Skatteindberetningsloven § 10

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025,
som ændret ved lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 409 af 29. april 2025 og lov nr. 749 af 20. juni 2025

§ 10

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pensionskasser, pensionsfonde, andre, der udbetaler pensioner, og Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension, hvert år skal indberette oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, til told- og skatteforvaltningen. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af stk. 1 eller § 9 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.