Selskabsskatteloven § 24A

Denne konsoliderede version af selskabsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 255 af 11. juni 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 562 af 27. maj 2025 og lov nr. 750 af 20. juni 2025

§ 24A

Foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler udelukkende kan anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed i den pågældende forening eller selvejende institution m.v., og som i det pågældende indkomstår har oppebåret en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser, kan i stedet for at afgive oplysninger efter skattekontrollovens § 2 indgive erklæring herom. Har foreningen eller den selvejende institution m.v., jf. 1. pkt., oppebåret væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal der uanset 1. pkt. afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2.