Prismærkningsbekendtgørelsen § 9a

Denne konsoliderede version af prismærkningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer

Bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2292 af 3. december 2021 og bekendtgørelse nr. 1351 af 21. november 2025

§ 9a

Enhver meddelelse om prisnedsættelser med sammenligning med egen tidligere pris skal angive varens normalpris. Som normalpris anses den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varen i en periode på mindst 30 dage forud for prisnedsættelsen.

Stk. 2 For varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, anses som normalpris, den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt for varen i en periode på mindst 14 dage forud for prisnedsættelsen.

Stk. 3 I tilfælde, hvor prisnedsættelsen i en sammenhængende markedsføringskampagne øges progressivt, anses normalprisen som den pris, der gjaldt før den første prisnedsættelse.