Skatteindberetningsloven § 46

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1454 af 10. december 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024 og lov nr. 563 af 27. maj 2025

§ 46

Virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, skal hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Stk. 2 Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter alene præmier og gevinster, hvis værdi overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.

Stk. 3 Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.