Forfattere: Morten Schwartz Nielsen
Udgivelsesdato: 03. december 2024
ISBN: 9788757457483
- Side 556 -
...udtømmende oplistning af de aktiver, der kan foretages udlæg i. Udgangspunktet er derfor, at der kan foretages udlæg i alle de aktiver, som skyldner ejer, medmindre disse specifikt er udlægsfritaget. Sidstnævnte gruppe fremgår af retsplejelovens §§ 509-516 og gennemgås nedenfor i afsnit 5-6. Hjemlen til foretagelse af udlæg fremgår af retsplejelovens § 508.
- Side 566 -
Derudover er det fogedretten, som bestemmer, hvilke aktiver der skal fortages udlæg i, og også påser, at udlæg sker i de aktiver, som skyldneren og hans husstand bedst kan undvære, jf. retsplejelovens § 516, stk. 4.
...for opretholdelsen af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Dette kaldes trangsbeneficiet. Trangsbeneficiet er en retlig standard og er hjemlet i retsplejelovens § 509, hvis indhold bestemmes af retspraksis. Denne bestemmelse suppleres dog af nogle mere specielle beskyttelsesregler i retsplejelovens §§ 510-516.
- Side 570 -
Den generelle beskyttelsesregel i trangsbeneficiet suppleres af en række specielle regler i retsplejelovens §§ 510-516, der også beskytter skyldner mod at foretage udlæg foretages i et givet aktiv.
(...)
- Side 571 -
Det følger af retsplejelovens § 516, at der ikke kan foretages udlæg i forudbetalte beløb til personer i offentligt hverv, vidner eller syns- og skønsmænd. Se nærmere i afsnit 6.9.
- Side 591 -
Det følger af retsplejelovens § 516, at der ikke kan foretages udlæg i forudbetalte beløb til personer i offentligt hverv, vidner eller syns- og skønsmænd.