Forfattere: Dan Stausholm Nielsen
Udgivelsesdato: 09. juni 2025
ISBN: 9788757464573
- Side 178 -
...såsom de fleste sager om formuerettigheder, kan der således alligevel være behov for at fravige forhandlingsprincippet, fordi visse aspekter af sagen er indispositive. Her er sidste led i retsplejelovens § 338 central. § 338 har følgende ordlyd:1313. Bestemmelsen har haft denne ordlyd siden lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejeloven m.v.
(...)
...fine næppe vil være nødvendig som hjemmel. Noget sådant forekommer dog at være sjældent, og de undersøgelser, der er foretaget som led i afhandlingen, har ikke resulteret i kendskab til nugældende eksempler på sådanne, bortset fra voldgiftslovens §§ 37, stk. 2, nr. 2, og 39, stk. 1, nr. 2, som tilsyneladende giver hjemmel til at påse de indispositive
(...)
- Side 179 -
...nr. 575 af 27. oktober 1982). (min kursivering). Det må i den forbindelse dog erkendes, at det ikke er helt klart, om den rette reaktion i tilfælde af sådanne bestemmelser eller bemærkninger i forarbejderne faktisk ville være ex officio-inddragelse og pådømmelse af realitetspåstande/-anbringender, eller om det snarere ville være afvisning ex officio.
- Side 194 -
Domstolenes mulighed for at inddrage påstande og anbringender, som parterne ikke har gjort gældende, er reguleret i retsplejelovens § 338, som lyder således:
- Side 195 -
...(gengivet i betænkningen, s. 57). I bemærkningerne til § 338 i betænkningen, s. 121, er bl.a. anført følgende: »Gældende bestemmelser § 293 og § 342. Den foreslåede bestemmelse, der fastslår det såkaldte forhandlingsprincip, jfr. Tvistemål s. 189 ff., svarer med redaktionelle ændringer til den nugældende bestemmelse i § 293.« (kursivering i original).
- Side 206 -
...virkning og udtrykkelige procesbegrænsninger. Da procesbegrænsninger dog selvstændigt fastlægger den processuelle konsekvens, må begrebet anbringender, »som ikke kan frafaldes«, formentlig snarere være tiltænkt navnlig forbud og retshandler uden nogen virkning. At der var tilsigtet en videreførelse af retstilstanden, ville i øvrigt ikke være over-
- Side 207 -
...H ikke til retsplejelovens § 338 om anbringender, der ikke kan frafaldes, men brugte vendingen, at Danske Lov 5-1-2 ’kan bringes i anvendelse’, hvilket umiddelbart kunne indikere, at der blot er tale om anvendelse af en retsregel på påberåbt retsfaktum (jura novit curia), og at parterne ikke kunne fravælge anvendelsen af Danske Lov 5-1-2 på sagen.
(...)
- Side 213 -
...påstand men kun inddrog et anbringende, der ikke var påberåbt. Det er derfor ikke klart, om der skal andet eller mere til for at fravige f.eks. en påstand om betaling af et mindre beløb end af sagsøgeren påstået til fordel for frifindelse, og om noget sådant – som i princippet er i strid med ordlyden af retsplejelovens § 338 – overhovedet kan ske.
- Side 217 -
...var, om der var tale om forbudsregulering, regler om at retshandler var uden nogen retsvirkning eller procesbegrænsninger, og i øvrigt at forholdet berørte det offentliges interesse. Derimod skulle domstolene ikke påse tilfælde, hvor retshandlen blot ikke var bindende for den part, der kunne fremsætte indsigelsen, men ikke ligefrem forbudt el.lign.
- Side 229 -
...mandatory rules [that] cannot be waived by contract under any circumstances […]«227227. Salung Petersen: Nordic Journal of International Law 2011, vol. 80, no. 3 (s. 369-402), s. 375. (min kursivering), og det anførte forekommer således at angå regler, der er både forhånds- og efterhåndspræceptive, og ikke (også) regler, der kun er forhåndspræceptive.
- Side 232 -
...pådømme konstateret officialstof ex officio (tredje spørgsmål),231231. Om »andet« og »tredje« spørgsmål se afsnit 1.1 »Andet« og »tredje« spørgsmål er genstand for indgående undersøgelse i afsnit 5.1-5.6. og altså om der er et element af skøn. Der er derfor også grund til at se på, hvilke momenter der kan påvirke, om domstolene kan eller skal gribe ind.
- Side 243 -
...vurdering af, om domstolene bør indlede undersøgelser eller inddrage/pådømme anbringendet (se nedenfor om andet og tredje spørgsmål). Da domstolene generelt har brede beføjelser til at anvende jus ex officio, påvirker de underliggende interesser formentlig ikke besvarelsen af første spørgsmål i relation hertil (men se nedenfor om tredje spørgsmål).
- Side 246 -
...(for at overholde dispositionsprincippet og kontradiktionsprincippet) giver den relevante part lejlighed til at meddele, om vedkommende ikke ønsker anbringendet inddraget. Herved giver retten nemlig netop parten mulighed for at frafalde anbringendet. Domstolene kan således formentlig ikke ex officio påse regler, der kun er forhåndspræceptive, og hvor
(...)
- Side 247 -
...angår (påstande og) anbringender, der ikke kan frafaldes, jf. retsplejelovens § 338, er domstolenes officialrolle med andre ord tilsyneladende lovbestemt begrænset af parternes materielle rådighed. Dommerpassivitet følger allerede af § 338, og hensynet til parternes materielle dispositionsadgang får ikke rigtigt nogen selvstændig betydning derudover.
(...)
...dispositiv jus), som det er fremgået ovenfor i afsnit 4, tilsyneladende opfattes som officialstof, dvs. i hvert fald kan anvendes af domstolene ex officio, med forbehold for parternes dispositioner, hvor en sådan dispositionsadgang anerkendes. På den baggrund har parternes materielle dispositionsadgang næppe nogen betydning for, om jus er officialstof.
- Side 265 -
...(værgemålssager), 471, stk. 1 (prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse), og 475 e, stk. 1 (prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke). sml. fra norsk ret tvistelovens § 21-3 (2), 1. pkt., og fra svensk ret rättegångsbalken 35 kap. 6 §, 1. stk., 2. pkt. Rettens kendskab til sagens faktiske omstændigheder beror i vid udstrækning på, hvad
- Side 268 -
...tillader at inddrage anbringender (forhold) »som ikke kan frafaldes«.348348. Klagenævnet skal dog stadig oplyse sagerne, jf. lovens § 11, stk. 2, ligesom klagenævnet kan yde vejledning, se FT 2010-11 (1. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 204 af 29. april 2011, de almindelige bemærkninger, afsnit 1, samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7.
- Side 271 -
...bedre forståelse af sin situation, end hvis vedkommende disponerede udenretligt. En sådan vejledning kan formentlig i visse tilfælde være tilstrækkelig til at sikre formålet med den forhåndspræceptive regel, som ofte vil være at beskytte en person mod at stifte en forpligtelse, som vedkommende ikke kan overskue konsekvenserne af på aftaletidspunktet.
(...)
- Side 273 -
...och med bättre kan hanteras som officialfakta vid sakprövningen och leda till att talan ogillas i stället för avvisas«, se Nordh: Rättegångshinder (2008), s. 143, som også (s. 143, note 469), henviser til bl.a. Lindblom: Processhinder (1974), s. 235, ligesom der i øvrigt kan henvises til bl.a. s. 246 i Lindbloms værk. og afvisning kan desuden efter
(...)
- Side 275 -
de underliggende samfundsinteresser må have væsentlig styrke, jf. det anførte i afsnit 5.2. Andre tilfælde af indispositivitet bør nok behandles som realitetsanbringender, som ikke kan frafaldes, jf. retsplejelovens § 338 in fine.
(...)
...privatretlige retsforhold påvirkes heraf (dvs. om det fører til aftalens ugyldighed). Hvis aftalen er ugyldig, må det kunne påses ex officio efter retsplejelovens § 338 in fine. Hvis aftalen er gyldig, på trods af konflikten med forbudsreglen, må det afhænge af den materielle ret og det fremsatte krav, om der vil være noget for domstolene at påse ex officio.
- Side 284 -
...Undersøgelserne viste også, at domstolene normalt også af egen drift kan anvende ikke-påberåbte retsregler på de af parterne påberåbte omstændigheder. De undersøgte gængse retskilder synes ikke at afklare, om domstolene er beføjede (og således har et skøn) eller forpligtede til at følge en anledning til at indlede behandling af et spørgsmål, der potentielt er