Registreringsafgiftsloven § 26a

Denne konsoliderede version af registreringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Lov nr. 221 af 26. maj 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025,
som ændret ved lov nr. 1776 af 29. december 2025 og lov nr. 1777 af 29. december 2025

§ 26a

Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2 Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

Stk. 3 Undlader føreren at efterkomme en anmodning efter stk. 1 eller 2, kan told- og skatteforvaltningen anmode politiet om at inddrage køretøjets nummerplader.