Regionsloven § 11

Denne konsoliderede version af regionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab

Lov nr. 537 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 10. juli 2025,
som ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025

§ 11

Regionsrådet yder følgende vederlæggelse:

Stk. 2 Regionsrådet yder vederlag til sundhedsrådenes formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget. Borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv modtager dog ikke vederlag for de i 1. pkt. nævnte hverv.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse som observatører i sundhedsrådets møder er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter lov om kommunernes styrelse. Vederlagsbekendtgørelsen

Stk. 4 Regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:

Stk. 5 Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer.

Stk. 6 Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd og fungerende næstformænd for og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og af regionsrådets særlige udvalg efter regionslovens § 13, stk. 4.

Stk. 7 Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 3, litra a, nr. 6, litra a, og nr. 7 og 8, stk. 2, stk. 4, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 5 og 6.

Stk. 8 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-7.