Forfattere: Hanne Søndergaard Birkmose, Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen
Udgivelsesdato: 14. oktober 2019
ISBN: 9788757443455
- Side 280 -
...Anders Ørgaard & Stephan Fischer Hvam, jf. foregående note, s. 20 ff. Fælles for sådanne dispositioner er, at selskabets og/eller minoritetsejernes interesse i større eller mindre omfang kan være tilsidesat. Det er reglerne for, blandt andre, disse dispositioners gyldighed – og udstrækningen heraf på godt og ondt – der er emnet for dette kapitel.
- Side 284 -
...dels fordi anvendelsen af disse bestemmelser – i lighed med § 136 – i et vist omfang forudsætter en stillingtagen til, om der er sket en tilsidesættelse af selskabets interesser, jf. nærmere herom nedenfor. Formålet med at analysere §§ 127 og 131 er derfor at belyse, om en sådan analyse tillige vil kunne anvendes som bidrag til fortolkningen af § 136.
- Side 285 -
...dispositionsadgang (vores numeriske markering)669669 Det skal bemærkes, at der er diskussion om, hvad retsfølgen er af, at der bliver foretaget en disposition i strid med selskabslovens § 127. Se opsummerende om denne diskussion Morten Max Ibenfeldt: Selskabets interesse i relation til tredjemandspant – en analyse af nyere retspraksis i U 2017 B 192.:
(...)
- Side 286 -
Succesfuld påberåbelse af selskabslovens § 127 kræver således, at selskabet kan godtgøre, at aftalen set fra et objektivt synspunkt utvivlsomt har været urimelig, dvs. at medkontrahenten helt eller delvist har opnået en vederlagsfri formuefordel, som har resulteret i en tilsvarende formueforringelse for selskabet.
(...)
...interesse, næppe kan rammes af § 127.671671 Om der er sket tilsidesættelse af selskabets interesse kan dog ikke være afgørende for den juridiske vurdering af, hvorvidt aftalen objektivt er urimelig, men fra et rent logisk synspunkt er det svært at forestille sig en objektivt urimelig aftale, der ikke strider med selskabets interesse. Hvad enten selskabet
(...)
- Side 287 -
over for en medkontrahent påberåber sig selskabslovens §§ 127, 131 eller 136, påkalder begrebet ‘selskabets interesse’ sig derfor betydelig interesse.672672 Lars Hedegaard Kristensen & Henrik Kure: Den selskabsretlige tegningsret og pligten til at varetage selskabets interesse i ET 2017 s. 210.
...kapitalselskabets bekostning. Såfremt kapitalselskabet lider et tab, vil dette i sidste ende påvirke kapitalandelenes værdi – og dermed ultimativt kapitalejerne – negativt, hvorfor kapitalejerne herigennem beskyttes indirekte. Lars Bunch & Jan Schans Christensen: Selskabets egeninteresse – navnlig set i lyset af selskabslovens generalklausuler i U 2011 B 1.
- Side 290 -
...det i teorien fremsatte synspunkt vedrørende kautions- og pantsætningsforpligtelser til fordel for øvrige koncernselskaber, men åbner alligevel op for, at typen af koncernforbindelse kan få betydning. Det kan ikke af Kiwi-afgørelsen udledes, om ‘formodningsreglen’ tillige finder anvendelse i moder/datterselskabsforhold, men dette synes ikke at være
- Side 295 -
...2.705705 Tinglysningsrettens afgørelse har ingen betydning for en efterfølgende retssag vedrørende ugyldighed efter selskabslovens §§ 127, 131 eller 136. Vurderingen af ugyldighedsspørgsmålet som følge af interessetilsidesættelse har en væsentlig betydning ved ejendomshandler, al den stund at fast ejendom i sagens natur kan udgøre betydelige værdier.
- Side 296 -
Selskabslovens §§ 127, 131 og 136 bygger alle på en grundpræmis om, at ledelsen og kapitalejerne er forpligtet til at handle i ‘selskabets interesse’. Dette fremgår alene eksplicit af ordlyden af § 136, men må, jf. diskussionen ovenfor, ligeledes siges at være det bagvedliggende princip i §§ 127 og 131.
(...)
...tegningsberettigede personer og har traditionelt været anset som udtryk for lovgivers ønske om at beskytte samhandlen: Selskabets medkontrahent skal kunne forlade sig på, at den tegningsberettigede ledelse kan indgå bindende retshandler på selskabets vegne uden risiko for, at retshandlens gyldighed senere anfægtes. Set i lyset af dette formål har der været
(...)
- Side 299 -
...skrives under på selvsamme aftale. Selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, pålægger ikke de facto en samhandelspartner en undersøgelsespligt, inden der indgås en aftale med et selskab. Den er en nødventil, der kan bringes i anvendelse i de (heldigvis) relativt sjældne tilfælde, hvor der kan være berettiget tvivl om selskabets interesse i at indgå aftalen.
(...)
...afhængig af dispositionens karakter osv. Det er disse detailspørgsmål, hvortil der med lethed kan tilføjes yderligere, der er langt mere interessante end en overordnet diskussion om, hvorvidt selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, har en berettigelse. Det har den – alene som en nødventil – men i nogle (få) tilfælde er det netop dét, der er brug for.