ikke længere vil kunne blive indkaldt til møder i rehabiliteringsteamet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.
Til nr. 20
Følgende fremgår af overskriften før § 39: »Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp«.
Det foreslås, at overskriften før § 39 i loven affattes således: »Nedsættelse af kontanthjælp«.
Baggrunden for forslaget om at ændre overskriften før § 39 er, at der med virkning fra den 1. juli 2025 alene kan ske nedsættelse af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved en fejl blev overskriften ikke konsekvensændret som følge af den nye satsstruktur i kontanthjælpssystemet, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp blev afskaffet med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Med vedtagelsen blev selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025, således at hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet herefter alene benævnes kontanthjælp.
Det har ikke haft retlig betydning, at overskriften ikke er blevet konsekvensændret.
Til nr. 21
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Efter lovens § 68, stk. 2, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb på 16.972 kr. (2025-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.603 kr. (2025-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at kapitel 6 a i loven ophæves.
Forslaget er en følge af, at reglerne om indsats i form af ressourceforløb i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 95.
Det betyder, at der ikke længere vil være behov for regler om ressourceforløbsydelse, herunder satser, fradrag i ydelsen og sanktioner m.v.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3 samt overgangsbestemmelserne i § 21, stk. 4 og 8, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 22
Revalidering har til formål at hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Revalideringsydelse har til formål at sikre revalidenden et forsørgelsesgrundlag under revalideringen. Revalideringsydelse ydes efter § 70 i lov om aktiv socialpolitik.
For at have ret til revalideringsydelse skal den enkelte person være visiteret til revalidering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 21. Revalideringen skal ske i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan.
Revalideringsydelse ydes uafhængig af revalidendens egen formue. Dette samme gælder for så vidt angår en eventuel ægtefælles indkomst og formue, jf. § 70, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Er den løn, som revalidenden modtager i et praktik-, elev- eller lærlingeforløb, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 70, stk. 4, i loven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.5.1
Det foreslås derfor, at kapitel 6 c i loven ophæves.
Forslaget er en følge af, at reglerne om indsats i form af revalidering, herunder forrevalidering i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99.
Det betyder, at der ikke længere vil være behov for regler om revalideringsydelse, herunder satser, fradrag i ydelsen og sanktioner m.v.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5 samt overgangsbestemmelserne i § 21, stk. 5 og 9 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 23
Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 2, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås derfor, at i lovens § 75, stk. 1, nr. 2, ændres », jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.« til »og jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Der er alene tale om en konsekvensændring, da ledighedsydelsesmodtagere fra og med den 1. juli 2026 ikke længere vil kunne blive indkaldt til møder i rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.
Til nr. 24
Det fremgår af § 79, stk. 1, i loven, at kommunen efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetaler ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i § 79, stk. 1, i loven ændres »§§ 68 og 69 j«. til: »§ 69 j« og »§ 71, stk. 1,« udgår.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 25
Det fremgår af § 79, stk. 3, i loven, at for personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at hjælpen ikke er nedsat efter §§ 10 f, 10 h og 10 j og § 26, stk. 2, og at der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43. For personer, der modtager hjælp efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 68 a, 69 j, 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.972 kr. (2025-niveau) til en person med forsørgelsespligt over for et eller flere børn og mindst udgør 12.770 kr. (2025-niveau) til andre. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
I lovens § 79, stk. 3, 2. pkt., ændres »§§ 68 og 69 j« til: »§ 69 j«, »§ 71, stk. 1,« udgår, »§§ 68 a, 69 j,« ændres til: »§ 69 j« og »§§ 73 f og 73 g« udgår.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 79, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 26
Det fremgår af § 80 b, stk. 1, i loven, at for personer, som modtager hjælp efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i § 80 b, stk. 1, i loven udgår »§ 68 og« og »§ 71, stk. 1-4«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 27
Det fremgår af § 80 b, stk. 2, i loven, at bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at i § 80 b, stk. 2, i loven udgår », 68 a og 69 b-69 f« og »73 f og 73 g«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99 og § 4, nr. 21 og 22, skal § 80 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 28
Det fremgår af § 82 a, stk. 1, i loven, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til
1) personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,
2) personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau, og
3) personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.972 kr. (2025-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller en ydelse på 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn.
Det foreslås, at i § 82 a, stk. 1, nr. 3, i loven udgår »revalideringsydelse,«.
Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 82 a, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 29
Efter § 87, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.
Det foreslås, at kapitel 10 c i loven ophæves.
Efter forslagets indhold vil reglerne om særlig støtte være ophævet fra og med den 1. juli 2026, og personkredsen, der hidtil har kunnet være berettiget til at modtage særlig støtte, dvs. modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse, ikke længere vil blive berettiget til at kunne modtage særlig støtte.
Det bemærkes, at persongruppen, der efter forslaget ikke længere vil kunne få særlig støtte, fortsat vil kunne være berettiget til boligstøtte. For en gift eller samlevende person i kontanthjælpssystemet, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, (forhøjet sats), gælder der dog et loft over, hvor meget den pågældende kan modtage i boligstøtte, jf. § 25 b.
Personer, der den 30. juni 2026 modtager særlig støtte, vil kunne fortsætte med at modtage særlig støtte i en treåring udfasningsperiode, dvs. frem til og med den 30. juni 2029. Der henvises til overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 11, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 30
Det fremgår af § 91, stk. 6, i loven, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.
Det foreslås, at i § 91, stk. 6, nr. 1, i loven udgår », 6 a«
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 91, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises endvidere til overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 31
Det fremgår af gældende § 92, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Da § 87 ophæves, og reglerne om særlig støtte dermed ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 29 foreslås det at nyaffatte § 92, stk. 1, således at særlig støtte ikke længere indgår i bestemmelsen.
Det foreslås, at lovens § 92, stk. 1, nyaffattes, så det fremgår, at den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, skal tilbagebetale hjælpen.
Det foreslåede stk. 1 medfører, at der fortsat gælder en ubetinget pligt for den, der modtager boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling. Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.
Bestemmelsen er således en videreførelse af gældende § 92, stk. 1, for modtagere af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 32 og 33
Det fremgår af gældende § 92, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Det fremgår af gældende § 92, stk. 4, i loven at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at § 92, stk. 2, i loven ophæves.
Det foreslås videre, at § 92, stk. 4, som bliver stk. 3, i loven ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 87 om særlig støtte ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 29.
Der er herefter ikke behov for at have særlige bestemmelser om tilbagebetaling af særlig støtte.
Der er indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 21, stk. 10 og 12, der håndterer reglerne om særlig støtte og tilbagebetalingsregler frem til reglerne om særlig støtte endelig ophæves med virkning fra den 30. juni 2029.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 34
Det fremgår af § 96 i loven, at har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller barnets lov, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c.
Det foreslås, at to steder i § 96 i loven udgår »og 6 c«.
Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 96, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 35
Som følge af, at ressourceforløb ophæves, skal § 109, stk. 2, nr. 11, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse,
Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 11, i loven udgår »§ 68 og«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 11, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 36
Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 12, i loven udgår »§ 68 a, stk. 3,«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 91 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 12, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 37
Som følge af, at ressourceforløb ophæves, skal § 109, stk. 2, nr. 13, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j.
Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 13, i loven udgår »§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 13, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 38
Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i §§ 71 og 73 a om revalideringsydelse.
Det foreslås, at § 109, stk. 2, nr. 14, i loven ophæves.
Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 109, stk. 2, nr. 14, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 39
Det fremgår af § 109, stk. 3, i loven, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i § 109, stk. 3, i loven udgår »§ 68 a, stk. 2,«.
Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 40
Som følge af, at § 109, stk. 2, nr. 14, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 21, om revalideringsydelse, ophæves, skal henvisningen i § 109, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Det fremgår af § 109, stk. 4, i loven, at for finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2-18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb, jf. dog 3. og 4. pkt. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 9, og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50. Ved den årlige regulering af beløbene for formuegrænse nævnt i § 14, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.
Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 2. pkt., i loven ændres »2-18« til: »2-17« og i 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 18« til: »stk. 2, nr. 17«.
Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 109, stk. 4, 2. pkt. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til § 5
Til nr. 1
Begrebet »jobcenteret« nævnes løbende gennem lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025.
Det foreslås, at overalt i loven ændres »jobcenteret« til »kommunen«.
Forslaget vil betyde, at loven ikke længere vil henvise til »jobcenteret«, og i stedet vil henvise til »kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, om, at kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, vil blive ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.
Det fremgår videre af § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Det foreslås, at lovens § 48 a, stk. 1 og 2, ophæves.
Forslaget vil betyde, at lovens § 48 a ikke vil henvise til § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at puljen til uddannelsesløft vil blive ophævet, herunder lovforslagets § 1, nr. 73, om, at § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »4-7« til »4-6«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 1, 1.pkt. ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Til nr. 4
Det fremgår af § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke sker nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5 og 7,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Det fremgår videre af § 56 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke sker nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., udgår »og 7«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Til nr. 5
Det fremgår af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at de angivne perioder i § 56 a, stk. 1 og 2, på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 7, i loven ophæves.
Forslaget vil betyde, at loven ikke vil indeholde en bestemmelse om forlængelse af karensperioden på 4 måneder ved deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at puljen til uddannelsesløft vil blive ophævet, herunder lovforslagets § 1, nr. 73, om, at § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet. Med ophævelsen af puljen til uddannelsesløft vil § 56 a, stk. 7, ikke blive anvendt. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 56 a, stk. 8, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »1-7« til »1-6«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 8, 1. pkt., ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til lovforslagets § 21, stk. 15, om, at regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dette lovforslag § 5, nr. 5.
Til nr. 7
Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter § 62, stk. 1, nr. 1, en betingelse for, at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.
Det foreslås, at der i lovens § 62, stk. 1, nr. 1, efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens«.
Forslaget vil betyde, at dokumentationen af jobsøgningsaktiviteter tillige vil kunne ske i kommunens digitale joblog.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag vil kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale joblogs til personer og medlemmer, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det vil være en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil medlemmer af arbejdsløshedskasserne få valgfrihed i forhold til, om de vil dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på Jobnet, i jobcenterets eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
I kapitel 11 c, Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er fastsat regler om lån, som medlemmer kan anmode om, når medlemmet deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at lovens kapitel 11 c ophæves.
Forslaget vil betyde, at loven ikke vil indeholde kapitel 11 c om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft. Herunder vil kapitlets overskrift og §§ 75 i-75 n blive ophævet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at puljen til uddannelsesløft vil blive ophævet, herunder lovforslagets § 1, nr. 73, om, at § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet, som vil medføre, at dagpengemodtagere ikke længere vil kunne optage lån under et uddannelsesløft. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til lovforslagets § 21, stk. 15 og 16, om, at regler udstedt i medfør af § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 21, stk. 16, og at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler efter § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i lovens § 79, stk. 1, udgår »§ 75 i,«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 79, stk. 1, ikke vil henvise til § 75 i.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 8, om, at lovens kapitel 11 c (herunder § 75 i) vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 81, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15. marts skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i lovens § 81, stk. 1, nr. 3, udgår », § 75 i,«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 81, stk. 1, nr. 3, ikke vil henvise til § 75 i.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 8, om, at lovens kapitel 11 c (herunder § 75 i) vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 87 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af ydelserne, der fremgår af § 87 a, stk. 1, nr. 1-10. Nr. 7 omhandler integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at i lovens § 87 a, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund af, at revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse ophæves.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, og som findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke vil kunne modtage dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år.
Forslaget vil ikke ændre ved, at § 87 a, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsat vil omhandle ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 12
Det fremgår af § 94 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og i jobcentrene ikke må være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at i lovens § 94 ændres »jobcentrene« til »kommunerne, der varetager beskæftigelsesindsatsen,«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 94 ikke længere vil henvise til »jobcentrene«, og i stedet vil henvise til »kommunerne, der varetager beskæftigelsesindsatsen«.
Forslaget vil videre betyde, at personalet i kommunerne, der vil varetage beskæftigelsesindsatsen, ikke vil kunne være ansat eller have lønnet hverv i en arbejdsløshedskasse.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, stk. 5, om, at kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, vil blive ophævet.
De gældende regler i lovens § 94 om, at direktøren og personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke må være ansat eller have lønnet hverv i en arbejdsløshedskasse, vil fortsat gælde.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. lovens kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det foreslås, at lovens § 100 ophæves.
Forslaget vil betyde, at loven ikke vil indeholde en bestemmelse om klage over Udbetaling Danmarks afgørelser om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at puljen til uddannelsesløft vil blive ophævet, herunder lovforslagets § 5, nr. 8, om, at lovens kapitel 11 c vil blive ophævet. Med ophævelsen af kapitel 11 c vil Udbetaling Danmark ikke træffe afgørelser om særlige lånemuligheder, og § 100 vil ikke blive anvendt. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 100 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, og at registrene har til formål at danne grundlag for
1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,
2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3) arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Det foreslås, at i lovens § 100 a, stk. 2, nr. 3, ændres »jobcentrenes« til »kommunernes«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 100 a, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil henvise til »jobcentrenes«, og i stedet vil henvise til »kommunernes«.
Forslaget vil betyde, at registre, som beskæftigelsesministeren har oprettet efter § 100 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for at danne grundlag for jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen, fremover vil kunne anvendes til kommunernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren fremover vil kunne oprette nye registre efter lovens § 100 a, stk. 1, med det formål at danne grundlag for kommunernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, om, at kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, vil blive ophævet.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. anvendes begrebet ”Jobcenteret” flere gange i forskellige bøjningsformer som den særskilte del af en kommunens forvaltning, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås overalt i loven, at »jobcenteret« ændres til »kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. anvendes begrebet ”Jobcenteret” flere gange i forskellige bøjningsformer som den særskilte del af en kommunens forvaltning, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås overalt i loven, at »Jobcenteret« ændres til »Kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 3
I § 4 a i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat regler om personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning eller opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås, at i lovens § 4 a udgår § 6, nr. 8 og 10.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 4
I § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat regler om bl.a. personlig assistance og støtte til personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.
Det foreslås, at i lovens § 14, nr. 3, udgår § 6, nr. 10.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 6, nr. 10, om personer i revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen, og dermed tilbud til målgruppen i § 6, nr. 10, foreslås ophævet. Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 99.
Til nr. 5
Efter § 15 c, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skal personer, der deltager i tilbud efter § 15 i samme lov, dvs. personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Det foreslås, at der i lovens § 15 c, stk. 1, efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at det i § 15, stk. 1, hvor det er fastlagt, at registrering af cv-oplysninger skal ske på Jobnet, fremover vil fremgå, at registreringen af cv-oplysninger også kan ske i kommunernes og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale cv-løsninger, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale cv-løsninger til personer og medlemmer, som kan eller skal registrere cv-oplysninger, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere deres cv-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller i arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
I § 15 g, 1. pkt., i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat regler om støtte til særlige udgifter til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov.
Det foreslås, at i lovens § 15 g, 1. pkt., udgår § 6, nr. 8 og 10.
Forslaget vil betyde, at henvisningen til målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 8 og 10, om personer henholdsvis i ressourceforløb og revalidering udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen, og dermed tilbuddene til målgrupperne i § 6, nr. 8 og 10, foreslås ophævet. Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 95 og 99.
Til nr. 7
§ 15 g i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vedrører støtte til særlige udgifter til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov. Det fremgår endvidere af § 15 g, 2. pkt., at det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.
Det foreslås, at lovens § 15 g, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil betyde, at personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne, ikke længere vil kunne få støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at revalideringsordningen i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 3 ovenfor, pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til § 1, nr. 99.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 10 i lov om seniorjob kan en person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation efter § 8, henvises til ordinært arbejde. Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Efter lovens § 11, stk. 1, nr. 2, skal ansættelsen i seniorjob ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret efter § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i lovens § 10, 2. pkt., og § 11, stk. 1, nr. 2, at »jobcenteret« ændres til »kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Efter § 10 i lov om seniorjob kan en person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation efter lovens § 8, henvises til ordinært arbejde. Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Det foreslås, at i lovens § 10, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet)« til: »Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at registreringen af cv-oplysninger i stedet vil kunne ske i kommunernes og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale cv-løsninger, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale cv-løsninger til personer og medlemmer, som kan eller skal registrere cv-oplysninger, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere deres cv-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller i arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 2, i loven, at personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Det fremgår af § 18, stk. 1, i loven, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.
Det foreslås, at i § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i loven udgår », ressourceforløb« og », revaliderings-«.
Ændringerne foreslås som følge af, at reglerne om ressourceforløb og revalidering foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99, og bemærkningerne hertil.
Der er således tale om konsekvensændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 17, stk. 1, i loven, at kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af § 17, stk. 2, i loven, at personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, dog kan anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, kan dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om førtidspension.
Det foreslås, at i lovens § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende grundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3.« til »I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.«
Det betyder, at sager, hvor der vil skulle træffes afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag, ikke længere vil skulle forelægges for rehabiliteringsteamet, inden kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at sagen på det foreliggende grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Det foreslås videre, at 3. pkt. ophæves.
Dette er en lovteknisk konsekvens af ændringen af § 17, stk. 2, 2. pkt.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om social pension, at i sager efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Det foreslås, at § 17, stk. 3, i loven ophæves.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil kunne træffe afgørelse om, at sagen ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet som følge af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
Sagerne vil derfor som udgangspunkt skulle behandles på samme måde som andre sager om førtidspension, jf. dog forslaget til § 18 stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 8, nr. 4, hvor det fremgår, at der ikke stilles krav om, at kommunen skal indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Der er tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.
Til nr. 4
Det fremgår af § 18, stk. 1, i loven, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.
Det fremgår af § 18, stk. 2, i loven, at det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og
1) sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller
2) personen er terminalt syg.
Det foreslås at nyaffatte § 18, stk. 2, 1. pkt., i loven, således at det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det betyder, at før kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at en person skal tilkendes førtidspension, skal kommunen have indhentet og modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, jf. den foreslåede § 15 a, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 16.
Det foreslås endvidere at affatte § 18, stk. 2, 2. pkt., således, at det dog ikke vil gælde i sager, der er omfattet af § 17, stk. 2, 1. pkt., hvor kommunen har vurderet, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller hvis personen er terminalt syg.
Der vil således ikke blive stillet krav om forudgående indhentelse af sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinatoren, jf. forslaget til § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvis en person, der har anmodet kommunen om at tage stilling til, om personen opfylder betingelserne for førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, f.eks. fordi der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen til, at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne.
Det samme vil gøre sig gældende for sager, hvor personen er tilstrækkeligt udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension.
Det samme vil endvidere gøre sig gældende, hvis kommunen er vidende om, at personen er terminalt syg. Her vil kommunen kunne træffe afgørelse om at tilkende førtidspension uden at indhente sundhedsfaglig rådgivning efter forslaget til § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Ændringen foreslås som konsekvens af, at § 17, stk. 3, i lov om social pension foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 8, nr. 3, som følge af forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal etablere et rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.
Til nr. 5
Det fremgår af § 19, stk. 1, i loven, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
4) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Det foreslås, at i § 19, stk. 1, nr. 1, i loven ændres »rehabiliteringsplan« til »samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde«, og efter »fuldt afklaret,« indsættes » jf. § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Det betyder, at kommunen ikke længere vil skulle udfylde rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
Baggrunden er, at rehabiliteringsplanens forberedende del foreslås ophævet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil.
Kommunen vil fortsat skulle dokumentere personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse, herunder at disse er fuldt afklaret, jf. § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 48. Dette gælder også i forhold til personer, der er omfattet af § 17, stk. 2, 1. pkt.
Sagen vil således fortsat skulle indeholde dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret.
De øvrige betingelser for at kunne træffe afgørelse om førtidspension vil fortsat være gældende, dvs., at der også vil skulle være dokumentation for, at alle indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb, er udtømte.
Med lovforslagets § 8, nr. 7, foreslås det endvidere, at der vil skulle indgå sundhedsfaglig rådgivning, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i forbindelse med vurderingen af en sag om førtidspension.
Der vil endvidere skulle være en faglig forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset muligheden for støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning.
Ved afslag på førtidspension skal det angives, hvilke konkrete arbejdsfunktioner personen anses at ville kunne udføre med sin nedsatte arbejdsevne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at reglerne om rehabiliteringsteamet ophæves, og lovforslagets § 1, nr. 43, om, at kommunen fremover vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde.
Der henvises til pkt. 2.12.2 og 2.13.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 19, stk. 1, i loven, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Det foreslås, at i § 19, stk. 1, nr. 2, i loven udgår »eller ressourceforløb«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ressourceforløb foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.
Til nr. 7
Det fremgår af § 19, stk. 1, i loven, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Det foreslås, at der i § 19, stk. 1, i loven efter nr. 2 indsættes som nyt nummer »3) den sundhedsfaglige rådgivning, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,«.
Det betyder, at kommunen vil skulle indhente sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 10. Den sundhedsfaglige rådgivning vil således være en forudsætning for, at kommunen kan tilkende førtidspension til en person, der opfylder betingelserne for førtidspension.
Dette gælder også i forhold til personer omfattet af § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension.
Forslaget er en følge af den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, og § 15 a, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter kommunen skal indhente sundhedsfaglig rådgivning, inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 14-16.
Til nr. 8
Det fremgår af § 19, stk. 2, i loven, at kommunen ved behandlingen af sager om førtidspension kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at i lovens § 19, stk. 2, ændres »§§ 13-15« til »§§ 13 og 15«.
Forslaget er en følge af forslaget om ophævelse af § 14 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.
Til nr. 9
Det fremgår af § 19, stk. 3, i loven, at de nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som fastsættes i medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., tilsvarende finder anvendelse i sager om førtidspension.
Det fremgår af § 19, stk. 4, i loven, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2.
Det foreslås, at lovens § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet indsættes: »Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension.«.
Med forslaget indsættes en ny bemyndigelse til ministeren om, at ministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler i forhold til den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler bl.a. om, at kommunen og regionen vil skulle aftale, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension tilrettelægges, herunder hvordan personen skal inddrages i den sundhedsfaglige rådgivning. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at sundhedskoordinatorens rådgivning vil skulle ske på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunerne vil skulle udarbejde i sager om førtidspension.
For en nærmere beskrivelse af forslaget om, at kommunen vil skulle udarbejde en beskrivelse af personens forudsætninger i forhold til at arbejde, henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.
Til nr. 10
Det fremgår af § 26 c, stk. 2, i loven, at seniorpensionsenheden og kommunen ved behandlingen af sager om seniorpension kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpensionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver af myndighederne rekvirerer fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.
Det foreslås, at i lovens § 26 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 13 og 15« til »§ 13«.
Der er alene tale om korrektion som følge af, at seniorpension ikke fremgår af § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der skal derfor ske en konsekvensændring i § 26 c, stk. 2.
Til nr. 11
Det fremgår af lovens § 46 d, stk. 1, at pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter denne lov.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås i § 46 d, stk. 1, nr. 7, i loven, at ændre »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitler 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund af, at reglerne om revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99, og bemærkningerne hertil.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelse på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 45 d, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, at pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter denne lov.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås i § 45 d, stk. 1, nr. 7, i loven at ændre »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitler 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund af, at reglerne om revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99, og bemærkningerne hertil.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelse på et niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2 og 2.5.2.2.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af § 49 b, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), at en person ikke har ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter denne lov.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at i § 49 b, stk. 1, nr. 7, i loven ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse på baggrund af, at revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse ophæves.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke vil kunne modtage barselsdagpenge i en periode på 3 år.
Forslaget vil ikke ændre ved, at lovens § 49 b, stk. 1, nr. 7, fortsat vil omhandle ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, at kommunerne har ret til refusion af udgifterne til visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-9 og 11-13. Kommunerne skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 10 og 14.
Det foreslås, at i lovens § 2, 1. pkt., ændres »4-9 og 11-13« til: »4-8 og 10-12 og i 2. pkt., ændres »1, 2, 10 og 14« til: »1, 2, 9 og 12«.
Da revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 2 konsekvensrettes, da det betyder, at § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, at kommunerne har ret til refusion af udgifterne til visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-9 og 11-13. Kommunerne skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 10 og 14.
Som følge af, at § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, ophæves, som affattet med lovforslagets nr. 3 og 6, skal § 2 i loven konsekvensrettes.
Det foreslås, at lovens § 2 affattes således:
»§ 2. Kommunerne har ret til refusion af udgifterne til visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, 10 og 11. Kommunerne skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12.«.
Det betyder, at kommunerne har ret til refusion for udgifterne til visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt af kommunerne og pligt til at medfinansiere visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.
Det fremgår af forslaget, at kommunerne har ret til refusion for ydelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4-8, 10 og 11, hvilket bl.a. omfatter udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksløntilskud, og sygedagpenge.
Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12.
Ved refusion forstås situationer, hvor kommunen afholder udgiften til den udbetalte ydelse og får dækket en del af udgiften af staten.
Ved medfinansiering forstås situationer, hvor kommunen ikke afholder udgiften til den udbetalte ydelse, men indbetaler et beløb til staten til delvis dækning af statens udgifter til ydelsen.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 5, at følgende offentlige ydelser er omfattet af nr. 5: Kontanthjælp, aktivitetstillæg og barselstillæg, jf. §§ 25 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik, kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik.
Som følge af, at forrevalidering ophæves, skal § 3, stk. 1, nr. 5, konsekvensrettes.
Det foreslås, at i lovens § 3, stk. 1, nr. 5, udgår: »kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik«.
Da revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 3, stk. 1, nr. 5 konsekvensrettes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 8, at følgende offentlige ydelser er omfattet af nr. 9: Revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at lovens § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Da revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at revalidering ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 9, at følgende offentlige ydelser er omfattet af nr. 9: Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 68, 69 j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
I lovens § 3, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår: »ressourceforløb eller« og »68,«.
Da ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 3, stk. 1, nr. 9, konsekvensrettes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Til nr. 6
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 13, at loven bl.a. omfatter særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af § 3, stk. 1, at loven omfatter følgende offentlige ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Særlig uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
4) Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
5) Kontanthjælp efter §§ 16-20 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik.
6) Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed og refusion til arbejdsgivere efter lov om sygedagpenge.
7) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30, stk. 3.
8) Ressourceforløbsydelse under jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 69 j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
9) Førtidspension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.
10) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 123-126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3.
11) Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættelse af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
12) Særlig støtte, jf. § 87 i lov om aktiv socialpolitik.
13) Seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.
Som følge af, at reglerne om særlig ydelse foreslås ophævet den 30. juni 2026, skal bestemmelsen af lovtekniske grunde nyaffattes.
Det foreslås, at lovens § 3, stk. 1, affattes således, at loven omfatter følgende offentlige ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Særlig uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
4) Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
5) Kontanthjælp efter §§ 16-20 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik.
6) Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed og refusion til arbejdsgivere efter lov om sygedagpenge.
7) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30, stk. 3.
8) Ressourceforløbsydelse under jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 69 j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
9) Førtidspension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.
10) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 123-126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3.
11) Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættelse af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
12) Seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension, og efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, jf. § 48 i lov om social pension.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at reglerne om særlig støtte ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 29, således at denne ydelse ikke længere fremgår af bestemmelsen.
Der er indsat en overgangsbestemmelse vedr. beregning af kommunernes finansieringsbeløb i lovforslagets § 21, stk. 18.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 7
Det fremgår af § 5, stk. 1, at refusion og medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-9 og 11-13, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 10 og 14, fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Som følge af, at § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves, som affattet med lovforslagets nr. 3, skal § 5 i loven konsekvensrettes.
Det foreslås, at i lovens § 5, stk. 2, ændres »4-9, og 11-13« til: »4-8 og 10-12 og i stk. 2, ændres »1, 2, 10 og 14« til: » 1, 2, 9 og 13«.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at revalidering ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.
Til nr. 8
Det fremgår af § 5, stk. 1, at refusion og medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-9 og 11-13, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 10 og 14, fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Det foreslås, at lovens § 5, stk. 2 og stk. 3, affattes således:
»Stk. 2. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-8, 10 og 11, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Stk. 3. For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12, fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.«
Det betyder, at for ydelser, der er omfattet af stk. 2, vil refusionsprocenten for ydelser, der er omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 4-9, 10 og 11 (uge- og månedsbaserede ydelser), blive fastsat således:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Det betyder videre, at for ydelser omfattet af stk. 3, vil medfinansieringsprocenten for ydelser omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 9 og 12 (uge- og månedsbaserede ydelser) blive fastsat således:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Der ændres ikke på de materielle regler, ændringen er alene en følge af, at revalideringsydelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 23, og særlig støtte, jf. lovforslagets § 4, nr. 29, ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2 og 2.5.2.
Til § 12
Til nr. 1
Efter § 37, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner er af betydning.
Det foreslås i lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., at », jobcentre« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 37, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 8 i lov om sygedagpenge udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager, sager om uddannelsesgodtgørelse og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og seniorpension. Det fremgår endvidere bl.a. af bestemmelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne i arbejdsskadesager, sager om uddannelsesgodtgørelse og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og seniorpension tillige kan udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.
Det foreslås to steder i lovens § 37, stk. 4, at henvisningerne til sager om revalidering og ressourceforløb udgår.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen ophæves. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.5 samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91 og 95.
Til § 13
Til nr. 1
Efter § 2 j, stk. 5, nr. 10, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, omfatter kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter lovens § 2 j, stk. 7, 1. pkt., koordineres kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde.
Det foreslås i lovens § 2 j, stk. 5, nr. 10, at »jobcentrenes« ændres til »kommunernes«, og i stk. 7, 1. pkt., udgår », og med jobcentrenes arbejde«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i lovens § 3, stk. 3, 3. pkt., at »efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 14
Til nr. 1
Efter § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser og afgørelser efter § 109, stk. 4, og § 110, stk. 4, i lov om social service, der træffes af lederen af boformen, indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, når det fremgår af lovgivningen.
Det foreslås i lovens § 60, stk. 1, at », herunder jobcenteret,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.
Det foreslås i lovens § 76, 2. pkt., at »og jobcentrene« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 15
Til nr. 1
Efter § 12 i lov om forpligtende kommunale samarbejder gælder § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ikke for kommunalbestyrelser, på vegne af hvilke en anden kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 1, varetager udøvelsen af opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1. Undtagelsesbestemmelsen i § 12 i lov om forpligtende kommunale samarbejder har således alene til formål at give den delegerende kommune i et forpligtende kommunalt samarbejde hjemmel til at fravige kravet om oprettelse af et jobcenter efter § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at lovens § 12 ophæves.
Med lovforslagets § 2, nr. 5, ophæves § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7, samt at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver.
Den foreslåede ophævelse af § 12 i lov om forpligtende kommunale samarbejder er en konsekvens af den med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslåede ophævelse af § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til § 16
Til nr. 1
Efter udlændingelovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, § 16 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette jobcenteret.
Det foreslås i lovens § 16, at »jobcenteret« ændres til »kommunen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 17
Til nr. 1
Efter § 6, stk. 1, i danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, sker optagelse til danskuddannelse efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret.
Det foreslås i lovens § 6, stk. 1, at »i bopælskommunen eller jobcenteret« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Som konsekvens af forslaget om, at kommunernes organisering sættes fri, og at kravet om et jobcenter vil blive ophævet, vil det ikke være muligt for jobcenteret at henvise til danskuddannelse.
Forslaget om, at »bopælskommunen« udgår af bestemmelsen er en præcisering, da visse personer har ret til at blive henvist til danskuddannelse, selvom de ikke er tilknyttet en bopælskommune. Personer, som er tilknyttet en bopælskommune, vil fortsat blive henvist til danskuddannelse af denne. Præciseringen vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 18
Til nr. 1
I integrationsloven fremgår begrebet ”jobcenter” adskillige gange som den særskilte del af en kommunens forvaltning, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det foreslås overalt i loven, at »Jobcenteret« ændres til »Kommunalbestyrelsen« og »jobcenteret« ændres til »kommunalbestyrelsen«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 9, at udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have tilbudt et introduktionsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
Som følge af, at revalideringsordningen, herunder revalideringsydelse i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik foreslås ophævet med nærværende lovforslag, er der behov for at konsekvensrette bestemmelsen i integrationslovens § 16, stk. 9.
Det foreslås i lovens § 16, stk. 9, at henvisningen til kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik udgår af bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at der samme sted indsættes en præcisering, så det tydeligt fremgår, at bestemmelsen fortsat vedrører udlændinge, som er visiteret til fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er alene tale om en konsekvensændring og sproglig præcisering, som ikke vil medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Om ophævelse af revalideringsordningen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2 samt lovforslagets § 1, nr. 95, og § 4, nr. 22.
Til nr. 3
Efter § 20, stk. 7, 3. pkt., i integrationsloven skal kommunen for jobparate udlændinge påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Bestemmelsen omhandler registrering af jobsøgning i jobloggen.
Efter § 26 a, stk. 1, i loven skal en jobparat udlænding være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Efter lovens § 26 a, stk. 3, skal jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt ind på Jobnet, er fyldestgørende.
Efter lovens § 26 a, stk. 4, kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Efter lovens § 26 a, stk. 7, har staten og kommunen adgang til de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 7, 3. pkt., § 26 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7 efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«.
Forslaget vil betyde, at dokumentationen af jobsøgningsaktiviteter tillige vil kunne ske i kommunens og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale joblog, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale joblogs til personer og medlemmer, som skal joblogge, forudsat at registreringerne synkroniseres til Jobnet DFDG.
Med forslaget vil udlændinge få valgfrihed i forhold til, om de vil dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Med forslaget vil staten og kommunen have samme adgang til de oplysninger, som udlændingen har lagt i kommunens og arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning og joblog, som de i dag har til oplysninger på Jobnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 20 d, stk. 3, i integrationsloven skal en udlænding, der er omfattet af en arbejdspligt, deltage i 37 timers indsats om ugen. I opgørelsen af disse timer medregnes timer, hvor udlændingen er ansat ordinært som lønmodtager, deltager i beskæftigelsesrettede samtaler i kommunen eller i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, jf. kapitel 4 og kapitel 5 i integrationsloven, er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
Det foreslås i lovens § 20 d, stk. 3, at », er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om jobrotation, jf. lovforslagets § 1, nr. 96, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 26, stk. 3, i integrationsloven skal jobcenteret og en udlænding aftale, hvordan den pågældende skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller hvis en udlænding undtages fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 4.
Det foreslås, at der i lovens § 26, stk. 3, efter »joblog på »Min Side« på Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog«. Det foreslås videre, at der efter »kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet,« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at det i § 26, stk. 3, fremover vil fremgå, at undtagelserne fra kravet om registrering af jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet også omfatter kommunens og arbejdsløshedskassens digitale joblog og digitale cv-løsning.
Forslaget vil være en konsekvens af forslagene om, at en udlænding fremover kan registrere cv-oplysninger i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning og dokumentere jobsøgningsaktiviteter i kommunens og arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 26 a, stk. 2, 1. pkt., i integrationsloven skal en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette.
Det foreslås i lovens § 26 a, stk. 2, 1. pkt., at »i jobcenteret,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Udlændingen vil efter forslaget fortsat skulle tilmelde sig som jobsøgende, og kommunen vil fortsat have pligt til at sikre dette. Tilmeldingen som jobsøgende vil blot ikke skulle ske i en bestemt enhed i kommunen.
Til nr. 7
Efter § 26 a, stk. 6, i integrationsloven skal jobcenteret yde bistand, i forbindelse med, at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis udlændingen anmoder herom.
Det foreslås, at der i lovens § 26 a, stk. 6, efter »Jobnet« indsættes: »eller i kommunens digitale cv-løsning eller digitale joblog«.
Forslaget vil være en konsekvens af forslagene om, at en udlænding fremover vil kunne registrere cv-oplysninger i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning og vil kunne dokumentere jobsøgningsaktiviteter i kommunens og arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Med forslaget vil kommunen fremover også skulle yde en udlænding bistand i forbindelse med, at udlændingen lægger oplysninger i kommunens digitale cv-løsning eller digitale joblog. En udlænding som ønsker bistand til at lægge oplysninger i sin arbejdsløshedskasses digitale cv-løsning eller joblog, kan få bistand i arbejdsløshedskassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter integrationslovens § 26 b, stk. 1, skal jobparate og aktivitetsparate udlændinge registrere cv-oplysninger på Jobnet. Efter stk. 2 skal cv-oplysningerne indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Efter stk. 3 skal jobparate udlændinge angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Efter lovens § 26 b, stk. 4, skal jobparate udlændinge registrere cv-oplysningerne på Jobnet, og oplysningerne skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.
Efter lovens § 26 b, stk. 5, begynder arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge i forbindelse med kontaktforløbet, og registrering af oplysningerne på Jobnet sker hurtigst muligt. Efter stk. 6 kan cv-oplysningerne for aktivitetsparate udlændinge efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Efter lovens § 26 b, stk. 10, har staten og kommunen adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang for egne medlemmer.
Efter lovens § 26 b, stk. 11, kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, og fra kravet om, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Det foreslås, at der i lovens § 26 b, stk. 1, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt., efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Forslaget vil betyde, at registreringen af cv-oplysninger også kan ske i kommunernes og for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedskassernes digitale cv-løsninger, hvis de tilbyder en sådan selvbetjeningsløsning.
Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag kan tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale cv-løsninger til personer og medlemmer, som skal registrere cv-oplysninger, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.
Med forslaget vil personerne få valgfrihed i forhold til, om de vil registrere deres cv-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller i arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Til nr. 1
Det fremgår af § 4 b i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, at en person, som visiteres til ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.
Det foreslås, at lovens § 4 b ophæves.
Forslaget vil betyde, at loven ikke vil indeholde en bestemmelse om tilmelding til fleksydelsesordningen af personer, som er visiteret til ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve ressourceforløb, herunder lovforslagets § 1, nr. 95, om, at kapitel 19 om ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet. Med ophævelsen af ressourceforløbet vil § 4 b i lov om fleksydelse ikke blive anvendt. Ændringen vil således ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 19, om, at § 4 b i lov om fleksydelse fortsat vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises videre til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 22 a, stk. 1, at et medlem er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af ydelserne, der fremgår af § 87 a, stk. 1, nr. 1-10. Nr. 7 omhandler integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at i lovens § 22 a, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse på baggrund af, at revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse ophæves.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, og som findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke vil kunne modtage fleksydelse i en periode på 3 år.
Forslaget ændrer ikke ved, at lovens § 22 a, stk. 1, nr. 7, fortsat vil omhandle ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 og 2.5.2.
Til § 20
Det foreslås i § 20, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2026, jf. dog stk. 2.
Lovens ikrafttræden den 1. februar 2026 vil omfatte forslagene om
– ophævelse af ressourceforløbsordningen
– ophævelse af revalideringsordningen
– ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest
– ophævelse af puljen til uddannelsesløft
– ophævelse af reglerne om jobrotation
– ophævelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen
– kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering
– ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn
– forenkling af den statslige rolle
– ophævelse af reglerne om statslige puljer
– hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data
– fastsættelse af regler om kunstig intelligens
Forløb, som forud for den 1. februar 2026 er bevilget efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kunne færdiggøres i overensstemmelse med bevillingen efter de hidtil gældende regler, men vil ikke kunne forlænges eller ændres efter de hidtil gældende regler.
Det gælder bevilgede forløb i form af tilbud under puljen til uddannelsesløft. Det betyder f.eks. at personer, som har fået bevilget et tilbud under puljen til uddannelsesløft, kan fortsætte forløbet indtil udløb af bevillingen.
Der henvises dog til den særlige overgangsordning for dagpengeudbetalingen under tilbuddet i lovforslagets § 21, stk. 13.
For jobrotationsforløb, ressourceforløb og revalidering gælder der særlige overgangsordninger, som er nærmere beskrevet i lovforslagets § 21, stk. 3, 4, 7 og 8.
Der dispenseres som følge af aftaleøkonomien fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering og 4-ugerskravet.
Det foreslås i § 20, stk. 2, at lovens § 1, nr. 8, 16, 18, 21, 23, 26-33, 39, 42-51, 80-87, 91, 93, 94, 96, 97 og 102, § 2, nr. 10-19 og 25-27, § 3, nr. 2-4, 6-18 og 20-25, § 4, nr. 8, 12, 13, 19, 23, 29 og 31-33, § 5, nr. 7, § 6, nr. 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2-5 og 7-10, § 11, nr. 2, 6 og 8, og § 18, nr. 3, 5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2026.
Lovens ikrafttræden den 1. juli 2026 vil omfatte forslagene om
– mere fleksible kontaktforløb og tilbud
– sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen
– ophævelse af reglerne om særlig støtte
– ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse
– fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af rehabiliteringsteams
– ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
– bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger.
Forløb, som forud for den 1. juli 2026 er bevilget efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kunne færdiggøres i overensstemmelse med bevillingen efter de hidtil gældende regler, men vil ikke kunne forlænges eller ændres efter de hidtil gældende regler. Det gælder bevilgede forløb i form af tilbud og mentorstøtte.
De ændringer, der følger af de øvrige initiativer, som træder i kraft den 1. juli 2026, omhandler ikke forløb, som kommunen har truffet afgørelse om og dermed har bevilget til en person eller en arbejdsgiver.
For så vidt angår den foreslåede § 3, nr. 16, betyder det, at en person, der er i et ansættelsesforhold, og bliver sygemeldt før lovens ikrafttræden, efter den 1. juli 2026 kan blive omfattet af den foreslåede § 13 f, hvorefter kommunen ikke skal følge op med henblik på at understøtte, at sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, hvis betingelserne er opfyldt.
Det foreslås, at lovens § 4, nr. 29 og 31-33, træder i kraft den 1. juli 2026.
Baggrunden for dette er, at der skal ske tilpasning af kommunernes it-systemer i forhold til ophør af særlig støtte. Samtidig vil de personer, der mister retten til særlig støtte fra den 1. juli 2026 få en periode på seks måneder til at indrette sig på, at den særlige støtte bortfalder, idet reglerne om, at der ikke kan etableres ressourceforløb og revalidering træder i kraft allerede den 1. februar 2026.
Forslaget om, at lovens § 1, nr. 16, 18 og 21, § 2, nr. 25-27, § 3, nr. 12, § 4, nr. 12 og 13, § 5, nr. 7, § 6, nr. 5, § 7, nr. 2, og § 18, nr. 3, 5, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2026 skyldes behov for it-udvikling inden reglerne kan træde i kraft.
Der skal således foretages tilpasninger af DFDG og i kommunernes og arbejdsløshedskasserne selvbetjeningsløsninger i forhold til at understøtte muligheden for at anvende egne selvbetjeningsløsninger til obligatoriske registreringer af cv-oplysninger og for kommunernes vedkommende dokumentation af jobsøgning i jobloggen.
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 92 og 93, og § 8, nr. 2-5 og 7-10, og § 4, nr. 8, 19 og 23, træder i kraft den 1. juli 2026 på baggrund af de ændrede regler om rehabiliteringsteams og sundhedsfaglig rådgivning, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2 og 2.13.2.
Endelig foreslås det, at lovens § 11, stk. 2, 6 og 8, træder i kraft den 1. juli 2026. Baggrunden er, at særlig støtte ophæves fra denne dato, jf. de almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.2.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at regler udstedt i medfør af § 47 stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 47, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. denne lovs § 1, nr. 51.
Forslaget vil betyde, at reglerne i § 54 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats der fastsætter, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, vil forblive i kraft efter lovens ikrafttræden, indtil de ophæves.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud inden for puljen til uddannelsesløft, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1122 af 3. juli 2020 om puljen til uddannelsesløft, der regulerer udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud til kommunerne inden for puljen til uddannelsesløft, vil forblive i kraft efter lovens ikrafttræden, indtil de ophæves. Dermed vil administrationen af tilskud og refusion til kommunerne fortsat kunne ske efter bekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 88 og 100, ikke finder anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som ansat som vikar i en jobrotationsordning i § 105 b, stk. 3, og om jobrotation i kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.
Forslaget omhandler jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026, og medregning af timer som jobrotationsvikar i sådanne jobrotationsforløb for personer, som er omfattet af arbejdspligt.
Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af arbejdspligt, vil kunne medregne timer som jobrotationsvikar, der er bevilget i henhold de hidtil gældende regler, i antallet af timer i arbejdspligten.
Forslaget vil videre betyde, at når kommunen senest den 31. januar 2026 har bevilget et jobrotationsforløb til en arbejdsgiver, vil forløbet kunne færdiggøres efter de hidtil gældende reglerne om jobrotation, herunder vil der kunne ansættes nye vikarer efter lovens ikrafttræden.
De hidtil gældende betingelser i forhold til vikarerne skal være opfyldt. Det gælder bl.a. betingelserne om, hvilke målgrupper der kan ansættes som vikarer, krav om forudgående ledighed forud for vikaransættelsen samt om timetal og varighed for en vikaransættelse.
Der vil ikke kunne bevilges nye jobrotationsforløb eller bevilges en udvidelse af allerede bevilgede forløb efter lovens ikrafttræden.
Med forslaget vil en arbejdsgiver, der f.eks. har fået bevilget et jobrotationsforløb inden den 1. februar 2026, som strækker sig over en længere periode i det/de efterfølgende år, fordi den beskæftigede deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, løbende kunne ansætte nye vikarer til at varetage arbejdsopgaverne i stedet for den beskæftigede, når den beskæftigede deltager i uddannelsesforløbet.
Arbejdsgiveren vil endvidere kunne modtage jobrotationsydelse i overensstemmelse med bevillingen og de hidtil gældende regler om jobrotation, og jobrotationsydelsen vil i overgangsperioden også blive satsreguleret efter § 189, nr. 4, i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 4, at denne lovs § 1, nr. 95, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er i ressourceforløb og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i kapitel 19, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder dog alene anvendelse frem til den 1. juli 2026.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil indebære, at de hidtil gældende regler om ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og de dertil hørende regler, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. Forslaget vil betyde, at ressourceforløbet kan påbegyndes efter lovens ikrafttræden, og at påbegyndte forløb kan færdiggøres, såfremt kommunen har bevilliget ressourceforløbet inden lovens ikrafttræden, og den pågældende fortsat opfylder betingelserne derfor.
Disse personer, som har fået bevilliget ressourceforløb og derfor har en berettiget forventning om at kunne gennemføre et ressourceforløb, vil således have mulighed for det, selvom ressourceforløbsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 95, og § 4, nr. 21.
Som konsekvens af, at reglerne om rehabiliteringsteams samtidig foreslås ophævet pr. 1. juli 2026, jf. denne lovs § 2, nr. 11, finder de hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indsatsgaranti dog alene anvendelse frem til denne dato, da disse regler vedrører forelæggelsen af en persons sag for rehabiliteringsteamet.
Har en person f.eks. fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. den 6. februar 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløb, så længe personen er i ressourceforløbet. Hvis ressourceforløbet ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte et nyt ressourceforløb for den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil samtidig betyde, at de hidtil gældende regler om benyttelsen af sundhedsfaglig rådgivning og rekvirering af lægeattester i § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, fortsat vil finde anvendelse i sager om ressourceforløb. Det foreslåede vil endvidere indebære, at personer i ressourceforløb fortsat vil have mulighed for at få bevilliget personlig assistance og støtte til særlige udgifter, såfremt de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor efter de hidtil gældende regler i §§ 4 a og 15 g i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil derudover bl.a. indebære, at de hidtil gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og sager om ressourceforløb, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026.
Det foreslås i stk. 5, at denne lovs § 1, nr. 99, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalidering i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er under revalidering, og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil indebære, at de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og de dertil hørende regler fortsat vil finde anvendelse for personer, hvor kommunen har bevilliget revalidering, herunder forrevalidering, senest den 31. januar 2026.
Forslaget vil betyde, at revalidering, herunder forrevalidering, kan påbegyndes efter lovens ikrafttræden, og at påbegyndte forløb kan færdiggøres, såfremt kommunen har bevilliget revalideringen inden lovens ikrafttræden, og den pågældende fortsat opfylder betingelserne derfor.
Disse personer, som har fået bevilliget revalidering og derfor har en berettiget forventning om at kunne gennemføre en revalidering, vil således have mulighed for det, selvom revalideringsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 99, og § 4, nr. 22. Har en person f.eks. fået bevilliget revalidering den 15. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte revalideringsforløbet for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. Kommunen vil endvidere have mulighed for først at iværksætte et forrevalideringsforløb f.eks. den 15. februar 2026 og herefter egentlig revalidering f.eks. den 1. juni 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse, så længe personen er under revalidering. Hvis personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.
Bestemmelsen i stk. 5 vil samtidig betyde, at personer i revalidering fortsat vil have mulighed for at få bevilliget personlig assistance og støtte til særlige udgifter, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor efter de hidtil gældende regler i §§ 4 a, 14, nr. 3 og 15 g i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil derudover bl.a. indebære, at de hidtil gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og sager om revalidering, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026.
Det foreslås i stk. 6, at denne lovs § 1, nr. 109-112 ikke finder anvendelse for refusion for forløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om refusion i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.
Forslaget omhandler refusion til kommunerne i forbindelse med udgifter til tilbud om uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, udgifter til jobrotationsydelse samt udgifter til løntilskud og partnerskabsaftaler, undervisningsmaterialer og mentorstøtte for visse udlændinge, som kommunen har bevilget revalidering senest den 31. januar 2026.
Forslaget vil betyde, at selv om udgifterne afholdes efter lovens ikrafttræden, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil gældende refusionsregler.
I stk. 7, foreslås det, at § 4, nr. 7 og 30 ikke finder anvendelse for personer, hvor kommunen har bevilliget et ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 91 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, hvis personerne forud for den 31. januar 2026, mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023. I disse situationer skal kommunen foretage politianmeldelse af personerne.
Det foreslås i stk. 8, at denne lovs § 4, nr. 21, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse i kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 vil indebære, at de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, fortsat vil gælde for personer, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. Disse personer, som har fået bevilliget ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, vil derfor have en berettiget forventning om at kunne modtage ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et ressourceforløb. De omfattede personer vil således have mulighed for at gennemføre ressourceforløbet med ressourceforløbsydelse, selvom ressourceforløbsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 95, og § 4, nr. 21.
Har en person f.eks. fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. den 6. februar 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse under forløbet, så længe ressourceforløbet er planlagt til, eller indtil den pågældende f.eks. mister retten til ressourceforløb, fordi personen er udeblevet fra tilbud m.v. gentagne gange. Hvis ressourceforløbet med ressourceforløbsydelse ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte et nyt ressourceforløb med ressourceforløbsydelse for den pågældende.
Det foreslås i stk. 9, at denne lovs § 4, nr. 22, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalideringsydelse i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 vil indebære, at de hidtil gældende regler om revalideringsydelse i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, fortsat vil gælde for personer, hvor kommunen har bevilliget revalidering, herunder forrevalidering, senest den 1. februar 2026. Disse personer, som har fået bevilget revalidering, vil derfor have en berettiget forventning om at kunne gennemføre revalideringsforløbet med revalideringsydelse. Disse personer vil således have mulighed for at modtage revalideringsydelse, så længe de er i et revalideringsforløb, selvom revalideringsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 99, og § 4, nr. 22.
Har en person f.eks. fået bevilliget revalidering den 15. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte revalideringsforløbet med revalideringsydelse for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. Kommunen vil endvidere have mulighed for først at iværksætte et forrevalideringsforløb f.eks. den 15. februar 2026 og herefter egentlig revalidering fra f.eks. den 1. juni 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse, så længe personen er under revalidering. Hvis personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende, og revalideringsydelsen ophører.
I stk. 10, foreslås det, at § 4, nr. 29 ikke finder anvendelse for personer, der den 30. juni 2026 var berettiget til at modtage særlig støtte. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Disse personer vil kunne modtage særlig støtte til og med den 30. juni 2029. Dette gælder dog ikke, hvis de ophører i revalidering eller ressourceforløb, eller hvis de ophører med at modtage ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge m.v. I denne situation vil disse personer ikke længere være berettiget til særlig støtte.
Det betyder, at for personer, der ville være berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil der være en treårig udfasningsperiode, hvor personerne kan indrette sig på, at deres særlige støtte vil ophøre med virkning fra og med den 1. juli 2029. Disse personer vil derfor ikke være omfattet af ophøret af særlig støtte fra og med den 30. juni 2026, hvor der ikke vil være flere personer, der vil kunne blive berettiget til særlig støtte. Det vil således alene være personer, der allerede var berettiget til at modtage særlig støtte forud for denne dato, som vil kunne fortsætte med at kunne modtage særlig støtte i den treårige udfasningsperiode.
Dette vil dog ikke gælde, hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører i revalidering, ressourceforløb eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026. I denne situation vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af revalideringen eller ressourceforløbet eller ophøret af at modtage f.eks. ledighedsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte. Personen vil således ikke efter et ophør af revalidering eller ressourceforløb eller ophør af den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026, igen kunne blive berettiget til at modtage særlig støtte.
I stk. 11, foreslås det, at for personer, der er omfattet af den tidligere gældende § 34, finder de hidtil gældende regler i § 92 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, fortsat anvendelse i forhold til bestående tilbagebetalingskrav.
§ 34 blev ophævet ved § 1, nr. 32 og 116, i lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsbestemmelse vedrørende tilbagebetaling af den særlige støtte efter § 92 i lov om aktiv socialpolitik.
Baggrunden for kravet om tilbagebetaling er, at den, der modtog særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.
Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling.
Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.
Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.
Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Efter stk. 3 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.
Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.
Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.
Det foreslås i stk. 11, 2. pkt., at bestemmelsen vil skulle have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. juli 2025.
Baggrunden er, at de personer, der modtog særlig støtte efter § 34 allerede har fået oplysning om, at hjælp til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, vil skulle tilbagebetales, og at tilbagebetalingskravet er en ubetinget pligt til at tilbagebetale den særlige støtte, der er udbetalt til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det er endvidere afgørende, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene har fået en opsparing.
Det anses således for ubetænkeligt, at bestemmelsen får tilbagevirkende kraft.
Det foreslås i stk. 12, at § 4, nr. 31-33, ikke finder anvendelse for personer, der modtager særlig støtte efter § 87 efter den 30. juni 2026. For disse personer finder de hidtil gældende bestemmelser i § 92, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendelse så længe, der består et tilbagebetalingskrav i forhold til særlig støtte.
Baggrunden er, at den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.
Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling.
Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.
Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.
Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Efter stk. 4 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.
Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.
Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.
I stk. 13 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Baggrunden for dette er, at der efter lovens ikrafttræden forsat vil være tilfælde, hvor en person, der har modtaget særlig støtte skal tilbagebetale den særlige støtte.
I stk. 14 foreslås, at § 5, nr. 2-6, 8-10 og 13, ikke finder anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 48 a, stk. 1 og 2, § 56 a, stk. 1, 1. pkt., § 56 a, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 56 a, stk. 7-10, § 56 a, stk. 8, 1. pkt., kapitel 11 c, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, og § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse.
Forslaget vil betyde, at medlemmer af arbejdsløshedskasser, der har fået bevilliget tilbud om uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats senest den 31. januar 2026, også efter den 31. januar 2026 vil have ret til at få udbetalt dagpenge og lån under uddannelsesløftet efter de hidtil gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget vil videre betyde, at dagpenge og lån udbetalt efter den 31. januar 2026 ligeledes vil blive satsreguleret efter § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. Forslaget vil endvidere betyde, at reglerne om mindre regulering af dagpengesatsen for 2027, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 630 af 11. juni 2024, vil finde anvendelse.
Forslaget vil videre betyde, at der i en årrække fremover fortsat vil være behov for at administrere efter de hidtil gældende regler om dagpenge og lån i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under uddannelsesløft efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil gælde såvel ved administration i arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og for eventuelle misligholdte lån, som administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen).
Forslaget vil videre betyde, at udbetaling, tilbagebetaling og administration af dagpenge og lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under uddannelsesløftene efter den 31. januar 2026 vil skulle ske efter de hidtil gældende regler i § 48 a, stk. 1 og 2, § 56 a, stk. 1, 1. pkt., § 56 a, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 56 a, stk. 7-10, § 56 a, stk. 8, 1. pkt., kapitel 11 c, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, og § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette vil gælde, indtil pågældende ophører i tilbuddet og har tilbagebetalt et eventuelt lån eller et krav om tilbagebetaling af lån af anden grund ikke længere kan gøres gældende.
I stk. 15 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet, og som medfører, at § 56 a, stk. 8, vil blive til stk. 7.
Forslaget vil betyde, at regler fastsat før den 1. februar 2026 efter lovens § 56 a, stk. 8, forbliver i kraft, herunder reglerne om 1 dags karens efter en 4-måneders-periode i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge. Dette vil gælde, indtil reglerne ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7.
I stk. 16 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 17.
Forslaget vil betyde, at regler fastsat før den 1. februar 2026 efter lovens § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m vil forblive i kraft, indtil reglerne enten ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 17.
I stk. 17 foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler som nævnt i § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025.
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren den 1. februar 2026 og frem vil kunne fastsætte regler efter de hidtidige regler i lovens § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m, herunder ændre i bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft. Der vil kunne opstå et behov for sådanne regler, da arbejdsløshedskasserne, Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen vil skulle administrere ordningen i en årrække.
Det foreslås i stk. 18, at § 11, nr. 1-8, ikke finder anvendelse på opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb efter §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. For opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb for ydelser udbetalt forud for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne fortsat anvendelse ved beregning af kommunernes finansieringsbeløb.
Baggrunden for dette er, at der forsat vil skulle kunne ske regulering af kommunernes finansieringsbeløb, hvis der sker ændringer i de ydelser, som er udbetalt før den 1. februar 2026, f.eks. hvis en person får efterbetalt eller skal tilbagebetale hjælp.
Bestemmelserne vil kunne anvendes frem til oplysningerne ikke længere er omfattet af de almindelige forældelsesregler.
Det foreslås i stk. 19, at regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt efter § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Baggrunden for dette er, at der forsat vil skulle kunne ske regulering af kommunernes finansieringsbeløb, hvis der sker ændringer i de ydelser, som er udbetalt før den 1. februar 2026, f.eks. hvis en person får efterbetalt eller skal tilbagebetale hjælp.
Bestemmelserne vil kunne anvendes frem til oplysningerne ikke længere er omfattet af de almindelige forældelsesregler.
Det foreslås i stk. 20, at denne lovs § 18, nr. 4, ikke finder anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som vikar i en jobrotationsordning i § 20 d, stk. 3, i integrationsloven, anvendelse.
Forslaget omhandler medregning af timer som jobrotationsvikar i jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026, for personer, som er omfattet af arbejdspligt.
Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af arbejdspligt, vil kunne medregne timer som jobrotationsvikar, som er bevilget i henhold de hidtil gældende regler, i antallet af timer i arbejdspligten.
I stk. 21 foreslås, at § 19, nr. 1, ikke finder anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 4 b i lov om fleksydelse anvendelse.
Forslaget vil betyde, at en person, som kommunen senest den 31. januar 2026 har bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, vil kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.
Forslaget vil videre betyde, at der i en årrække fremover fortsat vil være personer på ressourceforløb, der vil kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.
Til § 22
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om seniorjob, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., barselsloven, lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, lov om arbejdsskadesikring, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, danskuddannelsesloven, integrationsloven og lov om fleksydelse gælder ikke for og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og i Grønland.
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at § 16 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
|