Registreringsafgiftsloven § 24

Denne konsoliderede version af registreringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Lov nr. 221 af 26. maj 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025

§ 24

Chassisnummer eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Stk. 2 Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under kontrol udført af en synsvirksomhed.

Stk. 3 For motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., kontrolleres ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.