Retssikkerhedsloven (det sociale område) § 1

Denne konsoliderede version af retssikkerhedsloven (det sociale område) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov nr. 453 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025,
som ændret ved lov nr. 407 af 29. april 2025

§ 1

Formålet med denne lov er at

  • 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,

  • 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,

  • 3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,

  • 4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og

  • 5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.