Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2025/1 SF.L L 66 af 06. november 2025

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.)

(Lovforslag nr. L 66)

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025.

Med lovforslaget får kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og tilrettelægge den tværfaglige indsats efter lokale behov. Konkret foreslås det at afskaffe kravet om, at kommunernes beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter samt krav om, at der skal være et rehabiliteringsteam, som bl.a. behandler sager om fleksjob og førtidspension. Kommunerne skal fortsat anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i regionen i sager om fleksjob og førtidspension.

Det foreslås at give kommuner og arbejdsløshedskasser øget frihed til at målrette samtaler til de borgere, der har mest gavn af det. Arbejdsløshedskasser og kommuner skal holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af ledige tæt på arbejdsmarkedet. Dertil skal sygemeldte med et job som udgangspunkt ikke længere til samtale og opfølgning i kommunen, hvis både den sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger.

I tråd hermed foreslås det, at kommunerne skal give mindst 75 pct. af ledige tæt på arbejdsmarkedet et tilbud inden for de første 6 måneders ledighed. Det foreslås endvidere at afskaffe kravene om kontinuerlige tilbud til kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og kravene om tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Færre målgrupper skal medvirke til at forenkle beskæftigelsessystemet, og derfor forslås det at afskaffe ressourceforløb og revalidering. Dette omfatter også særlig støtte, afskaffelse af ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse. Det foreslås endvidere at afskaffe jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft.

Ligeledes foreslås det at give kommunerne større frihed i tilrettelæggelse af indsatsen for ungemålgruppen ved at afskaffe pligt til læse-, skrive- og regnetest og ret til mentor for visse kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

Statens rolle i og tilsyn med beskæftigelsesindsatsen ændres. Det foreslås at afskaffe ordningen med skærpet tilsyn for at understøtte et fokus på resultater af kommunernes indsatser frem for kommunernes overholdelse af proceskrav. Dertil foreslås det at afskaffe den statslige koordination og understøttelse af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet på beskæftigelsesområdet. I forlængelse heraf foreslås det at afskaffe reglerne om den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats m.v. Dette er som led i aftalens element om målretningen af statslige puljer.

For bedre at understøtte beskæftigelsesindsatsen får kommunerne og arbejdsløshedskasserne mulighed for i større omfang end i dag at kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger til borgere og medlemmer, så de fremover i supplement til Jobnet kan udfylde CV-oplysninger og deres joblog fra selvbetjeningsløsninger i regi af kommuner og a-kasser.

Virksomheder får et datagrundlag, der kan anvendes til bæredygtighedsrapportering om deres sociale ansvar, som samtidig kan understøtte kommuner og arbejdsløshedskassers virksomhedsrettede indsats.

Endelig foreslås det med lovforslaget at give kommunerne hjemmel til at anvende kunstig intelligens til understøttelse af deres sagsbehandling, ligesom Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende teknologien, bl.a. til at udmønte initiativet om bedre virksomhedsmatch.

Af hensyn til kommunernes implementering af initiativerne foreslås, at en del af lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2026, mens den resterende del træder i kraft den 1. juli 2026. Initiativerne i dette lovforslag er fuldt indfaset i 2030.

Lovforslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter efter skat og tilbageløb på ca. 772,7 mio. kr. i 2026, 1.557,6 mio. kr. i 2027, 1.728,7 mio. kr. i 2028 og 1.876,8 mio. kr. i 2029.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.