- Side 315 -
Endelig behandles sammenhængen mellem grundsætningen om retlig interesse og retsplejelovens § 255 (afsnit 6).
- Side 332 -
Retsplejelovens § 255 omtales indimellem i forbindelse med spørgsmålet om retlig interesse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
(...)
- Side 333 -
I det følgende behandles først retsplejelovens § 255, stk. 1, om »ret sagsøger eller sagvolder« (afsnit 6.1) og dernæst § 255, stk. 2, om nødvendigt procesfællesskab (afsnit 6.2).
Retsplejelovens § 255, stk. 1, der har ordlyden »Hvo der er ret sagsøger eller sagvolder, afgøres efter lovgivningens almindelige regler«, nævnes indimellem i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om retlig interesse, selvom bestemmelsen ikke i den forbindelse tillægges nogen egentlig betydning.
(...)
- Side 334 -
Retsplejelovens § 255, stk. 1, blev indført i forbindelse med vedtagelsen af retsplejeloven i 1916, og bestemmelsen fremstår for mig at se som en kodificering af den retsopfattelse, der kommer til udtryk hos Johannes Nellemann ovenfor. Det fremgår således af forarbejderne til bestemmelsen, at:
(...)
- Side 335 -
...manglende retlige interesse. I den forbindelse kan det også bemærkes, at Retsplejerådet har anført, at retsplejeloven ikke indeholder regler om retlig interesse, og at reglerne herom (med undtagelse af enkelte lovbestemmelser på særlige områder) er ulovbestemte.3636. KBET 2005 nr. 1468, Reform af den civile retspleje IV – Gruppesøgsmål mv. s. 195.
Ifølge retsplejelovens § 255, stk. 2, om nødvendigt procesfællesskab »afgøres det efter lovgivningens almindelige regler, om det ifølge retsforholdets beskaffenhed er nødvendigt, at flere personer optræder som procesfæller for at udgøre ret sagsøger eller sagvolder.«
(...)
Det kan diskuteres, om retsplejelovens § 255, stk. 2, har betydning for spørgsmålet om retlig interesse. For mig at se er det mest af alt et spørgsmål om semantik:
(...)
- Side 336 -
Retsplejelovens § 255, stk. 2, kan i denne forbindelse anskues på to forskellige måder.
(...)
...Sagens Parter s. 44 (tilgængelig her: https://tekster.kb.dk/pages/jura-overview) I så fald kan den enkelte procesfælle (som A i det ovenstående eksempel) anses for at være materielt berettiget eller forpligtet i tilknytningskravets forstand, og sagen vil ikke blive afvist, men sagen vil i stedet blive realitetsbehandlet (og C vil blive frifundet).