- Side 92 -
I denne sag havde domsmandsretten under domsforhandlingen truffet afgørelse om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, som giver hjemmel til varetægtsfængsling i tilfælde, hvor der foreligger særligt bestyrket mistanke, og herefter fundet tiltalte skyldig i voldtægt.
(...)
...dette var foreneligt med retsplejelovens dagældende § 60, stk. 2, hvorefter ingen måtte deltage som dommer under domsforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, inden domsforhandlingens begyndelse, vedrørende det forhold, som tiltalen angik, havde truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter retsplejelovens § 762, stk. 2.
(...)
...udtalte nemlig: »Bestemmelsen i retsplejelovens § 60, stk. 2, bygger således på en klar forudsætning om, at det ikke kan anses for stridende mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1, at en dommer, der skal pådømme en straffesag, under domsforhandlingen har varetægtsfængslet den tiltalte i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2.
- Side 98 -
Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at retsplejelovens § 60, stk. 2, tilsigter en udtømmende regulering af spørgsmålet om en dommers inhabilitet som følge af, at han under sagens forberedelse har taget stilling til begæringer om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2.